Fugtkriterier og risikovurdering - ved nybyggeri og renovering
Indhold
- Indledning
- Fugtstrategiplan
- Fugtsagkyndige
- Kvalitetssikring / fugtdokumentation
- Fugtrisikoklasser
- Fugtrisikovurdering
- Projektering
- Udtørring og fugtkriterier
- Fugtmålinger
- Fugtudveksling
- Våde byggematerialer
- Beton
- Huldæk
- Porebeton
- Letklinkerbetonelementer
- Teglstensmurværk
I de senere år er der i mange tilfælde konstateret skimmelvækst – ved både nybyggeri og bygningsrenovering – såvel inden som umiddelbart efter ibrugtagning. Problemet kan oftest henføres til utilstrækkelig udtørring af materialer og bygningsdele i byggeperioden. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer håndteres i byggeriets forskellige faser – herunder udarbejdelse af en fugtstrategiplan og anvendelse af særligt fugtsagkyndige i forbindelse med udførelsen. Billedet viser totaloverdækning i forbindelse med et større renoveringsprojekt.
Indledning
Utilstrækkelig udtørring af såvel nye bygninger som renoverede konstruktioner kan medføre skimmelvækst og deraf følgende indeklimaproblemer. De fleste byggerier tilføres store vandmængder under byggeprocessen. Hvis byggefugten [1] ikke tages tilstrækkelig alvorligt af byggeriets parter, konstateres ofte fugtgener og skimmelvækst på konstruktionsdele – ved både nybyggeri og renovering. Problemerne opstår ved uhensigtsmæssig indbygning af våde materialer, eller når tørre materialer – fx gipsplader og træ – optager fugt:
- fra luften – fx ovntørrede gulvbrædder, som placeres i fugtigt miljø (figur 1),
- ved direkte kontakt med fugtige, nyopførte konstruktioner – fx beton, letbeton og tegl (figur 2 og 11),
- ved direkte påvirkning af nedbør [2] (figur 3).
Byggematerialer, der er våde/fugtige ved indbygning, skal udtørres før der bygges videre med tørre materialer. Tørre materialer, der opfugtes/holdes opfugtede af nedbør under byggeriet, fx gipsplader og isoleringsmaterialer, skal normalt kasseres – ikke udtørres. De fleste fugtgener og -skader fra byggeprocessen kan undgås ved hensigtsmæssig arbejdstilrettelægning samt planlægning af fugtbeskyttelse og udtørringsforløb, fx som led i en fugtstrategiplan [3] for den konkrete byggeopgave.
Figur 1. Opskudt trægulv, som følge af at opfugtede vægge har medført høj luftfugtighed.
Figur 2. Skimmelvækst på opfugtede gipsplader forårsaget af kontakt med fugtig beton.
Figur 3. Fugtfølsomme byggematerialer anbefales beskyttet mod nedbør i byggeperioden.
Figur 11. Fugtopstigning og skimmelvækst i muret skillevæg efter at krybekælder i ældre hus er erstattet af et støbt dæk med gulvvarme. Skillevæggen har ingen fugtspærre.
Figur 12. Tværsnittet af konstruktion (som er vist i figur 2), hvor gips er monteret før etablering af lyddæk på et kraftigt opfugtet betondæk.
Erfaringsbladets sider
