Gå til hovedindhold

Specifikation og måling af farver

Fejl i farvesætning

Farver er i sig selv ikke noget problem, men ved overfladebehandling af bygningsoverflader og andet kan farvenuancer ofte blive "forkerte". Dette hidrører hovedsageligt fra en upræcis specifikation af farverne fra bygherre eller rådgiver. Uoverensstemmelse om hvorvidt farven er den rigtige kan let opstå mellem malingleverandør og kunde, og disse uoverensstemmelser kan i værste fald ende i en retssag. Problemet kan dog undgås, hvis man på forhånd klart har defineret, hvilken farve der er tale om. Figur 1. Eksempel på hvor galt det kan gå, når farven er "den forkerte".

ID
(49) 94 01 18

Forslag til løsning

En farve kan specificeres, måles og kontrolleres, og der kan sættes tolerancer på. Angivelse af en farve kan gøres på mange måder, f.eks. ved hjælp af:

  • Standardiserede farvekort.
  • Standardiserede farveatlas.
  • Farvemåling.

Standardiserede farvekort

Der findes officielle sæt af farvekort, både internationale og nationale. Eksempler på sådanne farvekort er RAL standarder (ReichsAusschuß für Lieferbedingungen und Gütesicherung beim DNA (Deutche Normen Ausschuß) eller BS standarder. (British Standards). Hvert farvesæt indeholder et par hundrede farver. Disse standarder kan købes enkeltvis eller som sæt. Angivelse af en farve sker ved hjælp af et tal efterfulgt af et navn. Eksempel på et RAL-kort: RAL 4002 Rødviolet. Første ciffer henviser til en bestemt farve, øvrige cifre er blot serienumre. Farvesæt er derfor ikke opbygget særligt systematiske.

Standardiserede farveatlasser

Disse atlasser indeholder flere tusinde farver og er opbygget på en systematisk måde. Det mest internationalt kendte atlas er Munsell. I Skandinavien benyttes ofte NCS-atlas. Der findes også andre atlasser til specielle formål. I de to nævnte atlasser angives farven ved et specificeret nummer, som beskriver nuance, lyshed og mætning (farvekraft). Eksempel på en farveangivelse fra NCS-atlasset: 2040-R20B:

20: Lysheden, fra 0 (lys) til 100 (mørk).
40: Mætning, fra 0 til 100 (mest mættet).
R20B: Farven i oversigtskortet. Nuancen rød- blå, 20% blåhedsdominans over rødheden.

Farvemåling

Til angivelse af en farve findes forskellige farvemålingssystemer, som f.eks. XYZ-, Yxy- og CIE-L*a*b*-systemet (CIE ~ Commission Internationale de l’Eclairage). Måling af en farve sker ved hjælp af et tristimulus apparat eller et spektrofotometer. Farven angives ved hjælp af farvekoordinater. Har en farve f.eks. CIE - L*a*b* koordinaterne L*= 43, a*= 46 og b*=11 kan man få et indtryk af, hvilken farve der er tale om. I dette tilfælde en gullig rød eller “orange”, figur 2. Hvis man har to farvenuancer, kan man ved hjælp af CIE-L*a*b* værdierne for de to farver udregne en farveforskel. Denne betegnes .ΔE*ab og er afstanden mellem de to farvers punkter i farvekoordinatsystemet.

CIE - L*a*b* system

Figur 2. CIE - L*a*b* systemet.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
110 kr.