Fugtforhold og dampspærrer i fryse- og kølehuse, skøjtehaller og andre afkølede rum
Indhold
- Indledning
- Fugtbelastning og fugtstrømme
- Frysehuse med temperaturer omkring minus 20 °C
- Vægge
- Tage
- Kølehuse med cirka 5 °C
- Vægge
- Tagkonstruktioner
- Kølehuse med cirka 10 °C
- Lette og tunge vægge
- Tagkonstruktioner
- Skøjtehaller og haller med forskellig anvendelse
- Særlige materialer
- Kuldebroer og lufttæthed
- Relativ luftfugtighed
I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad redegøres for de fugttekniske principper ved opbygning af vægge og tage i bygninger med afkølede rum. Endvidere omtales, hvordan kuldebroer og utilsigtede luftstrømninger i konstruktionerne kan føre til kondensdannelser. Indledningsbilledet viser vækst af skimmelsvampe i en ydervæg i en skøjtehal, hvor der var anbragt en dampspærre (PE-folie) indvendig.
Indledning
Behovet for – og placeringen af en dampspærre eller dampbremse – er anderledes for fryse- og kølerum end for de traditionelle konstruktioner, og der er derfor behov for særlige overvejelser vedrørende placering af disse lag. I det følgende omtales generelle principper for placering af dampspærrer og dampbremser omkring afkølede rum med henblik på at undgå fugtophobning i konstruktionerne. Her kan der principielt skelnes mellem:
- Frysehuse med temperaturer omkring minus 20 °C
- Kølehuse med temperaturer omkring 5 °C
- Bygninger med temperaturer omkring 10 °C
Ud over at beskrive konstruktionsprincipper for ovennævnte tre bygningstyper gennemgås særlige forhold for skøjtehaller og haller med forskellig anvendelse samt uopvarmede bygninger. Desuden redegøres for særlige forhold med hensyn til materialer, relativ luftfugtighed, kuldebroer og lufttæthed. Fugtforholdene i væg- og tagkonstruktioner kan – med kendskab til diffusionsmodstandene af de enkelte lag samt klimabetingelserne inde og ude – beregnes fx ved hjælp af et regneprogram [2].
Erfaringsbladets sider
