Gå til hovedindhold

Overfladebehandling af betongulve

Afskalning og buledannelse på malet betongulv

Undertiden ses det, at en tilsyneladende korrekt udført overfladebehandling på et betongulv efter kortere eller længere tids forløb, ved normal anvendelse, revner, buler eller skaller af. Ofte udføres overfladebehandling af betongulve i produktionslokaler med fast monteret udstyr. Det betyder, at en reparation af en skadet overfladebehandling, udover reparationsudgifter, belastes med ekstra omkostninger i form af produktionsforstyrrelser og udgifter til nedtagning og genopstilling af udstyr og inventar. Figur 1. Afskalning og buledannelse på malet betongulv på grund af uforenelighed mellem tidligere og senere udført malebehandling.

ID
(43) 92 03 30

Forslag til løsning

Ved overfladebehandling af betongulve er der tre faktorer, som nødvendigvis skal passe sammen:

  • Brugsbelastningen på gulvet
  • Gulvets standard eller tilstand
  • Type af materiale til overfladebehandling.

Brugsbelastningen beskrives på grundlag af en grundig funktionsanalyse. Det er væsentligt i analysearbejdet at være opmærksom på, om gulvet lejlighedsvis kan blive udsat for ekstreme belastninger af fysisk eller kemisk art. Ved nye gulve bør gulvkonstruktionen opbygges på grundlag af funktionsanalysen, og der bør udarbejdes en fyldestgørende konstruktionsbeskrivelse, som også omfatter overfladebehandlingen.

Ved eksisterende gulve, især ældre, findes ofte ingen konstruktionsbeskrivelse. Det vil derfor være nødvendigt at udføre en grundig beskrivelse af gulvets tilstand. En sådan beskrivelse skal indeholde oplysninger om gulvets overflade og eventuelle revnedannelser, men også - og dette er meget vigtigt - oplysninger om gulvets opbygning og betonens styrke. Ofte vil det være nødvendigt at udtage boreprøver og udføre laboratorieundersøgelser for at få belyst dette forhold tilstrækkeligt.

Planlægning

Det vigtigste grundlag for valg af materiale til overfladebehandling af betongulve er funktionsanalysen. For at sikre en holdbar gulvoverflade er det vigtigt, at de krav, som er beskrevet i funktionsanalysen, tilgodeses. Kravene i funktionsanalysen sammen holdes med funktionsklasserne vist i figur 2.

Valg af materiale kan foretages ved hjælp af Malerfagligt Behandlings-KataIog (3) eller Arbejdstilsynets vejledning 360/1.(6) Lige så vigtigt er det, at man ved valget af materiale til overfladebehandlingen tager hensyn til det eksisterende underlag og dets fysiske egenskaber. Eksempelvis er det risikabelt at vælge et overflademateriale med høj styrke til et betongulv med ringe styrke. Overfladebehandling af et fugtigt betongulv vil altid give problemer.

Funktionsklasse

Figur 2. Funktionsklasser jf. Malerfagligt Behandlings-Katalog og Arbejdstilsynets vejledning 360/1.

Udførelse

Før den egentlige overfladebehandling udføres, skal betonoverfladen klargøres. Endvidere skal betonen være tør, max. 2-5% (vægt %) fugtindhold afhængig af materialevalg. For nystøbte betongulve betyder det, at de skal have en vis alder og udtørre til porefugtighed på max. 90% RF ved 18 °C.

På gulvet dannes ofte ved støbningen et tyndt slamlag, som af hensyn til vedhæftningen af overfladebehandlingen skal fjernes, f.eks. ved blæserensning eller slyngrensning med fint stålsand. Efter en grundig rengøring, herunder støvsugning, bør overfladens afsmitning kontrolleres, f.eks. ved hjælp af en sort bomuldsklud. Ligeledes bør man, inden den egentlige overfladebehandling påbegyndes, være opmærksom på, om der ved støbning af gulvet har været anvendt membranhærdningsmidler (curing compound), da rester af sådanne midler kan hindre vedhæftning. Findes der rester, bør gulvet renses ved sandblæsning eller slyngrensning. Ved eksisterende gulve kan klargøringsarbejdet være omfattende. I særlige tilfælde kan det inden endelig klargøring blive nødvendigt at foretage betonreparationer, dvs. udfyldning af huller og revner med et egnet udfyldningsmateriale.

Afhængig af gulvets tidligere anvendelse bør man være opmærksom på, om der på betonoverfladen forekommer olierester eller andre kemikalier. For at sikre en tilstrækkelig vedhæftning skal resterne fjernes, eventuelt ved ophugning og efterfølgende udbedring. En typisk udbedring omfatter udfyldning, udjævning og slibning. Dernæst klargøres overfladen ved at gennemføre den nødvendige forbehandling og rengøring.

Det kan være nødvendigt at kontrollere betonens overfladestyrke ved en aftræksprøve, f.eks. Saeberg Adhesion-tester. Krav for et industrigulv vil typisk være 2,0 - 2,5 MPa. Andre forhold, som skal iagttages, er eventuelt manglende fugtspærre i gulvkonstruktionen og risiko for alkalikiselreaktioner.

Under arbejdets udførelse skal temperaturer i såvel gulvkonstruktion som lokale til stadighed kontrolleres og sammenholdes med den relative luftfugtighed i lokalet af hensyn til risiko for dugdannelse på gulvfladen. Selve behandlingen afhænger af det valgte produkt. Leverandørens anvisninger med hensyn til brugen af produkter bør altid følges nøje.

Afskalning og smudsforekomst

Figur 3.  Afskalning og smudsforekomst på malet kældergulv på grund af fugt og vedhæftningssvigt i tidligere udført malebehandling.

Afskalning på grund af fugt

Figur 4. Afskalning på betongulv på grund af nedefra kommende fugt.

Udbedring

Hvor der er sket skader på en overfladebehandling, er løsningen oftest fjernelse af overfladelaget på større eller mindre områder afhængig af skadens omfang. Derpå udføres klargøring og behandling som beskrevet for eksisterende gulve.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.