Gå til hovedindhold

Udvendig efterisolering

Ved udvendig efterisolering opnås:

  • cirka 30 % bedre energieffektivitet end ved indvendig efterisolering (for samme isoleringstykkelse)
  • at langt de fleste og væsentligste kuldebroer i væggen brydes (i modsætning til indvendig efterisolering) – fx ud for etageadskillelser og tilstødende indervægge
  • at den eksisterende mur holdes varm og tør, så risiko for nedbrydning og bevægelser i murværket reduceres som følge af klimapåvirkninger.

Det er især hensigtsmæssigt at efterisolere udvendigt på gavle og facader med få – eller ingen – døre og vinduer (dvs. få kuldebroer). Udvendig efterisolering kan give et arkitektonisk løft til en uinteressant bygningsfacade, men metoden er sjældent egnet til fx bevaringsværdige ejendomme, fordi bygningens udseende ændres.

Henvisninger
BYG-ERFA erfaringsblad (21) 16 09 01 Udvendig (efter)isolering – tegl-, beton- og letbetonvægge med puds på isolering