Dette erfaringsblad henvender sig til alle, der arbejder med holdbarhed og vedligehold af betonkonstruktioner. Det beskriver, hvordan problemet med armeringskorrosion som følge af karbonatisering kan imødegås med malebehandling. Bladet giver praktisk vejledning i vurdering og bremsning af betons karbonatisering med maling – et område, der ikke dækkes fyldestgørende i eksisterende standarder.
Karbonatisering er den kemiske omdannelse, som sker i beton, når den udsættes for indtrængende kuldioxid, CO2. Ved omdannelsen ændres betonens calciumhydroxid Ca(OH)2 (pH over 12) til calciumkarbonat CaCO3 (pH under 9) – heraf betegnelsen karbonatisering. Betonens oprindelige basiske sammensætning beskytter armeringen mod rustdannelse, men ved karbonatisering ophæves rustbeskyttelsen. Udsættes beton for fugt og luftens ilt, vil armering i karbonatiserede områder kunne ruste. 1
For uarmeret og armeret beton i eksponeringsklasse X0 og XC1 (meget tør eller helt våd) sker karbonatisering næsten ikke, men for armeret beton i eksponeringsklasserne XC2 og højere, forårsager rustende armering en række problemer, fx uacceptabelt udseende og afsprængning af dæklag. Nedfaldende betonstykker rummer risiko for materiel- og personskader. 1 Afhjælpningsforanstaltninger bør fx sikre forbipasserende. Samtidig synliggør afsprængt beton behov for vedligehold, men konstruktionens brudsikkerhed bringes sjældent i fare.