Gå til hovedindhold

Indhold

  1. Resumé

Undertage af banevarer eller tynde plader - Gennembrydninger

Manglende tætning omkring aftræksrør

Problem: Mange fugtproblemer ved undertage af banevarer eller tynde plader kan henføres til en mangelfuld konstruktiv eller håndværksmæssig udførelse af gennembrydninger i taget ved skorstene, ovenlysvinduer, ventilationskanaler m.m. Ofte er gennembrydningen foretaget ved, at der blot er udskåret et hul i undertaget, uden, at der er gjort forsøg på at lave en tætning, der kan hindre, at vand på undertaget tynger ned ved overgangen mellem undertag og gennemføring. En væsentlig årsag til problemerne er også, at det ikke i projektmaterialet er anført, hvorledes tætningen af gennembrydningen skal udføres, og hvem der skal udføre tætningen. Mange udførte gennembrydninger bærer præg af, at de påvirkninger, undertage og gennembrydninger udsættes for, bliver undervurderet, og at den udførende i sidste øjeblik har improviseret en dårlig løsning.