Gå til hovedindhold

PCB i indeluften – undersøgelser, vurdering og faldgruber

skolefløj fra 1968 med elastiske fuger både ud- og indvendigt

PCB kan ikke ses, lugtes eller smages. Længere tids ophold i lokaler med PCB i indeluften kan indebære en helbredsrisiko. For at afgøre om indeluften i en bygning indeholder uacceptable mængder af PCB, kræves kemiske laboratorieanalyser af opsamlede luftprøver. Til brug for de indledende luftundersøgelser beskriver erfaringsbladet, hvornår der er begrundet mistanke om PCB i indeluften i en bygning – og dermed risiko for utilfredsstillende sundhedsmæssige forhold – og hvordan det afklares. Måleteknikeren bør have de fornødne tekniske kompetencer og være opmærksom på måletekniske problemstillinger. Fotoet viser tidstypisk tilbygget skolefløj fra 1968 med elastiske fuger både ud- og indvendigt.

ID
(99) 16 12 15
Emneord

Indledning

Som udgangspunkt er alle bygninger, der er opført, ombygget eller renoveret i perioden fra 1950 frem til PCB-forbuddet i byggematerialer i 1977 under mistanke for at indeholde PCB-holdige materialer. Der kan tilsvarende være en risiko i bygninger med lysarmaturer med PCB-holdige kondensatorer, der var tilladt frem til 1986, hvor al import og salg af PCB blev forbudt uanset anvendelse [1, 2].

PCB i indeluften

Figur 1. Elastiske fuger omkring døre og mellem beton og murværk har medført PCB i indeluften.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
110 kr.