Dampspærrer placeres i konstruktioner for at forhindre opfugtning gennem vanddampdiffusion og gennemstrømning af fugtig, varm indeluft [1, 5]. I boliger skal dampspærren placeres på den indvendige, varme side af klimaskærmen. Det skyldes, at indeluften i boligen har et højere vanddamppartialtryk (vanddampkoncentration) end udeluften, og vanddampen i indeluften derfor vil søge at diffundere ud igennem klimaskærmen.
Tidligere var kravet til dampspærrens placering, at der ikke måtte opstå kondens på dampspærren. I dag er kravet, at den relative luftfugtighed på dampspærren ikke må være højere end 75 %, der oftest anses som grænsen for, hvornår skimmelvækst kan begynde. Fugtspærrer og radonspærrer vil i langt de fleste tilfælde også virke som dampspærre.
I dette erfaringsblad bruges betegnelsen dampspærre om membraner eller materialer, der er placeret i konstruktionen for at hindre eller reducere damptransport, uafhængigt af materialets vanddampdiffusionsmodstand (Z-værdi).