Fugtundersøgelse af bygninger

Indhold

  • Indledning
  • Definitioner
  • Tag
  • Ydervæg
  • Etageadskillelse
  • Badeværelse
  • Kælder
  • Terrændæk og krybekælder
  • Installationer og kloak

Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges.

I dette erfaringsblad omtales, hvilke forhold opmærksomheden især skal rettes mod ved en undersøgelse af en række (sårbare) bygningsdele.

Desuden påpeges - blandt andet ved omtale af typiske skader - hvor der skal udvises særlig opmærksomhed, så eventuelle skader opdages, og årsagerne fastlægges så præcist, at de kan fjernes effektivt.

Beskrivelserne indgår i en serie af erfaringsblade om udbedring og forebyggelse af fugtskader og svampeangreb.

Indledning

Figur 1. Vær opmærksom på utætheder ved inddækninger – fx omkring skorstene, tagvinduer og skotrender – som kan medføre indtrængen af vand og fugtskader i tagkonstruktionen.

Bygningsundersøgelser foretages oftest i forbindelse med:

  • køb eller salg af ejendomme,
  • tegning af bygningsforsikring,
  • forestående renovering,
  • periodisk bygningsgennemgang.

Det er vigtigt, at undersøgelserne gennemføres systematisk. Hensigten med en besigtigelse er:

  • at konstatere skaden inden omfanget bliver kritisk
  • at få fastslået karakter, omfang, årsag og udbedringsmuligheder for eventuelle svigt eller skader.

Mange skaders omfang og udbredelse kan reduceres ved periodiske undersøgelser og efterfølgende nødvendig vedligehold af bygningen (behovsstyret vedligehold). Det er især vigtigt at være opmærksom på fugtskadede lofter og vægge, fx skader forårsaget af kondens, opstigende grundfugt eller vandskader [11] som følge af rørbrud. Dette kan fx være fugtskjolder, råd, skimmelsvamp eller opbuling af trægulve.
Hvis undersøgelsen medfører mistanke om svigt – dvs. mangler med risiko for udvikling af skader, hvis der ikke udbedres – kan det være nødvendigt at iværksætte mere dybtgående bygningsundersøgelser [3].
Afhængigt af problemets art kan det anbefales at inddrage personer med særlig viden om de omhandlede byggetekniske og biologiske forhold.
I den forbindelse kan der også være behov for anvendelse af særligt måleudstyr [26] og destruktive indgreb i bygningsdele og konstruktioner.
Ved alle undersøgelser anbefales det i videst muligt omfang at inddrage oplysninger fra bygningens brugere – om både tidligere og nuværende vandskader, fx utætheder i tagdækning og understrygning.
Ved dyberegående bygningsundersøgelser identificeres også tegn på:

  • trænedbrydende svampe, fx misfarvet, nedbrudt træ med sprækker eller blødt træ, overflademycelium, strenge og frugtlegemer [2, 3, 5, 6]
  • insektangreb, fx huller i træværk og murværksfuger [7, 27, 28]
  • skimmelsvampevækst, fx forskelligt farvede overfladebelægninger på materialer.

I mange tilfælde kan det af forsikringsmæssige årsager være nødvendigt at få fastslået, om der er tale om råd- eller svampeangreb.
I det følgende gennemgås en række bygningsdele, hvor der for hver enkelt angives en checkliste med eksempler på punkter, som indgår i en undersøgelse. Det er vigtigt, at den, der udfører undersøgelsen, er opmærksom på tilsvarende forhold, selv om de ikke er nævnt her.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.

Erfaringsbladets sider

Fugtundersøgelse af bygninger - side 1 Fugtundersøgelse af bygninger - side 2 Fugtundersøgelse af bygninger - side 3 Fugtundersøgelse af bygninger - side 4