Husbukke
Indhold
- Almindelige smitteveje
- Kritisk observation af træ
- Flyvehuller og diverse livstegn
- Forvekslingsmuligheder
- Bekæmpelse af lokale angreb
- Bekæmpelse af udbredte angreb
- Sagkyndig bistand i tvivlstilfælde
- Husbukke før og nu
Med et stemmejern, en syl eller blot med fingrene er det let at konstatere, om træ er eller har været angrebet af husbukke. Der er ofte kun en papirtynd skal mellem deres larvegange og træoverfladen, som kan have et helt normalt udseende.
Kraftige husbukkeangreb kan nedsætte træs bæreevne så meget, at spinkle tag- konstruktioner braser sammen ved almindelig sne eller vindlast og dermed påfører husejere eller forsikringsselskaber betydelige udgifter.
Dette BYG-ERFA blad anviser, hvad man skal holde øje med for at opdage et angreb i tide, og hvad man umiddelbart kan gøre for at begrænse skaderne.
Almindelige smitteveje
Figur 1. Silhuetter i naturlig størrelse af a) Voksen husbuk, b) Flyvehuller, c) Stor husbukkelarve.
Husbukke, Hylotrupes bajulus, er biller, hvis larver lever i huses træværk, som de æder af. Man finder især husbukkelarver i tagkonstruktioner, hvor der er varmt nok til, at de kan udvikle sig. De ses mest i spær og bjælker af fyr og gran. Husbukkeangreb i møbler og konstruktionstræ under tagetagen er sjældne, men kan forekomme, når der også er angreb i tagtømmeret.
Voksne husbukke lever kun få uger, og de ses fortrinsvis i den første halvdel af juli. De flyver, parrer sig og lægger æg, når det er meget varmt, helst mere end 25 °C. "Husbukkesmitten" kan ske ved at husbukke flyver fra ét hus til et andet i nærheden og dér lægger æg, men det almindeligste er, så vidt man ved, at smitten sker, når inficeret træ bygges ind i huse, enten under opførelse eller ved udskiftning.
Smitte sker typisk ved anvendelse af genbrugstræ med husbukkelarver i eller ved brug af nyt træ, der har været opbevaret sammen med træ fra nedrevne bygninger.