To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

Erfaringsblad
(39) 18 12 12

Indhold

  • Indledning
  • To dampspærrer
  • Forekomst af to dampspærrer
  • Skader
  • Våde materialer må ikke omsluttes af dampspærrer
  • Efterisolering af flade tage
  • Vådrum

To dampspærrer (af og til betegnet dobbelt dampspærre) kan forekomme i lagdelte konstruktioner ved både renovering og nybyggeri. Erfaringsbladet beskriver, hvorfor det ved renovering i langt de fleste tilfælde er unødvendigt at punktere eller fjerne den ene dampspærre. Bladet beskriver eksempler på konstruktioner med to dampspærrer, og om der i disse tilfælde er grund til at frygte fugtproblemer. Endvidere beskrives, hvorledes problemet med to dampspærrer håndteres i forbindelse med ydervægge i vådrum. Billedet viser en vådrumsvæg i vådzonen med organiske materialer og dampspærre. Her må der ikke være flere dampspærrer.

Indledning

Dampspærrer placeres i konstruktioner for at forhindre opfugtning gennem vanddampdiffusion og gennemstrømning af fugtig, varm indeluft [1, 5]. I boliger skal dampspærren placeres på den indvendige, varme side af klimaskærmen. Det skyldes, at indeluften i boligen har et højere vanddamppartialtryk (vanddampkoncentration) end udeluften, og vanddampen i indeluften derfor vil søge at diffundere ud igennem klimaskærmen. Tidligere var kravet til dampspærrens placering, at der ikke måtte opstå kondens på dampspærren. I dag er kravet, at den relative luftfugtighed på dampspærren ikke må være højere end 75 %, der oftest anses som grænsen for, hvornår skimmelvækst kan begynde. Fugtspærrer og radonspærrer vil i langt de fleste tilfælde også virke som dampspærre. I dette erfaringsblad bruges betegnelsen dampspærre om membraner eller materialer, der er placeret i konstruktionen for at hindre eller reducere damptransport, uafhængigt af materialets vanddampdiffusionsmodstand (Z-værdi).

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold kan du enten købe et BYG-ERFA abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad.