Varmt brugsvand i større anlæg – bakterievækst, vandkvalitet og temperatur

I boligbebyggelser, institutioner, svømmehaller og andre bygninger med større anlæg til varmt brugsvand kan der forekomme sundheds- og driftstekniske problemer. Varmt vand, som ikke er varmt nok, medfører bakterievækst – fx Legionella – som i de senere år har forvoldt øget antal sygdomstilfælde og dødsfald. Derfor skal der sikres sundhedsmæssigt forsvarlige forhold ved anlæg og drift af installationer til varmt brugsvand. I erfaringsbladet gennemgås funktionskrav til anlæg for varmt brugsvand, hyppige fejl og afhjælpning, samt hvordan anlæggene kontrolleres og vedligeholdes. Desuden beskrives, hvad der har indflydelse på brugskvaliteten ved tapsteder, samt hvordan projektering, drift og vedligehold kan bidrage til tilfredsstillende forsyning af varmt vand.

(53) 17 03 05

Erstatter

Varmt brugsvand i bebyggelser – brugskvalitet, bakterievækst, cirkulation
(53) 10 05 28

Se alle erfaringsblade

Indledning

Lave varmtvandstemperaturer, fx som følge af energibesparelser, har i en del større brugsvandsanlæg medført både sundhedsmæssige og driftstekniske problemer. Årsagerne er ofte, at anlægget er disponeret og dimensioneret uden tilstrækkeligt hensyn til cirkulationsledninger og efterfølgende indregulering, driftsinstruktion og afleveringsprøvning.

Varmt brugsvand skal overalt [1, 2] være mindst 50 °C for at modvirke bakterievækst – fx Legionella [3] - og højst 70° C for at undgå skoldning, fx ved bakteriebekæmpelse. Herved opnås tilfredsstillende temperatur og brugskvalitet til både personlig hygiejne og opvask.

I det følgende beskrives hyppige fejl i forsyning med varmt vand i den type anlæg, som illustreres i figur 1.

**Figur 1.** Principdiagram i ejendomme, hvor det varme brugsvand føres fra en central varmtvandsbeholder via forsyningsledninger i kælder til stigstrenge i de enkelte opgange (St1, St2, St3) og herfra til fordelerrør, koblingsledninger og tapsteder i hver enkelt bolig. Cirkulation til de enkelte stigstrenge reguleres ved forindstilling af indreguleringsventiler – (1), (2) og (3) - med indbygget måleudstyr til præcis måling af temperatur/vandmængde (flow) i vandstrømmen. Indreguleringsventil ved (3) på St3 er fjerneste ventil (indeks). Her kan med fordel monteres temperaturmåler med alarm og fjernaflæsning (CTS eller Wi-Fi). Tappeprøve udføres ved armatur på St3, 2. sal (vandstrøm 0,2 l/s).

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer