Ældre terrassedæk af beton - efterisolering og fugtproblemer

Indhold

  • Indledning
  • Udvendig efterisolering
  • Indvendig efterisolering
  • Konstruktiv opbygning
  • Betondækkets bæreevne
  • Vandafledning og inddækninger

Over karnapper og havestuer i mange ældre bygninger findes et uisoleret terrassedæk af beton, som er belagt med et vandtætnende lag af fx støbeasfalt.

Selv om det overvejende problem er at skabe tæthed mod vandgennemtrængning, observeres der også fugtproblemer som følge af kondens på undersiden af dækket.

I dette erfaringsblad omtales, hvordan kondens kan forhindres ved efterisolering samt fordele og ulemper ved isolering på henholdsvis over- eller underside af betondækket.

Ud over beskrivelser af efterisolering i form af et traditionelt "varmt tag" og et "omvendt tag" gennemgås, hvordan inddækninger ved terrassen og afledning af nedbør udføres mest hensigtsmæssigt i forbindelse med udvendig efterisolering.

Indledning

 Temperaturfordeling i terrassedæk

Figur 1. Temperaturfordeling i terrassedæk
Betondækkets temperaturforhold er meget forskellige, afhængigt af om der vælges ind- eller udvendig isolering. Figuren viser den principielle temperaturfordeling – ved en temperaturforskel på 20 grader mellem ude og inde – for et uisoleret dæk (a), et dæk isoleret på oversiden (b) og et dæk isoleret på undersiden (c). Ved både udog indvendig efterisolering hæves temperaturen på loftet så meget, at der ikke er risiko for kondens.

Overfladetemperaturen på loftet vil altid ligge nær stuetemperaturen og dermed langt over rumluftens dugpunkt. Ved indvendig isolering kommer temperaturen på betonpladens underside dog langt under rumluftens dugpunkt. Dette medfører risiko for kondens på betonpladens underside – medmindre der anvendes en dampbremse, som under vinterforhold har stor diffusionsmodstand og som kan opsættes med lufttætte samlinger og vægtilslutninger m.v.

Før i tiden var det almindeligt, at udføre terrassedæk af beton uden nogen form for varmeisolering. I nogle tilfælde var undersiden beklædt med nogle få centimeter træuldbeton eller et lag kork – eller eventuelt slaggebeton på oversiden.

Betondækkene lå ofte over uopvarmede karnapper og havestuer, som ikke blev benyttet og var aflukkede om vinteren. Der forekom ikke fugtproduktion i rummene, og der opstod derfor heller ikke kondens på terrassedækkets underside.

En del af disse rum er senere inddraget som almindelige boligrum, og herved opstår uundgåeligt kondens på betondækkets underside.

I dette erfaringsblad gennemgås, hvordan disse kondensproblemer kan imødegås ved enten udvendig eller indvendig efterisolering. Uanset om der isoleres indeller udvendigt, opnås en betydelig energibesparelse ved at efterisolere et uisoleret eller svagt isoleret terrassedæk af beton.

Herudover redegøres for en række forhold af betydning for en teknisk vellykket renovering, fx sikring af betondækkets bæreevne, inddækninger og vandafledning.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.

Erfaringsbladets sider

Ældre terrassedæk af beton - efterisolering og fugtproblemer - side 1 Ældre terrassedæk af beton - efterisolering og fugtproblemer - side 2