Indvendig isolering - ældre ydermure over terræn

Erfaringsblad
(31) 04 07 29 (annulleret 29.10.2009)

Indhold

  • Indledning
  • Klargøring af murens inderside
  • Klargøring af murens yderside
  • Forsatsvægge bygget på stedet
  • Præfabrikerede isoleringselementer
  • Tætte tilslutninger til omgivende bygningsdele
  • Sommerkondens
  • Temperaturforhold i ydervægge

Billedet viser indersiden af en massiv ydermur efter fjernelse af forsatsvæg. På skillefladen mellem mur og isolering er opstået skimmelvækst, som i overvejende grad skyldes, at rumluft - og dermed fugt - har kunnet trænge langs kanterne af dampspærren og ind bag isoleringsmaterialet.

I dette erfaringsblad redegøres for, hvordan massive ydermure og kanalvægge efterisoleres med forsatsvægge, så problemer med fugt og skimmelvækst undgås.

Endvidere beskrives, hvor der kræves særlig opmærksomhed, fx ved klargøring af eksisterende vægge og tilslutning til omgivende bygningsdele.

I bladet frarådes indvendig efterisolering af fugtige ydervægge.

Indledning

Mange ældre bygninger har ydervægge af massivt murværk eller kanalmure (hulmure med faste bindere).

Begge typer murværk medfører et unødigt varmetab samt kuldestråling fra de kolde, indvendige overflader.

Herudover er der også risiko for overfladekondens og deraf følgende vækst af skimmelsvampe. Disse problemer kan i væsentlig grad afhjælpes med ind- eller udvendig isolering. Udvendig efterisolering er dog cirka 30 % mere energieffektiv end tilsvarende indvendig isolering. Dette skyldes, at der ved udvendig efterisolering opnås – i modsætning til indvendig efterisolering – at langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes, fx ud for etageadskillelser og tilstødende indervægge.

Desuden holdes den eksisterende mur varm og tør, hvilket reducerer risikoen for revner som følge af fugt- og temperaturbevægelser.

Udvendig efterisolering er dog ikke lige velegnet i alle tilfælde, blandt andet fordi:

  • bygningens udseende ofte ændres uacceptabelt meget,
  • byggetekniske detaljer ved tag-, dørog vinduestilslutninger kan være vanskelige at løse,
  • byggelinier og skelgrænser kan overskrides.

Det er derfor ofte nødvendigt at isolere indvendigt med en såkaldt forsatsvæg, som kan bygges på stedet eller bestå af præfabrikerede isoleringselementer – og dermed imødegå de problemer, som denne løsning medfører. Eksempelvis må i mange tilfælde accepteres, at den nye væg har reduceret mekanisk styrke til ophængning af tunge genstande, fx reolsystemer.

Som følge af arbejdsprocessen generes beboerne også mere ved indvendig efterisolering. Derfor skal arbejdet planlægges og gennemføres med størst mulig hensyntagen til fx oprydning og rengøring.

I visse tilfælde kan en indvendig efterisolering fx medføre flytning af vægge i køkkener og andre rum, der ellers bliver for smalle.

Endelig vil boligarealet blive reduceret, og det kan være nødvendigt at flytte stuk, radiatorer og el-installationer. Da de fleste gavle har få døre og vinduer – og dermed færre kuldebroer – vil en gavlisolering ofte være mere energieffektiv end en facadeisolering.


For at hindre skimmelvækst og andre indeklimagener ved indvendig efterisolering gennemgås efterfølgende:

  • Klargøring af murens inderside
  • Klargøring af murens yderside
  • Forsatsvægge bygget på stedet
  • Præfabrikerede isoleringselementer
  • Tætte tilslutninger til omgivende bygningsdele
  • Sommerkondens.

 

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.