Henvisninger
BYG-ERFA erfaringsblad (21) 16 09 01 Udvendig (efter)isolering – tegl-, beton- og letbetonvægge med puds på isolering
Udvendig efterisolering
Ved udvendig efterisolering opnås:
- cirka 30 % bedre energieffektivitet end ved indvendig efterisolering (for samme isoleringstykkelse)
- at langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes (i modsætning til indvendig efterisolering) – fx ud for etageadskillelser og tilstødende indervægge
- at den eksisterende mur holdes varm og tør, så risiko for nedbrydning og bevægelser i murværket reduceres som følge af klimapåvirkninger.
Det er især hensigtsmæssigt at efterisolere udvendigt på gavle og facader med få – eller ingen – døre og vinduer (dvs. få kuldebroer). Udvendig efterisolering kan give et arkitektonisk løft til en uinteressant bygningsfacade, men metoden er sjældent egnet til fx bevaringsværdige ejendomme, fordi bygningens udseende ændres.