Stormskader på flade tage med tagpap eller tagfolie

Indhold

  • Indledning
  • Varme tage. Underlag af trykfast varmeisolering
  • Kolde tage. Underlag af brædder/krydsfiner
  • Generelt om fastgørelse ved tagkanter og lignende udsatte rand og hjørnezoner

I dette BYG-ERFA blad gennemgås en række typiske stormskader på flade tage, deres årsager og hvordan skaderne udbedres. Endvidere redegøres for de metoder, der gennem årene har været anvendt til fastgørelse af tagpap og tagfolier på underlag af såvel trykfast isoleringsmateriale som brædder eller krydsfiner. Indledningsbilledet viser en tagbrønd, der har løftet sig sammen med tagdækningen under stormvejr og som nu står oven på tagunderlaget.

Indledning

De seneste storme har medført en del skader på flade tage belagt med tagpap eller tagfolie. De fleste skader har vist sig på bygninger fra 1970erne og 80erne, dvs. inden den daværende praksis blev skærpet med branchens dimensioneringsregler i TOR-anvisning 19 fra 1991 [7]. (Erstattet af TOR-anvisning 22).

Skadernes karakter afhænger både af fastgørelsen og af underlaget for tagdækningen. Nedenstående skema resumerer hvilke fastgørelsesmetoder, der har været dominerende hvornår – på såvel trykfast varmeisoleringsmateriale (varme tage) som brædder eller krydsfiner (kolde tage). I den efterfølgende byggetekniske gennemgang uddybes skemaets syv typer af tagopbygning fordelt på henholdsvis varme og kolde tage. Hver enkelt beskrivelse omfatter typiske stormskader og forslag til holdbare udbedringsløsninger. De særlige forhold ved tagbelægninger fastholdt med ballast af stenlag eller fliser er detaljeret behandlet i BYG-ERFA blad (47) 97 04 28.

Ved dimensionering af fastgørelser henvises til Dansk Standard (DS 410) og TOR-anvisning 22 [6], som dog kun omhandler regulære bygningskroppe. Ved utraditionel bygningsudformning, hvor det er vanskeligt at forudsige indbelastningen, inddrages ekspertbistand, eventuelt suppleret med vindtunnelforsøg.

TAGTYPE OG FASTGØRELSE PERIODE TYPISKE SKADER
»Varme tage« – Underlag af trykfast varmeisolering
1. Tagpap klæbet på trykfast mineraluld, som er klæbet til underlag. Ca. 1975-
Bruges sjældent i dag.
Delaminering af isolering lige under tagpapdækningen. »Lynlåseffekt«.
2. Tagpap klæbet på EPS-isolering klæbet til beton. Ca. 1960-1980 Afrivning af isolering fra betonunderlag.
3. Tagpap klæbet eller svejst på mekanisk fastgjort, trykfast mineraluldisolering. Ca. 1975-

Bør ikke bruges mere.

Delaminering af isolering lige under tagpapdækningen. »Lynlåseffekt«.
4. Tagpap/tagfolie, mekanisk fastgjort gennem løst udlagt trykfast isolering. Ca. 1980-

Aktuelt dominerende metode.

Udtrækning af beslag fra underlag. Udrivning af beslag i banekant.
»Kolde tage« – Underlag af brædder eller krydsfiner
5. Tagpap sømmet til underlag af brædder. Fra ca. 1900 til i dag. Udrivning af søm igennem tagpap. Søm ruster over.
6. Tagpap – svejst eller varmklæbet til krydsfiner. Fra ca. 1960 til i dag. Utilstrækkelig klæbning, men skader forekommer sjældent.
7. Tagpap eller tagfolie fastgjort mekanisk til krydsfiner. Fra ca. 1985 til i dag. Udrivning af beslag ved banekant eller udtrækning af beslag fra underlag.
Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.

Erfaringsbladets sider

Stormskader på flade tage med tagpap eller tagfolie  - side 1 Stormskader på flade tage med tagpap eller tagfolie  - side 2