Lokale brandskader på armeret beton

I nærværende BYG-ERFA blad behandles følgende problem: Hvordan kan brandskadede betonkonstruktioner genoprettes.

Brandskadede betonkonstruktioner kan ofte repareres, uden at der foretages udskiftning af konstruktionsdele eller nedrivning og nyopførelse af konstruktionen. Udgifter til reparation må vurderes i forhold til de udgifter, som medgår til nyopførelse af konstruktionsdelen. Man må dog ikke glemme, at f.eks. fjernelse af en brandpåvirket søjle i en kælder kan medføre store udgifter til afstivning af etager, som måske ikke har været berørt af branden. Hvor en brand har været lokaliseret til en enkelt etage, kan det ofte forsvares, at der er reparationsudgifter, som overstiger nyanskaffelsesværdien. Dette er specielt tilfældet, hvor virksomheden i bygningen kan foregå upåagtet af reparationen. Uforstyrret drift er værdifuld og en helhedsbetragning må altid anlægges.

Skadeomfanget fastlægges i en rapport. Reparationsarbejdet starter med, at løstsiddende og svag beton fjernes. Valget af reparationsmetode kan medføre, at der eventuelt skal fjernes mere beton end umiddelbart forventet. Er betonen blevet inficeret med chlorid, f.eks. ved at PVC-materialer er brændt, skal chloridholdig beton fjernes. Omfanget kan f.eks. fastlægges ved chloridindikator eller RCT-metoden.

Tungt entreprenørudstyr skal undgås på brandskadede konstruktionsdele. Er dette ikke muligt, skal det sikres ved beregning, at de brandskadede konstruktionsdele har den fornødne bæreevne og stivhed. Anvendes mejsling, skal der afsluttes med blæserensning på overflader, som skal danne fremtidige støbeskel. Defekter, forårsaget af mejsling, skal fjernes for at sikre tilstrækkelig vedhæftning af reparationsmateriale.

Statiske beregninger er afgørende for, om den eksisterende armering skal suppleres. Kolddeformeret armering som f.eks. Tentorstål kan blivende få nedsat styrke, og bøjler kan blive beskadiget under borthugning af brandskadet beton. I så tilfælde må der regnes med supplering af armering. Supplerende armering kan i visse tilfælde fæstnes til den eksisterende ved svejsning, men det kan være en problematisk løsning. Specielt skal det erindres, at ikke al kolddeformeret armering kan svejses uden styrketab. Bedre, men mere pladskrævende, er en fastgøring af supplerende armering, f.eks. med betonankre. Supplerende armering skal have tilstrækkelig forankring i henhold til betonnormen DS 411.

Ny beton påstøbes i form eller udføres som sprøjtebeton. Mindre brandskader på betonen kan dog repareres med mørtel. Hvor der er tale om retablering af et stort betonvolumen, er udstøbning i form ofte eneste praktiske mulighed. Betonen skal proportioneres under hensyn til formgeometrien. Støbeskel mod den gamle beton skal være renset, indtil det er fri for defekter. Støbning skal ske mod den gamle beton, når den er vandmættet, men overfladetør.