Efterisolering af lofter udføres for at reducere energiforbruget til opvarmning – ofte i bygninger med ventilerede tagkonstruktioner og uudnyttede tagrum, hvor der ved traditionel efterisolering udlægges eller indblæses ny isolering over loftkonstruktionen. Isoleringen kan eventuelt supplere den eksisterende isolering. Loftisolering udføres fx i bygninger i fugtbelastningsklasserne 1, 2 og 3 [1], dvs. med fugtforhold som i beboelsesbygninger og bygninger med tilsvarende fugtbelastning. I nogle tilfælde fører denne enkle efterisolering til fugtproblemer i det ventilerede tagrum, fx skimmelvækst på træmaterialer og undertage (forsidefoto). Fugtproblemerne skyldes ofte manglende luft- og damptæthed af loftkonstruktionen mod det opvarmede rum. De kan dog også skyldes utilstrækkelig tagrumventilation og eventuelt andre forhold. Derfor anbefales grundig forundersøgelse af konstruktionerne inden efterisolering.
Efterisolering af vandrette lofter – ventilerede tagrum
Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. Det medfører risiko for skimmelvækst på overflader i tagrummet. Risikoen øges, hvis dampspærren i loftkonstruktionen er utæt, så fugt fra underliggende rum kan trænge op i tagrummet gennem loftkonstruktionen. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer kan opstå og om nødvendigheden af en lufttæt dampspærre i loftkonstruktionen. Billedet viser skimmelvækst på træmaterialer og undertag i et utilstrækkeligt ventileret tagrum.
ID
(37) 15 12 30
Emneord
Indledning
Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.
Se vores abonnementer