Bygningsglas - produkter og funktioner

Erfaringsblad
(31) 00 07 13 (annulleret 20.11.2008)

Indhold

  • Glasprodukter
  • Funktionsglas - Funktionsruder
  • Funktionsglas
  • Funktionsruder

Fra at have været en forholdsvis passiv del af facaden er glas i dag et væsentligt mere aktivt bygningselement. Nye glas og rudetyper kan opfylde mange af funktionskravene til en bygningsdel. Ud over gennemsigtighed og gennemskinnelighed drejer det sig om f.eks. varmeisolering, solafskærmning, stivhed, brandbeskyttelse, lydisolering, personsikkerhed og sikring mod hærværk, indbrud, beskydning eller eksplosion.

Dette BYG-ERFA blad orienterer om glasprodukter og deres egenskaber til brug ved projektering.

Bemærk rettelse til bladet.

Glasprodukter

Det mest anvendte bygningsglas består af kalk, soda og silikat samt mindre mængder af magnesium, aluminium og jern. Blandt fagfolk kaldes det kalksodasilikatglas, i daglig tale almindeligt klart glas.
I mindre udstrækning anvendes borosilikatglas, der hovedsageligt består af silikat og bor. Borosilikatglas har mindre temperaturudvidelseskoefficient (mindre temperaturbevægelser), hvilket gør glasset velegnet til brandbeskyttende ruder.
Glassets normale egenfarve er grønlig på grund af jernindholdet. Glas kan gennemfarves i mange nuancer ved tilsætning af metaloxider, men egenfarven vil influere på det færdige resultat. I nogle tilfælde benytter man derfor jernfrit glas.
I dag fremstilles planglas og ruder, således at mange af funktionskravene til en bygningsdel opfyldes.
En glasløsning kræver ofte en kombination af forskellige glas eller rudetyper. Det er derfor vigtigt, at de projekterende analyserer og specificerer samt eventuelt prioriterer funktionskravene. Herefter kan et produkt med de ønskede egenskaber rekvireres.

Fremstilling
For bygningsglas gælder, at produkt og produktionsmetode er knyttet tæt sammen:

  • Floatglas er den almindeligste glastype og udgør normalt basismaterialet i de forædlede produkter. Glasset fremstilles helt plant og forvrængningsfrit.
  • Valset glas er fællesnævner for glas, der formes ellem stålvalser. Der skelnes mellem:
  • Ornamentglas, som udføres med et overflademønster præget af valsen.
  • rådglas, vor to glasbånd valses sammen med et mellemlæg af trådnet. Trådglas har ujævne overflader.
  • Sikkerhedstrådglas, der udføres med et kraftigere trådnet.
  • Spejltrådglas, der poleres, så det fremtræder plant og forvrængningsfrit. Tidligere almindeligt anvendte glastyper, oftest fejlfyldte og optisk forvrængende, benyttes nu kun ved særlige renoveringsopgaver. Det drejer sig om:
  • Maskinglas, floatglassets forgænger, som fremstilles ved at trække et glasbånd lodret op fra glasmassen.
  • Cylinderglas, som fremstilles ved at blæse en glascylinder, skære enderne af, skære røret op på langs og udfolde det til en plade.
  • Måneglas, som fremstilles ved at blæse en glasboble og derefter rotere den så hurtigt, at glasset folder sig ud og formes
    til en flad, cirkulær skive.


Forædling
Ved viderebearbejdning af floatglas indbyggessupplerende egenskaber. Herved skabes en række forædlede glastyper:

  • Hærdet glas og specialhærdet glas fremstilles ved opvarmning og chok afkøling af glasset, hvorved der indbygges en forspænding, som øger glassets styrke. Specialhærdning, der giver størst styrkeforøgelse, indebærer meget nøje styring af hærdningsprocessen.
  • Lamineret glas fremstilles af to eller flere lag glas, der klæbes ammen ved hjælp af enten polyvinylbutyralfolie (pvbfolie) eller blød plaststøbemasse. Almindeligt floatglas, hærdet glas og plastplader kan indgå i lamineret glas.
  • Glas med mellemlag fremstilles af to eller flere lag glas, evt. borosilikatglas, med mellemlag af f.eks. silikatgel (vandglas).
  • Metalbelagt glas er glas med en belægning af et eller flere metallag. Der skelnes mellem hårde og bløde belægninger. Hårde belægninger smeltes ind i glassets overflade under floatprocessen, og overfladen er lige så ridsefast som på almindeligt glas. Bløde belægninger påføres i en separat proces, og de er ikke ridsefaste.
  • Bemalet eller silketrykt glas er glas påført farver, der under hærdning brændes ind i glasoverfladen som en glaskeramisk emalje.


Brudmønstre
Med undtagelse af (special) hærdet glas, der granulerer i små, ufarlige stykker, brydes glas i lange, spidse og skarpe stykker. Lamineret glas og (sikkerheds)trådglas kan, afhængigt af belastningens art og størrelse, forblive sammenhængende efter brud.

Bearbejdning
Glas kan bøjes ved opvarmning og tilskæres i stort set alle ønskede faconer og mål. Kanter kan bearbejdes ved slibning og polering. Efter hærdning kan glas ikke bearbejdes (glasset går itu).
Ved sandblæsning eller ætsning kan glassets overflade matteres eller forsynes med dekorative mønstre. Overfladen på f.eks. et glasgulv kan gøres ru ved sandblæsning eller silketryk.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.