Fugefri plastgulvbelægninger på eksisterende gulve

Problem: I mange industrier, og specielt i levnedsmiddelindustrien, »repareres«, eksisterende gulvbelægninger ved ovenpå at udlægge en helt ny fugefri belægning. Belægningerne, som normalt er på basis af vandfri epoxy, polyurethan og polyacryl, stiller imidlertid strenge krav til underlagets kvalitet. Ofte overses dette forhold, hvilket medfører skader i form af løsnede og revnede belægninger samt knusning og nedbrydning af undergulvet.