Gå til hovedindhold

Indhold

  1. Resumé

Tåresvamp og andre bævresvampe

Angreb af Almindelig Tåresvamp

Problem: Forskellige bævresvampe, især af slægten Tåresvamp, figur 1, er meget almindelige på træværk udsat for vejrligets påvirkning, hvor den konstruktive og kemiske beskyttelse har været utilstrækkelig. I konstruktioner som f.eks. vinduer og yderdøre, stern, udragende rem- og spærender, træbeklædninger og lignende kan disse svampe gøre betydelig skade på relativ kort tid. Bævresvampe forekommer ikke i indendørs trækonstruktioner. Bævresvampe er hyppigt forekommende i f.eks. fritstående hegn, men først fra 60´erne og frem er de blevet kendt som alvorlige skadevoldere i bygninger. Senest har deres forekomst været sat i forbindelse med vandige overfladebehandlingsmidler, specielt i Norge og Sverige.