Bygningers lufttæthed

Udstyr til måling af lufttæthed opsat i en døråbning. Ventilatoren i bunden bruges til at skabe henholdsvis over- og undertryk i bygningen i forbindelse med målingen.

Siden 2006 har der været krav til nye bygningers lufttæthed, men mange nyopførte bygninger opfylder ikke kravene. Bygninger, der ikke prøves, bliver i energimærkningen tillagt den dårligere værdi af lufttætheden i BR18, hvilket gør det svært at overholde energirammen. Bladet beskriver kravene til lufttæthed, måling og hvordan bygninger skal udformes, så kravene kan opfyldes.

(99) 20 04 27

Erstatter

Bygningers lufttæthed – tæthedskrav, bygningsudformning og måling
(99) 13 12 29

Se alle erfaringsblade

Indledning

Kravene til lufttæthed¹ er indført for at hindre energispild ved, at varm luft strømmer ud gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen, figur 1. En lufttæt klimaskærm kan også bidrage til bedre indeklima uden træk, fordi luftskiftet gennem ventilationsspalter/friskluftventiler kan projekteres^2-5, så trækgener undgås. For at sikre en tæt klimaskærm forudsættes der byggeteknisk viden om:

aktuelle krav til lufttæthed i bygninger
tæthedsplanets betydning
materialerne i tæthedsplanet, figur 2
betydningen af bygningens udformning
udførelse af lufttætte bygningsdele
erfaringer med typiske fejl
lufttæthedsundersøgelser ved trykprøvning⁶.

Vindpåvirkning og luftstrømning gennem en bygning — **Figur 1.** Inden 2006 var tæthedsplanet i mange nye bygninger relativt utæt. Figuren viser vindpåvirkning og luftstrømning gennem en bygning – dvs. trækgener i vindside og varmetab gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen i læsiden.

**Figur 2.** Tæthedsplan i en bygning efter 2006 – angivet med rødt. Gennembrydninger af tæthedsplanet medfører erfaringsmæssigt problemer, som kan undgås ved omhyggelig planlægning og projektering af detaljer i tæthedsplanet.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer