Gå til hovedindhold

Gesims

Fremstående profileret bygningsdel, der tjener til dekoration eller som overgangsled mellem to bygningsdele, fx mellem mur og tag. Ligeledes prydes overgangen mellem væg og loft ofte med en gesims. En bæltegesims er et profileret led, der deler en murflade vandret, den kaldes også en kordongesims. En sålbænksgesims er en profileret bæltegesims, der indgår som sålbænk under de enkelte vinduer. Hovedgesimsen er den gesims, der afslutter facaden umiddelbart under taget. En pudsgesims er opbygget af profileret puds. Den kan være trukket med en skabelon og kaldes da en trukket gesims.

Kilde
Iversen, E. (u.å.). Kend dit etagehus. Dansk Bygningsarv A/S. København