Gå til hovedindhold

Radon – målemetoder og vurdering

radonmåler - sporfilmdosimeter

Bladet beskriver, hvordan der måles radon i bygninger. Hvilke målemetoder der benyttes, hvor mange målere der skal anvendes, og hvor de skal placeres. Desuden beskriver bladet, hvilke krav der stilles til måleperioden, for at resultatet kan bruges til at bestemme estimeret årsmiddelværdi i en bolig eller i en bygning, som er omfattet af det nationale referenceniveau. Målingerne anvendes til at vurdere, om radonkoncentrationen i en bygning overskrider det nationale referenceniveau eller bygningsreglementets krav. Billedet viser et lukket sporfilmdosimeter, der er placeret på undersiden af et skrivebord, hvor indeluften uhindret kan passere sporfilmdosimetret.

ID
(99) 18 06 28

Indledning

Radon er en radioaktiv gas, som forekommer naturligt i undergrunden. Radongassen kan trænge ind i vores bygninger gennem utætheder i terrændæk, kældergulv eller -vægge. Radonniveauet i indeluften reduceres ved fortynding, når der ventileres med udeluft, figur 1.

Radon henfalder med en halveringstid på 3,8 døgn under udsendelse af alfapartikler. Når henfaldet sker i lunger og luftveje, skades vævet. Radon i indåndingsluften øger risikoen for udvikling af lungekræft. Der kan være flere formål med at foretage radonmålinger [1], herunder at undersøge eller dokumentere:

  • At bygningsreglementets bestemmelser er overholdt.
  • Niveauet af radon i indeluften i en bygning i forhold til det nationale referenceniveau (hele døgnet).
  • Niveauet af radon i bygningens brugstid,samt:
  • At finde særligt belastede lokaler i fx kældre (kildesporing).
  • At undersøge effekten af et radonreducerende tiltag.
Radon i bygninger

Figur 1. Radon i bygninger.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
180 kr.

Prøv BYG-ERFAs intelligente søgefunktion

  • Hvordan måles fugtindholdet i gulve?
  • Hvor placerer man et omfangsdræn?
  • Må der være to dampspærrer i en bygningskonstruktion?

Du skal være abonnent for at bruge vores intelligente søgefunktion

Ny chat

Hvilket byggeteknisk spørgsmål vil du have svar på?

Stil dit spørgsmål - svaret bliver baseret på BYG-ERFAs erfaringsblade og kilderne vises ved siden af svaret.

Eksempler på gode spørgsmål

  • Hvordan måles fugtindholdet i gulve?
  • Hvor placerer man et omfangsdræn?
  • Må der være to dampspærrer i en bygningskonstruktion?
  • Dine seneste spørgsmål

Tips til brug af intelligent søgefunktion

BYG-ERFAs intelligente søgefunktion er et redskab, der genererer svar udelukkende baseret på relevante erfaringsblade.
Stil spørgsmål i hele sætninger

Formulér gerne dit spørgsmål i hele sætninger og ikke enkelte ord.

Vær specifik i dit spørgsmål

Jo mere præcis du er, jo bedre svar får du.

Vær kritisk over for svarene

Kontrollér altid de erfaringsblade i kildelisten, der henvises til i svaret.

Vær ikke bange for at omformulere

Hvis du ikke får de ønskede resultater, så prøv at omformulere din søgning.

Del komplekse spørgsmål op

Du får bedre svar med korte spørgsmål end ved at stille ét langt.

Ansvarsbegrænsning for erfaringsblade

Det understreges, at enhver oplysning i fondens erfaringsblade er udtryk for erfaringsformidling, og at enhver anvendelse af oplysninger, løsninger, teknikker el.lign. omtalt i de pågældende blade i konkrete projekter sker for egen regning og risiko, idet det generelt tilrådes at søge konkret teknisk rådgivning med henblik på udformning af konkrete løsninger vedrørende erfaringer, der måtte være omtalt i erfaringsbladene. Indholdet på byg-erfa.dk kan indeholde links til tredjeparts websider. Disse links er alene indsat af hensyn til brugervenlighed og indebærer ikke anbefaling af indholdet på de pågældende websider. Derfor sker brugen af disse websider på eget ansvar.