Gå til hovedindhold

Plantevækst på facader

Facadebeplantning

Facadebeplantning er i mange år blevet anset for at have en negativ indvirkning på bygningers facader og andre bygningsdele. Der hersker derfor megen tvivl om - eller direkte modstand mod - anvendelse af facadebeplantning. Facadebeplantning kan dog tilføre en bygning æstetiske værdier og til en vis grad byggetekniske fordele. Skader kan i vid udstrækning stærkt begrænses. Typiske skader er:

  • Deformering af nedløbsrør og tagrender.
  • Skader på tagkonstruktion.
  • Indvoksning i eksisterende revner, defekte fuger og elementsamlinger.
  • Deformering af for svagt udformede plantestøtter.

Figur 1. Anvendes facadebeplantning med omtanke, kan der ikke påvises nogen direkte skadelig virkning. Facadebeplantning kan derimod være et værdifuldt grønt element i det urbane miljø.

ID
(41) 94 06 27

Forslag til løsning

Foretages projektering, etablering og pleje af facadebeplantning i forhold til den enkelte plantes specifikke vækstkrav og individuelle egenskaber med hensyn til hæftemetode, vækstkraft, vækstform osv., kan der ikke påvises væsentlige negative påvirkninger på facader eller andre bygningsdele. At skader alligevel forekommer skyldes typisk:

  • Projekteringsfejl, forårsaget af mangelfuldt plantekendskab.
  • Mangelfuld vedligeholdelse af planten.
  • Mangelfuld vedligeholdelse af bygningen.

Projekteringsfasen

Facadebeplantning skal betragtes som en bygningsdel med stort set lige så mange udførelsesmuligheder, som der findes klatre- og slyngplanter. Projektering af facadebeplantning kræver derfor et stort plantekendskab og det vil ofte være nødvendigt at søge sagkyndig bistand, for at sikre et godt plantevalg og få udarbejdet retningslinier for beskæring og pleje. Forudsætningen for en velfungerende facadebeplantning er, at der vælges en planteart, hvis krav og egenskaber er nøje afstemt efter vokseplads og formål med beplantningen. Der er derfor en række forhold, der skal tages i betragtning under projekteringsfasen. Med hensyn til facadens konstruktion og udformning er følgende punkter vigtige:

  • Blankt murværk af tegl er den bedst egnede overflade for de selvhæftende klatreplanter. Betonelementydervægge med drænede fuger (totrins fuger) kan ikke anbefales til de selvhæftende klatreplanter, da der vil ske indvoksning i de fugeåbninger, som skal findes af hensyn til trykudligning over regnskærmen. Her kan anvendes støttekrævende slyng- og klatreplanter.
  • Overfladebehandlet murværk kan beplantes med selvhæftende klatreplanter, men vil i så fald være vanskeligt at vedligeholde. Her kan ligeledes anvendes støttekrævene slyng- og klatreplanter.
  • Er der tale om defekt murværk eller murværk med fugtproblemer, kan facadebeplantning af selvhæftende klatreplanter ikke anbefales.
  • Facadens udformning kan have betydning for plantevalget. Ved fremspring, gesimser og mange tætsiddende vinduer kan f.eks. en moderat og opret voksende plante være hensigtsmæssig i forhold til beskæringsindsatsen.

Ved plantevalget er følgende punkter vigtige:

  • Plantens basale vækstkrav skal tilgodeses. Det vil sige et tilstrækkeligt jordvolumen med en tekstur, der sikrer den nødvendige mængde ilt, plantetilgængeligt vand og næringsstoffer og en placering og eksponering, der tilgodeser den specifikke plantearts behov.
  • Hæftemetoden er af betydning for plantens anvendelsesområde og krav til støtte. Der skelnes primært mellem de selvhæftende klatreplanter, de støttekrævende klatre planter og de støttekrævende slyngplanter.
  • Vækstformen kan være overvejende horisontal eller vertikal, og plantevalget bør afpasses efter facadens udformning.
  • Vækstkraften og dermed plantens forventede udbredelsesområde, skal stå i forhold til området, der ønskes beplantet.
  • Hver enkelt plantetype stiller specifikke krav til beskæring og pleje. For at sikre et godt resultat, skal plejeindsatsen defineres i projekteringsfasen.
Figur 2

Figur 2. Skemaet viser de almindeligst anvendte klatre- og slyngplanter.

Driftsfasen

Facadebeplantninger kræver som alle andre bygningsdele en jævnlig vedligeholdelsesindsats. Sker dette ikke, er der risiko for skader på såvel planten som de nærmeste bygningsdele. Generelt for pleje af facadebeplantninger gælder:

  • Beplantningen skal beskæres jævnligt.
  • Hyppighed og omfang af beskæring kan variere fra to gange årligt til én gang hvert tiende år, alt efter planteart, det ønskede udseende og bygningens udformning.
  • Hvis hyppigheden og omfanget af pleje ikke er beskrevet i projektmaterialet, bør der søges sagkyndig bistand for udarbejdelse af en plejeplan.
  • Bygningsdele som vinduer og tag skal holdes fri for plantevækst.
  • Planten skal beskæres, så der efter beskæringen er 10 - 20 cm udækket facade omkring vinduer, og gerne op til 1 meter til tagkonstruktioner. Afstandene afhænger dog af planteart og beskæringernes hyppighed.
  • Nedløbsrør og den bagved liggende facade holdes fri for plantevækst, især hvor det drejer sig om kraftigtvoksende arter.
  • For nogle arter, specielt Vedbend, kan det være nødvendigt med mellemrum at indklippe plantedækket, da planten kan blive så tung, at hæfterødderne afrives og planten dermed falder ned.
Belægningsarbejde

Figur 3. Belægningsarbejder ved planter udføres således, at beskadigelse af rødder undgås.

Vedbend

Figur 4. Det er vigtigt allerede i projekteringsfasen, at være bevidst om den enkelte plantes vækstform, her Vedbend.

Rådhusvin

Figur 5. Det er vigtigt allerede i projekteringsfasen, at være bevidst om den enkelte plantes vækstform, her Rådhusvin.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.