Energi- og indeklimaforbedring - ældre etageboliger
Indhold
- Indledning
- Ydervægge
- Hulmursisolering
- Indvendig efterisolering
- Loft og tag
- Vinduer og døre
- Entrédøre
- Tætning og ventilation
- Kældre
- Installationer og apparater
Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. Dette medfører både stort energiforbrug, dårlig komfort og indeklimaproblemer - herunder risiko for skimmelvækst, når varm og fugtig indeluft kondenserer på kolde overflader.
I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt energiforbedring af vinduer, yderdøre og installationer.
I forbindelse med oversigten henvises til publikationer og erfaringsblade med detaljerede beskrivelser af de omtalte bygningsdele og konstruktioner, herunder hvor der kræves særlig opmærksomhed.
Indledning
Kravene til bygningers energiforbrug er skærpet væsentligt i forhold til tidligere, og omfatter nu også bygningsrenovering. Nu skal en bygnings energiforbrug reduceres ved dels større ombygninger dels istandsættelser, hvor der skal gennemføres energiforbedringer (fx efterisolering), hvis det er rentabelt [1, 2].
Ældre boliger har i gennemsnit et årligt energiforbrug på cirka 200 kWh/m2, og kravet til nybyggeri er omkring 1/3 heraf. Energiforbedringer kan gennemføres ved en koordineret kombination af fx:
- efterisolering af ydervægge (udvendigt, i hulmuren, indvendigt),
- efterisolering af loft- og tagkonstruktioner,
- forbedring af vinduer og entrédøre,
- reduceret varmetab fra kældre,
- tætning og kontrolleret ventilation,
- isolering af rør og kedler,
- anvendelse af pumper, belysning, hvidevarer samt andre installationer og apparater med lavt el-forbrug.
Energiforbruget kan også reduceres ved varmegenvinding på ventilationsluften.
Det kræver dog, at bygningen er meget tæt, hvilket kan være svært at opnå i eksisterende bygninger.
Erfaringsbladets sider
