Gå til hovedindhold

Trægulves opbuling – fugtpåvirkning fra underlag eller rumluft

Fugt fra underlaget af beton har skabt opfugtning af trægulvet

Fugt fra underlaget af beton har skabt opfugtning af trægulvet. Opfugtningen medførte tværkrumning (vaskebræt) af plankerne i en sådan grad, at gulvet måtte udskiftes.

Trægulve, fx massive brædder, træklodser eller parketbrædder, som udsættes for kraftig fugtpåvirkning fra underlag eller rumluft, vil udvide sig vandret med risiko for, at de støder mod tilstødende bygningsdele. Erfaringsbladet redegør for, hvordan opbuling af trægulve som følge af disse fugtpåvirkninger undgås, og hvilke muligheder der er for udbedring, når skaden er sket.

Indledning

Trægulve kan udvide sig uhensigtsmæssigt ved for stor fugtpåvirkning. Fugtpåvirkningen kommer normalt fra underlaget eller fra fugtig rumluft, eventuelt en kombination. Der er risiko for, at normalt udtørrede trægulve buler op, hvis:

  • den relative luftfugtighed (RF) stiger mere end forudsat – over 65 % RF
  • gulvbrædderne ligger så tæt, at de ikke kan udvide sig, fx på grund af de normale fugtvariationer hen over året
  • der ikke er tilstrækkelig afstand mellem gulvflade og tilstødende vægge eller gennemføringer, så trægulvet ikke kan udvide sig.

Når gulvet presser mod fx væggen, opstår der betydelige vandrette kræfter. De udløses, ved at gulvet buler op, og/eller at væggen flytter sig.

Gulvet kan også bule op uden at berøre de tilstødende vægge. Det ses fx, hvis brædder i et trægulv på strøer udvider sig efter lægningen, fordi gulvfladens samlede bredde øges mere end de underliggende strøers længde. Her vil gulvfladen krumme, hvis bræddernes fastgørelse til strøerne holder.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.