Henvisninger
BYG-ERFA erfaringsblad (29) 03 12 19 Trænedbrydende svampe – forekomst i bygninger
BYG-ERFA erfaringsblad (29) 03 12 28 Trænedbrydende svampe – kendetegn, vækstbetingelser og nedbrydningsformer
BYG-ERFA erfaringsblad (29) 03 07 24 Svampevækst i trækonstruktioner
BYG-ERFA erfaringsblad (29) 99 04 21 Nedbrydning af træ i bygninger
Hvidmuld
Hvidmuld er karakteriseret ved, at lignin og i nogle tilfælde også cellulose og hemicellulose nedbrydes.
To typer nedbrydning resulterer i hvidmuld:
- Simultanråd hvor både lignin og cellulose/hemicellulose nedbrydes. Svampehyferne udskiller enzymer omkring sig, mens de ligger på indersiden af cellevæggen. Cellevæggen bliver derved tyndere og tyndere og bryder til sidst helt sammen. Slutresultatet er en hvid og osteagtigt sprød muld uden nogen særlig struktur.
- Selektiv delignificering hvor svampen især nedbryder ligninet. Det går hårdest ud over den ligninrige midtlamel. Cellerne bliver derved løsnet fra hinanden, og veddet får en fibret struktur, dvs. falder fra hinanden på langs.