Indbrudstyve udvælger – ifølge egne udsagn – ofte boliger med afsides beliggenhed eller støjende omgivelser. Gerningsstedet er desuden ofte karakteriseret ved et eller flere af følgende kendetegn:
• Tæt bevoksning omkring boligen
• Ingen – eller langt fra naboer
• Gode flugtmuligheder
• Døre eller vinduer på klem
• Ingen beboere hjemme
• Ingen hund
• Fyldt postkasse
• Tegn på luksus
• Dårlig mekanisk tyverisikring
• Intet alarmanlæg.
Nogle af disse forhold er vanskelige eller umulige at ændre, men mekanisk tyverisikring af døre kan ofte bidrage til forbedring.