Gå til hovedindhold

Grønne tage

Et grønt tag opbygges normalt på et betondæk og med en vandtæt membran, der kan placeres forskelligt i forhold til isoleringsmaterialet. Taget kan være opbygget med et vækstlag på 200-600 mm (intensivt grønt tag), som tillader beplantning med mindre træer og buske eller med et vækstlag på 50-100 mm (ekstensivt grønt tag), hvor der kun kan plantes tørkeresistente planter, fx sokulenter og sedum. Valg af såvel vækster som vækstlag kræver betydelig indsigt i planters vækstforhold, da fx sammensætning af jordblanding og drænforhold er afgørende for væksternes trivsel. Et grønt tags termiske inerti og isoleringsevne kan bidrage til:

  • At udjævne temperaturbelastninger i underliggende rum.
  • At den vandtætte membran beskyttes af de overliggende lag imod klimaets nedbrydende påvirkninger.

Henvisninger
BYG-ERFA erfaringsblad (27) 16 12 17 Grønne tage – membraner, dræning, isolering, vækstlag, brandsikkerhed og vedligehold
BYG-ERFA erfaringsblad (27) 12 12 27 Grønne tage og vægge – brandsikkerhed og vedligehold
BYG-ERFA erfaringsblad (27) 08 12 09 Græstørvstage – opbygning og vedligehold