Byggetekniske leveregler – Kulde og varme

For at opnå en passende rumtemperatur skal bygninger opvarmes, når udetemperaturen er lav. Fra opvarmede rum foregår en energitransport, et varmetab, gennem bygningens ydre konstruktioner. Denne energitransport finder sted på to måder. Dels slipper kold luft ind udefra ved ventilation, dels søger varmen indefra ud gennem bygningens ydervægge, gulve og tag. Varmetabet bør holdes nede på et minimum, og derfor skal de omgivende konstruktioner være tætte og varmeisolerende. Når varmestrømmen bevæger sig gennem en konstruktion, må denne ved isolering yde en passende modstand. Konstruktionens k-værdi er et tal, som fortæller, hvor godt konstruktionen isolerer. Jo lavere k-værdi des bedre isoleringsevne. Stillestående luft i små luftceller har ringe varmeledningsevne og kan derfor anvendes til varmeisolering. De fleste isoleringsmaterialer er opbygget efter dette princip. Når rumluft afkøles, bliver luftens evne til at indeholde vanddamp reduceret. Dette indebærer, at fugt kan opstå på særligt kolde steder. Disse kuldebroer er skadelige, når de medfører kondensdannelse. Isoleringsmateriale kan ved kondensfugt miste sin isoleringevne. Denne fugt kan yderligere bringe konstruktionsmaterialer som fx træ i fare for svampeangreb.