Gå til hovedindhold

Indhold

  1. Resumé

Fugtskader i pladebeklædte skeletvægge omkring vådrum

Skimmelsvamp i vådrumsvæg

Problem: Vægge omkring vådrum udføres i dag ofte som pladebeklædte skeletvægge både ved nyt byggeri og ved ombygning. Væggene opbygges på stedet og består af et træ- eller stålskelet, som beklædes med et eller flere lag plader. Fordelene ved denne udførelse er, at de anvendte materialer er nemme at transportere, tildanne og montere, og at bygningen ikke tilføres byggefugt. Mange af materialerne er dog fugtfølsomme, og væggene skal derfor beskyttes mod vandindtrængen fra vådrummene ved hjælp af et vandtæt lag. Det har imidlertid vist sig, at alt for mange tilsyneladende korrekt udførte skeletvægge efter nogen tid er blevet skadet af fugt. Især vægge med indbyggede installationer, rørgennemføringer og ophængte tunge installationsgenstande er udsatte for skader. Mange af disse skader skyldes et ugennemtænkt eller mangelfuldt projektmateriale, fx uden tilstrækkelige oplysninger om, hvordan vægstolper og indbyggede rør skal placeres i forhold til hinanden, så overskæring af vægstolper undgås, se figur 3, eller hvordan konstruktionen skal forstærkes de steder, hvor tunge installationsgenstande ønskes ophængt. Ved en svag/svækket væg øges risikoen for, at der opstår brud i det vandtætte lag og utætheder ved rørgennemføringer. Selv små utætheder, fx ved rørgennemføringer til blandingsbatteri i bruseniche, kan hurtigt medføre alvorlige fugtskader i de omliggende vægge og gulve.

Annulleret
31. december 1998
ID
(32) 92 02 19
Udgave
2