Uddrag af SBI-anvisning 77 "Ydervæggen som klimaskærm" udgivet af Statens Byggeforskningsinstitut 1972.

Publikationen er totalt udsolgt og kan ikke købes længere, BYG-ERFA har fået lov til at bringe nedenstående uddrag af anvisningen om "Ét-trinstætning" og "To-trinstætning".

"Ét-trinstætning"

Ét-trinstætningens princip anvendes i alle homogene vægge, f.eks. i massivt murværk, men også af og til i samlinger i elementvægge, nemlig i de tilfælde, hvor tætning af fuger finder sted med en elastisk fugemasse i fugens ydre del. I sådanne vægge vil selv de mindste sprækker og åbninger medføre, at regnvand kan presses ind i og igennem væggen. Ved denne anvendelse af elastiske fugemasser udsættes de for meget kraftigt nedbrydende påvirkninger såsom regn, sollys og frost. Herudover bliver fugematerialet samtidig udsat for kraftige deformationer på grund af uundgåelige bevægelser i ydervægselementerne. På grund af de meget kraftige påvirkninger vil de fleste fugematerialer før eller senere miste de elastiske egenskaber, og revner vil da åbne vejen for indtrængende vand.

"To-trinstætning"

Anvendelse af to-trinstætning er den nemmeste og sikreste måde, hvormed regntæthed kan opnås. Udvendig i væggen eller fugen anbringes et vandafledende lag, den såkaldte regnskærm, bag hvilken der findes et luftmellemrum med forbindelse til det fri. Igennem samlingerne i regnskærmen vil der evt. kunne passere mindre vandmængder. Der må derfor skabes mulighed for at lede dette vand ud igen, således som det f.eks. sker ved at etablere inddækninger i vandrette fuger eller over døre og vinduer. Vindtæthed etableres i væggens bageste del, og som tætning imellem elementer er elastiske fugemasser her særdeles velegnede. Ved denne anvendelse vil fugematerialet befinde sig i et ret konstant klima og være beskyttet mod ekstreme påvirkninger fra frost, sol og bevægelser imellem bygningsdele.