Varmeisolering, tæthed, kuldebroer

Byggetekniske erfaringsblade - videoklip - byggeanvisninger - organisationer

Erfaringsblade

Tagterrasser i ældre ejendomme har ofte et pladsstøbt betondæk med et vandtætnende lag af fx støbeasfalt. Under dækket er der ofte ingen eller kun ringe isolering med eller uden dampspærre. Loftet kan også være forskalling med puds på beton eller en gipspladebeklædning på forskalling.…
Ældre bygninger med ydervægge af tegl, beton og letbeton lever sjældent op til aktuelle varmeisoleringskrav eller forventninger til indeklima og komfort. Gennem de seneste årtier er en del af disse bygninger i Danmark efterisoleret udvendigt med puds på mineraluld. Metoden er i de senere år også…
Indvendig efterisolering udføres ofte for at spare energi og/eller for at opnå forbedret komfort i bagved liggende rum.
Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. Det medfører risiko for skimmelvækst på overflader i tagrummet.
Indvendig efterisolering af ældre, murede ydervægge medfører af flere årsager risiko for skimmelvækst på den „gamle“ indvendige vægoverflade. I bladet omtales krav til en ydervæg, så den kan anses for velegnet til indvendig efterisolering – krav som ikke alle ældre murede ydervægge kan opfylde.…
Ved isolering af kældervægge og -gulve opnås ikke altid det ønskede resultat. Årsagen er i nogle tilfælde uensartede retningslinjer fra leverandørerne af isoleringsmaterialer og grundmursplader, fx med hensyn til tilbagefyldningsmateriale, brug af geotekstil, fugtisolering af fundamentsklods og…
Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. Ved nybyggeri, hvor der arbejdes systematisk med tætheden, kan de fleste opfylde det nugældende krav i BR10. I 2015 og 2020 skærpes tæthedskravet væsentligt og dermed også kravene til projektering og udførelse. De…
Efterisolering af flade tage kan blandt andet være foranlediget af ønsker om at spare energi og/eller at forbedre en nedslidt eller utæt tagdækning. Inden iværksættelse af arbejdet undersøges fugtforholdene i det eksisterende tag. Fremgangsmåden ved forundersøgelsen og den efterfølgende vurdering…
Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.
Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. For at opnå den mest effektive efterisolering og undgå efterfølgende skader er det dog hensigtsmæssigt først at undersøge, om ydervæggen er egnet til indblæsning af…
Utætte samlinger mellem dampspærrer og med andre materialer kan medføre fugtskader, trækgener og øget varmetab. Utætte samlinger skyldes ofte svigt i vedhæftning, fx uforenelighed mellem tætningsmiddel og kontaktflader eller brud i tætningsmidlet.
Utætheder i klimaskærmen er ofte årsag til betydelige indeklimagener, varmetab og risiko for bygningsskader. Erfaringsbladet beskriver, hvordan utætheder i klimaskærmen lokaliseres ved termografering kombineret med lufttæthedsundersøgelser og lufthastighedsmålinger.
En utæt tagdækning på et varmt tag kan medføre opsamling af store vandmængder i isoleringen mellem tagdækning og underliggende dampspærre. Herved reduceres varmeisoleringsevnen væsentligt, og der er risiko for skimmelvækst i isoleringsmaterialet og vandindtrængen ved mekaniske fastgørelser.
Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab.
Nedbrudte fuger omkring vinduer og døre i teglydervægge kan - uanset om fugerne er udført af mørtel, fugemasse eller fugebånd - resultere i både trækgener og unødigt varmetab.
I mange nyere boliger i flere etager er gulvoverfladen ved yderdøre og vinduespartier kolde. Årsagen er ofte, at der ikke er lufttæt under dør- eller vindueshullet i facaden, og kold luft fra isoleringen i ydervæggen trækkes ind under gulvene.
I de senere år har der været øget interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer - navnlig i form af papir- og hørisolering.
Kuldebroer i fundamenter og terrændæk kan være årsag til en væsentlig del af en bygnings samlede varmetab. Kuldebroer ved rørgennemføringer i terrændæk og fundamenter under indvendige skillevægge har - i modsætning til randfundamenters isoleringsforhold - kun haft begrænset opmærksomhed.
Dette BYG-ERFA blad behandler det grundlæggende problem: kondensdannelsen - og anviser dels hvordan den kan begrænses i eksisterende fryserum, dels hvordan nogle af ulemperne kan undgås ved projektering og udførelse af nye fryserumskonstruktioner.

Videoklip

 

Efterisolering af rør. Videncenter for energibesparelser i bygninger
Efterisolering af koldt skunkrum - fra skunkrumVidencenter for energibesparelser i bygninger
Efterisolering af vandret loft fra tagrum. Videncenter for energibesparelser i bygninger
Etablering af nyt indskudslag. Videncenter for energibesparelser i bygninger
 
Godetage.dk. BvB - GI
Hulmursisolering. Videncenter for energibesparelser i bygninger
Indvendig efterisolering af skråvæg. Videncenter for energibesparelser i bygninger
Lufttæthed. Træsektionen, Dansk Byggeri     
Montering af vindplader. Videncenter for energibesparelser i bygninger
Montering af fast underlag ved skunkvæg. Videncenter for energibesparelser i bygninger
Montering af vindplader. Videncenter for energibesparelser i bygninger
Tætning mod gavlVidencenter for energibesparelser i bygninger

Byggeanvisninger

Billedfrise

BAR - BrancheArbejdsmiljøRådet for Bygge og Anlæg

Byggeskadefonden Vedrørende Bygningsfornyelse - BvB

Dansk Byggeri - Træsektionen

 

Dansk standart

 

Ministerier og styrelser

Statens Byggeforskningsintitut - SBi

Teknologisk Institut

VarmeisoleringsForeningen -  VIF

Videncenter for energibesparelser i bygninger

Øvrige forlag

 

Organisationer mv.