Radon er en naturligt forekommende radioaktiv gasart, som findes overalt i undergrunden, og som sammen med jordluft kan trænge ind i bygninger gennem utætheder. Indtrængningen er især knyttet til rum med gulve og vægge direkte mod jord, dvs. i kælder, krybekælder eller i stueetage i bygninger med terrændæk [1, 2].
Ingen bygninger er helt fri for radon. I udeluften forekommer radon naturligt i begrænset omfang. Bygninger ventileret med udeluft er derfor ikke uden radonindhold i indeluften, men niveauet kan reduceres og nærme sig udeluftens radonindhold. Radonindholdet i indeluft er typisk højere end i udeluften som følge af fx afgivelse fra jord, vand og materialer [3]. Radonindtrængning via jordluft er ofte primær årsag til højt radonniveau i indeluft. Etablering af radonsug (figur 1) anses for den mest effektive metode til at reducere radonindholdet i indeluften [3, 4]. Radonsug fra det kapillarbrydende lag kan eventuelt kombineres med fx udlægning af fast membran eller smøremembran på kældergulv og andre foranstaltninger [4].
