Bestemmelse af malings evne til opbremsning af betoncarbonatisering

Den almindelige test til påvisning af carbonatiseret beton er påsprøjtning af pH-indikatoren phenolphtalein. Farves en brudflade lilla, er betonen i fladen ikke carbonatiseret. Kommer der derimod ingen farvereaktion, er der tale om carbonatiseret beton, som ikke længere beskytter armering mod rustangreb. Afhængig af carboniseringsdybden må man tage stilling til, hvad der kan gøres. Hvis der er tilstrækkeligt ucarbonatiseret dæklag over armeringen, kan man forlænge levetiden af konstruktionen ved at påføre en carboniseringsbremsende maling.

(29) 96 02 23

Se alle erfaringsblade

Carbonatisering og følgevirkninger

Ved carbonatisering forstår man den kemiske omdannelse, som sker i beton, når den udsættes for indtrængende kuldioxid, CO₂. Ved omdannelsen ændres betonens calciumhydroxid Ca(OH)₂ til calciumcarbonat CaCO₃ – heraf betegnelsen carbonatisering. Betonens oprindelige basiske sammensætning beskytter armeringen mod rustdannelse, men ved carbonatisering ophæves rustbeskyttelsen. Udsættes beton derefter for fugt og luftens ilt, vil armering i carbonatiserede områder kunne ruste, jf. [3, s. 138].

For uarmeret beton og armeret beton i passiv miljøklasse er carbonatisering harmløs, men for armeret beton i moderat eller aggressiv miljøklasse forårsager rustende armering en række problemer, f.eks. uacceptabelt udseende og afsprængning af dæklag. Nedfaldende betonstykker rummer risiko for materiel- og personskader, endvidere kan konstruktionens brudsikkerhed bringes i fare, hvis armering, nødvendig for konstruktionens bæreevne, ruster delvist eller helt over.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer