Forskel mellem versioner af "Alment teknisk fælleseje"
Frederik (diskussion | bidrag) (Siden blev oprettet: "Alment teknisk fælleseje... et sæt hjælpemidler indenfor god kvalitetssikringsskik og omfatter summen af praktiske erfaringer, faglitteratur, undersøgelsesteknikker og ruti...) |
Morten (diskussion | bidrag) |
||
| (12 mellemliggende versioner af den samme bruger vises ikke) | |||
| Linje 1: | Linje 1: | ||
"Alment teknisk fælleseje... et sæt hjælpemidler indenfor | "Alment teknisk fælleseje... et sæt hjælpemidler indenfor | ||
| − | god kvalitetssikringsskik og omfatter summen af praktiske erfaringer, faglitteratur, undersøgelsesteknikker | + | god kvalitetssikringsskik og omfatter summen af praktiske erfaringer, faglitteratur, undersøgelsesteknikker og rutiner på de enkelte tekniske områder. |
| − | og rutiner på de enkelte tekniske områder. | + | |
Med til alment teknisk fælleseje som nævnt i stk. 2 hører BYG ERFA-bladene og | Med til alment teknisk fælleseje som nævnt i stk. 2 hører BYG ERFA-bladene og | ||
erfaringsformidlingen fra Byggeskadefondene om 1- og 5-års eftersyn og byggeskadesager. | erfaringsformidlingen fra Byggeskadefondene om 1- og 5-års eftersyn og byggeskadesager. | ||
Se bl.a. fondenes hjemmesider. | Se bl.a. fondenes hjemmesider. | ||
| + | |||
| + | |||
God kvalitetssikringsskik må vurderes fra fag til fag og har således et forskelligt indhold | God kvalitetssikringsskik må vurderes fra fag til fag og har således et forskelligt indhold | ||
for f.eks. en arkitekt og en murermester. | for f.eks. en arkitekt og en murermester. | ||
| + | |||
| + | |||
Bestemmelsen taler også om organisatorisk viden. Hermed hentydes til det forhold, | Bestemmelsen taler også om organisatorisk viden. Hermed hentydes til det forhold, | ||
at svigtende kvalitet sjældent beror på manglende teknisk viden i fagkredse, men mere | at svigtende kvalitet sjældent beror på manglende teknisk viden i fagkredse, men mere | ||
på at få den eksisterende viden anvendt. Ledelse, information og organisering af arbejdet | på at få den eksisterende viden anvendt. Ledelse, information og organisering af arbejdet | ||
er derfor vigtige led i kvalitetssikringen. | er derfor vigtige led i kvalitetssikringen. | ||
| + | |||
| + | |||
Hvis en rådgiver eller entreprenør handler professionelt omhyggeligt i overensstemmelse | Hvis en rådgiver eller entreprenør handler professionelt omhyggeligt i overensstemmelse | ||
med den viden om kvalitetssikring, som er alment kendt i fagkredse på ydelsestidspunktet, | med den viden om kvalitetssikring, som er alment kendt i fagkredse på ydelsestidspunktet, | ||
og i øvrigt efterlever bekendtgørelse og vejledning, er forpligtelsen til at | og i øvrigt efterlever bekendtgørelse og vejledning, er forpligtelsen til at | ||
sikre kvaliteten af den pågældende ydelse opfyldt. God kvalitetssikringsskik er således | sikre kvaliteten af den pågældende ydelse opfyldt. God kvalitetssikringsskik er således | ||
| − | fulgt." | + | fulgt." [1] |
| − | == Organisationer der publicerer byggeteknisk viden | + | Byggeriets parter har pligt til at være bekendt med alment teknisk fælleseje. |
| + | Man kan vælge at bruge andre løsninger, end dem som alment teknisk fællesejen beskriver. Men man skal da kunne dokumentere, at man træffer et velbegrundet valg. Man har dermed en særlig bevisbyrde, såfremt der viser sig at være problemer med de løsninger, man har valgt [2]. | ||
| + | |||
| + | |||
| + | == Organisationer der publicerer byggeteknisk viden == | ||
Arbejdstilsynet | Arbejdstilsynet | ||
| − | bips | + | [[bips]] |
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut | Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut | ||
| − | BYG-ERFA | + | [[BYG-ERFA]] |
Byggedata | Byggedata | ||
| Linje 33: | Linje 43: | ||
Byggeskadefonden (BSF) | Byggeskadefonden (BSF) | ||
| − | Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB) | + | [[Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse]] (BvB) |
Bygningskultur Danmark | Bygningskultur Danmark | ||
| Linje 43: | Linje 53: | ||
DELTA (Dansk Elektronik, Lys & Akustik) | DELTA (Dansk Elektronik, Lys & Akustik) | ||
| − | DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning) | + | [[DUKO]] (Dansk Undertagsklassifikationsordning) |
Erhvervs- og Byggestyrelsen | Erhvervs- og Byggestyrelsen | ||
| − | ETA Danmark | + | [[ETA-Danmark]] |
Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd (FSO) | Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd (FSO) | ||
| Linje 55: | Linje 65: | ||
Glasfakta | Glasfakta | ||
| − | + | [[Gulvbranchen]] | |
Håndbog for Bygningsindustrien | Håndbog for Bygningsindustrien | ||
| Linje 77: | Linje 87: | ||
Teknologisk Institut | Teknologisk Institut | ||
| − | + | [[Træinformation]] | |
Vinterkonsulenterne for Bygge og Anlæg (Vinterkonsulenttjenesten) | Vinterkonsulenterne for Bygge og Anlæg (Vinterkonsulenttjenesten) | ||
| Linje 84: | Linje 94: | ||
== Kilde == | == Kilde == | ||
| − | [http://www.ebst.dk/ | + | 1. [http://www.ebst.dk/file/1206/kvalitetssikring Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet]. Erhvervs- og Boligstyrelsen. København. April 2003. |
| + | |||
| + | 2. [http://www.sbi.dk/udgivelser/om-alment-teknisk-felleseje SBi's hjemmeside: Om alment teknisk fælleseje]. Aalborg Universitet. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Lokaliseret 2012.01.09. | ||
Nuværende version fra 2. nov 2017, 14:13
"Alment teknisk fælleseje... et sæt hjælpemidler indenfor god kvalitetssikringsskik og omfatter summen af praktiske erfaringer, faglitteratur, undersøgelsesteknikker og rutiner på de enkelte tekniske områder.
Med til alment teknisk fælleseje som nævnt i stk. 2 hører BYG ERFA-bladene og erfaringsformidlingen fra Byggeskadefondene om 1- og 5-års eftersyn og byggeskadesager. Se bl.a. fondenes hjemmesider.
God kvalitetssikringsskik må vurderes fra fag til fag og har således et forskelligt indhold
for f.eks. en arkitekt og en murermester.
Bestemmelsen taler også om organisatorisk viden. Hermed hentydes til det forhold,
at svigtende kvalitet sjældent beror på manglende teknisk viden i fagkredse, men mere
på at få den eksisterende viden anvendt. Ledelse, information og organisering af arbejdet
er derfor vigtige led i kvalitetssikringen.
Hvis en rådgiver eller entreprenør handler professionelt omhyggeligt i overensstemmelse
med den viden om kvalitetssikring, som er alment kendt i fagkredse på ydelsestidspunktet,
og i øvrigt efterlever bekendtgørelse og vejledning, er forpligtelsen til at
sikre kvaliteten af den pågældende ydelse opfyldt. God kvalitetssikringsskik er således
fulgt." [1]
Byggeriets parter har pligt til at være bekendt med alment teknisk fælleseje.
Man kan vælge at bruge andre løsninger, end dem som alment teknisk fællesejen beskriver. Men man skal da kunne dokumentere, at man træffer et velbegrundet valg. Man har dermed en særlig bevisbyrde, såfremt der viser sig at være problemer med de løsninger, man har valgt [2].
Organisationer der publicerer byggeteknisk viden
Arbejdstilsynet
Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut
Byggedata
Byggeskadefonden (BSF)
Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse (BvB)
Bygningskultur Danmark
Center for Bygningsbevaring i Raadvad
Dansk Standard
DELTA (Dansk Elektronik, Lys & Akustik)
DUKO (Dansk Undertagsklassifikationsordning)
Erhvervs- og Byggestyrelsen
Fugebranchens Samarbejds- og Oplysningsråd (FSO)
Glarmesterlauget i Danmark
Glasfakta
Håndbog for Bygningsindustrien
Malerfagets Oplysningsråd
Miljøministeriet
mur-tag.dk
Murerfagets Oplysningsråd (MURO)
Skov - og Landskab
Statens Byggeforskningsinstitut
Tagpapbranchens Oplysningsråd (TOR)
TEKNIQ
Teknologisk Institut
Vinterkonsulenterne for Bygge og Anlæg (Vinterkonsulenttjenesten)
Kilde
1. Vejledning om kvalitetssikring i byggeriet. Erhvervs- og Boligstyrelsen. København. April 2003.
2. SBi's hjemmeside: Om alment teknisk fælleseje. Aalborg Universitet. Statens Byggeforskningsinstitut. Hørsholm. Lokaliseret 2012.01.09.
