Vandskader

Byggetekniske erfaringsblade - videoklip - byggeanvisninger - organisationer

Erfaringsblade

Helt frem til begyndelsen af 1970’erne er der udført mange terrændæk opbygget uden – eller med et ofte ikke-virkende – kapillarbrydende grus- eller slaggelag til hindring af fugtopsugning fra underliggende jordlag. Herved er konstateret fugtproblemer. Terrændækkets betonplade udsættes også ofte for…
Fugtgener og fx skimmelvækst medfører ofte interesse for – gennem en længere periode – at registrere temperatur og relativ luftfugtighed (RF) i en bygning eller fugtindholdet i et materiale i en bygningskonstruktion. I erfaringsbladet beskrives metoder og udstyr til langtidsmåling af dels…
Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang ved alle udvendige adgange til en bygning medfører ofte, at bygningen„ trykkes så langt ned i terrænet“, at der må træffes særlige fugtmæssige foranstaltninger for at undgå vandindtrængning i terrændækkonstruktionen. I perioder med kraftigt regnvejr…
Der skal hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. Dette er nødvendigt for at reducere direkte skader og følgeskader, fx skimmelvækst, korrosion og angreb fra trænedbrydende svampe. I erfaringsbladet præsenteres fordele og…
De senere års mange tilfælde af kortvarig, kraftig regn (skybrud) har medført mange vandskader som følge af utilstrækkelig effektiv afledning af tagvand.
Fugtskader i vægge og kældre ses ofte i bygninger uden omfangsdræn, med forkert projekterede eller dårligt udførte dræn – eller gode dræn, der ikke fungerer på grund af manglende vedligehold. Et dårligt drænsystem er fx uden fald, uden rensemuligheder og filtermateriale samt dårligt fungerende…
Under kraftige regnskyl kan vandet i hovedkloaksystemet opstemmes og stige så højt, at vandet trænger ind gennem afløb i kældergulve og andre lavtliggende afløbsinstallationer – og medføre oversvømmelser.
Det er ofte vanskeligt at bedømme hvor lang udtørringstid byggematerialer har behov for inden ibrugtagning, hvis efterfølgende fugtgener skal undgås.
Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Der er regler for bedømmelse af vindens påvirkninger ved statiske beregninger. Bedømmelse af bygningsfysiske løsninger er mindre veldefineret. Her benyttes "udsat…
En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.
Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges.
Fugt skader sjældent uorganiske materialer, men hvis de er opfugtede, er der risiko for skader på fugtfølsomme belægninger og behandlinger samt tilstødende trækonstruktioner.
Dette erfaringsblad gennemgår de mest almindelige trænedbrydende svampes forskellige vækstbetingelser, nedbrydningsformer, udseende og særlige kendetegn, samt hvor der er risiko for svampeangreb i småhuse og etageejendomme.
Gulvbelægninger af træ, som udsættes for vand- og fugtpåvirkninger medfører stor risiko for skader. I dette erfaringsblad behandles en række - såvel pludseligt opståede som langsomt udviklende - skader, deres årsager og nogle forslag til hvordan de kan udbedres.

Videoklip

 

Gode vådrum. godevaadrum.dk. BvB - GI
Kælderguide. Ejendomsviden.dk

Byggeanvisninger

Byggeskadefonden Vedrørende Bygningsfornyelse - BVB

Branchearbejdsmiljørådet for Bygge & Anlæg - BAR

Danmarks Tekniske Universite - DTU

Dansk Standard - DS

Ministerier og styrelser

Murerfagets Oplysningsråd - MURO

Skimmel.dk

Statens Byggeforskningsinstitut - SBi

Teknologisk Institut - TI

Træinformation

Videncenter for energibesparelser i bygninger

Øvrige forlag

Organisationer mv.