Rustfrit ståls gode korrosionsbestandighed skyldes en passivfilm på overfladen af metallet. Filmen består hovedsageligt af krom- og molybdænoxider. Bestandigheden øges med indholdet af disse to legeringselementer. Også andre legeringselementer, f.eks. nitrogen og kobber, kan forbedre korrosionsbestandigheden, hvorimod f.eks. et højt kulstofindhold under uheldige omstændigheder kan have den modsatte effekt.
Ved forurening af overfladen på rustfrie facadebeklædninger, især med klorid, kan passivfilmen nedbrydes, hvorved der dannes synlig, rød rust. Omfanget af denne nedbrydning afhænger i høj grad af stålmaterialets korrosionsbestandighed i det aktuelle miljø. Er den utilstrækkelig, kan misfarvningen få et uacceptabelt omfang, men der er dog sjældent risiko for gennemtæring eller tab af styrke. Rustfrie facadebeklædningers overfladefinish har også stor indflydelse på omfanget af misfarvningen: Jo mere ru en overflade er, desto lettere binder den kondens, snavs og partikler.