Dugdannelser, revner og andre problemer med termoruder

Erfaringsblad
(31) 95 04 27 (annulleret 07.12.2005)

Indhold

  • Dugdannelser
  • Glasrevner
  • Andre problemer

Termoruder er i almindelighed velfungerende elementer i moderne byggeri; men undertiden konstateres f.eks. utætheder og forkert lufttryk i ruderne. Termoruden yderst til venstre er punkteret og dugger derfor i glasmellemrummet, hvor saltudfældninger har gjort ruden uklar. Det forvrængede spejlbillede i det højre billede skyldes her overtryk i termoruden.

Dette BYG-ERFA blad gennemgår de hyppigst forekommende problemer i forbindelse med termoruder, forklarer deres årsag og anviser eventuelle løsningsmuligheder.

Termoruder er i almindelighed velfungerende elementer i moderne byggeri; men undertiden konstateres f.eks. utætheder og forkert lufttryk i ruderne. Termoruden yderst til venstre er punkteret og dugger derfor i glasmellemrummet, hvor saltudfældninger har gjort ruden uklar. Det forvrængede spejlbillede i det højre billede skyldes her overtryk i termoruden.
Dette BYG-ERFA blad gennemgår de hyppigst forekommende problemer i forbindelse med termoruder, forklarer deres årsag og anviser eventuelle løsningsmuligheder.

Dugdannelser

Der kan optræde dug på alle glasoverflader af en termorude, men grundene hertil er forskellige.

Årsagen til dugdannelse
Når der dannes dug (kondens) på en overflade, skyldes det altid, at luftens fugtindhold er så stort, at dens dugpunktstemperatur er højere end overfladens temperatur.
Dugdannelse kræver altså en kombination af lav overfladetemperatur og høj luftfugtighed.

Figur 1. Typiske dugdannelser på den glasoverflade, der vender ind mod rummet. Duggen sidder fortrinsvis i termorudens hjørner og langs den nederste kant.

Dug på glasoverflader mod rum
Den mest kendte form for dugdannelse er den dug, der dannes på den glasoverflade, som vender ind mod et rum. Den starter normalt ved den nederste kant og i hjørnerne, hvor ruden har sine koldeste områder, se figur 1. At ruden er koldest her, skyldes dels at luftbevægelsen her ofte er ringe, dels at ruden normalt har et afstandsprofil af metal, der danner en kuldebro hele vejen rundt langs rudens kant.
Ved lav udetemperatur og høj fugtighed i rumluften kan dugdannelserne være mere omfattende og dække større dele af ruden.

Nedsættelse af risikoen for dug på glasoverflader mod rum
Risikoen for dugdannelse på den glasoverflade, der vender ind mod rummet kan nedsættes på følgende måder:

  • Bedre udluftning i rummet således at luftfugtigheden nedsættes.
  • Hindringer for den varme rumlufts adgang til ruden fjernes (gardiner, persienner, brede vinduesplader).
  • Ruden, eventuelt hele vinduet med karm og ramme, udskiftes med bedre isolerende dele.
  • Der monteres udvendige forsatsruder eller skodder.

Figur 2. Dug på en energirudes overflade mod det fri. Duggen findes ikke langs kanterne, hvor glasset er varmere end resten af ruden. Foroven kan ruden være dugfri, hvis husets tagudhæng skærmer ruden mod afkøling.

Dug på energiruders overflade mod det fri
Energiruder, dvs. ruder med lav U-værdi, er varmere på glasoverfladen mod rum end tilsvarende standardruder. Her har de derfor mindre tendens til dugdannelse. Til gengæld har de en lavere temperatur på overfladen mod det fri.
I stille vejr med klar himmel sker der på grund af kuldestråling fra himlen en afkøling af alle udvendige bygningsoverflader, som derved kan blive koldere end luftens dugpunktstemperatur, hvorefter duggen slår ned på dem.
Resultatet ses tydeligt på termoruder, der er dugget om natten på glasoverfladen mod det fri. I denne situation bevirker kuldebroen langs rudens kant, at rudens rand har en højere temperatur end midten, og ruden vil derfor ofte være dugfri langs randen, se figur 2.
Dugnedslag på termoruders glasoverflade mod det fri kan normalt ikke hindres, men fænomenet er uskadeligt og normalt kortvarigt. Risikoen for dug kan dog mindskes, hvis ruderne er afskærmet mod kuldestråling f.eks. af stort udhæng, af træer, nabobygninger eller lignende.

Figur 3. Dugdannelse og saltudfældning inde i en termorude, der er utæt ved kantlisten. Fordelingen af duggen kan variere døgnet igennem med solindfaldet m.m. I starten observeres fænomenet normalt som ren dug, men efter nogle få år kan der være så omfattende saltudfældninger fra glasset, at det meste af ruden er uklar.

Dug i glasmellemrum
Hvis der ses dug på glasoverfladerne inde i glasmellemrummet, er det tegn på, at rudens kantforsegling er blevet utæt, se figur 3. Fugten fra udeluften er trængt ind i ruden, og tørremidlet, som findes i nyere ruders kantlister, har efterhånden mistet sin evne til at holde luftmellemrummet tørt og dugfrit.
Hvis en gasfyldt rude bliver utæt, vil gasindholdet efterhånden forsvinde og blive erstattet af almindelig luft. Man må altså regne med, at hvis der optræder dug i mellemrummet i en gasfyldt rude, så er gassen formentlig borte og den tilstræbte funktion af gassen er minimeret eller helt forsvundet.
Når der i længere tid optræder kondens inde i en rude, vil salte fra glasset blive opløst og udfælde sig på glasoverfladen i mellemrummet, så ruden bliver mat. Saltene kan ikke fjernes, og den eneste løsning på problemet er at udskifte ruden.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.

Erfaringsbladets sider

Dugdannelser, revner og andre problemer med termoruder  - side 1 Dugdannelser, revner og andre problemer med termoruder  - side 2 Dugdannelser, revner og andre problemer med termoruder  - side 3