Dug mellem koblede vinduer og døre

Problem: Vinduer og yderdøre med koblede rammer dugger ofte på indersiden af det yderste glas. Dugdannelsen kan have flere årsager:
- Varm rumluft er trængt ind mellem de koblede rammer, fordi den inderste vindues- eller dørramme ikke slutter tæt til i karmfalsen.
- Solpåvirkning har fået vandet i opfugtet karm og rammetræ til at fordampe. Navnlig træet i underrammen er udsat for opfugtning af dug/kondensdannelse indefra, og regn- eller smeltevand udefra. Dårligt vedligeholdte vinduer og yderdøre med koblede rammer er særligt udsat for opfugtning af træet.
- Afstanden mellem de to rammer er af en eller anden grund reduceret så meget, at mellemrummet ikke længere ventileres effektivt. Træet i rammerne udvider sig ved opfugtning og kan herved kaste sig (blive vindskævt/krumt).