Gå til hovedindhold

Indhold

  1. Resumé

Renovering af utætte kælderydervægge af beton

Afskalning af puds på kælderydervæg

Problem: I mange pladsstøbte kælderydervægge af beton eller kælderydervægge bygget af udstøbte betonhulblokke trænger der fugt igennem udefra til trods for, at der tilsyneladende er gennemført de fugtbeskyttende foranstaltninger, som var anset for påkrævet på det tidspunkt, da kælderydervæggen blev opført. I tidligere tid blev dette stiltiende accepteret (når der ikke var tale om større mængder), fordi kælderrum kun blev anvendt til sekundære aktiviteter som f.eks. brændselsoplagring og vaske- og tørrerum. I dag forventer brugeren, at kælderrum er tørre, således at de kan anvendes til stort set samme aktiviteter som andre af boligens rum. Derfor vil der ofte være behov for at renovere ældre kælderydervægge, således at de bringes op til en standard, som kan accepteres i dag. I denne forbindelse må det dog erindres, at kælderrum ikke må anvendes som beboelsesrum og køkkener, med mindre gulv ligger over terræn langs mindst én vinduesvæg, jf. BR-82, kap. 4.3.3, og BRS-85, kap. 3.2.2.

Annulleret
01. juli 2005
ID
(21) 94 12 20