Ved carbonatisering forstår man den kemiske omdannelse, som sker i beton, når den udsættes for indtrængende kuldioxid, CO2. Ved omdannelsen ændres betonens calciumhydroxid Ca(OH)2 til calciumcarbonat CaCO3 – heraf betegnelsen carbonatisering. Betonens oprindelige basiske sammensætning beskytter armeringen mod rustdannelse, men ved carbonatisering ophæves rustbeskyttelsen. Udsættes beton derefter for fugt og luftens ilt, vil armering i carbonatiserede områder kunne ruste, jf. [3, s. 138].
For uarmeret beton og armeret beton i passiv miljøklasse er carbonatisering harmløs, men for armeret beton i moderat eller aggressiv miljøklasse forårsager rustende armering en række problemer, f.eks. uacceptabelt udseende og afsprængning af dæklag. Nedfaldende betonstykker rummer risiko for materiel- og personskader, endvidere kan konstruktionens brudsikkerhed bringes i fare, hvis armering, nødvendig for konstruktionens bæreevne, ruster delvist eller helt over.