Gå til hovedindhold

Bygningers lufttæthed

Forsidefoto

Udstyr til måling af lufttæthed opsat i en døråbning. Ventilatoren i bunden bruges til at skabe henholdsvis over- og undertryk i bygningen i forbindelse med målingen.

Siden 2006 har der været krav til nye bygningers lufttæthed, men mange nyopførte bygninger opfylder ikke kravene. Bygninger, der ikke prøves, bliver i energimærkningen tillagt den dårligere værdi af lufttætheden i BR18, hvilket gør det svært at overholde energirammen. Bladet beskriver kravene til lufttæthed, måling og hvordan bygninger skal udformes, så kravene kan opfyldes.

Indledning

Kravene til lufttæthed1 er indført for at hindre energispild ved, at varm luft strømmer ud gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen, figur 1. En lufttæt klimaskærm kan også bidrage til bedre indeklima uden træk, fordi luftskiftet gennem ventilationsspalter/friskluftventiler kan projekteres2-5, så trækgener undgås. For at sikre en tæt klimaskærm forudsættes der byggeteknisk viden om:

  • aktuelle krav til lufttæthed i bygninger
  • tæthedsplanets betydning
  • materialerne i tæthedsplanet, figur 2
  • betydningen af bygningens udformning
  • udførelse af lufttætte bygningsdele
  • erfaringer med typiske fejl
  • lufttæthedsundersøgelser ved trykprøvning6.
Vindpåvirkning og luftstrømning gennem en bygning

Figur 1. Inden 2006 var tæthedsplanet i mange nye bygninger relativt utæt. Figuren viser vindpåvirkning og luftstrømning gennem en bygning – dvs. trækgener i vindside og varmetab gennem tilfældige utætheder i klimaskærmen i læsiden.

Tæthedsplan i en bygning

Figur 2. Tæthedsplan i en bygning efter 2006 – angivet med rødt. Gennembrydninger af tæthedsplanet medfører erfaringsmæssigt problemer, som kan undgås ved omhyggelig planlægning og projektering af detaljer i tæthedsplanet.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.