Gå til hovedindhold

Indhold

  1. Resumé

Byggetekniske leveregler – Lyd

Lyd

Lyd er svingninger, der som bølgebevægelser forplanter sig gennem luft og faste stoffer. Opfattelse af lyd er en meget sammensat proces, som afhænger af lydens svingningstone, lydens styrke og rummets akustiske egenskaber. Støj defineres som uønsket lyd. Efter den måde lyden forplanter sig på og opfattes i bygningens enkelte rum, kan lydproblemerne opdeles i flere kategorier. Luftlyd, fx tale, sang og musik, forplanter sig gennem bygningens konstruktioner og samlinger mellem de enkelte bygningsdele. Støjgener fra luftlyd bliver et problem i huse, når der under projektering og opførelse ikke planlægges og udføres tunge eller adskilte konstruktioner og effektive fugetætninger. Lydkilders direkte berøring med konstruktioner, fx gang på gulve, hammerslag på vægge og støj fra indmurede rørinstallationer kan medføre gener. Dette skyldes, at lyden forplanter sig direkte gennem bygningens konstruktioner til naborum. Støjgener fra denne såkaldte trinlyd kan undgåes ved at friholde gulvet fra bygningens øvrige dele. Efterklangstid er et mål for, hvor hurtigt en lyd i et rum forsvinder. Anvendelse af hårde overflader giver lang efterklangstid, og anvendelse af bløde overflader giver kort efterklangstid. I boliger er der ofte en lang efterklangstid. Disse rum bliver først behagelige at opholde sig i, når de udstyres med møbler, gardiner eller lignende. Skal rummene ikke møbleres, fx trappeopgange og baderum, bør man derfor være særlig opmærksom på valget af overflader.

Annulleret
31. december 1999
ID
(99) 84 04 19