Gå til hovedindhold

Kondens på glasflader – termoruder og energiruder

Dug og kondens på vindue

Længerevarende kondens på ruder i trævinduer kan give anledning til både vækst af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk. På termoruder forekommer kondens på den indvendige side - ofte i længere perioder om vinteren - fx hvis indeklimaet er for fugtigt. På energiruder ses kondens på den udvendige side af vinduerne - dog kun i korte perioder - men generne er oftest kun at udsynet gennem ruden reduceres. I erfaringsblade forklares begge typer kondens, hvor og hvornår de forekommer, samt hvordan projekterende og bygningsbrugere kan bidrage til at undgå problemerne. Billedet viser kondensområder indvendigt på en termorude (med falske sprosser) som følge af fugtig indeluft.

ID
(31) 03 05 08
Erstatter
Kondens på termoruder
(31) 93 11 04

Indledning

Indvendig kondens kan forekomme på termoruder og er bestemt af:

  • de fugtmængder som beboernes aktivitet tilfører boligen,
  • rummets opvarmning,
  • ventilationsforhold.

Hvis kondensvand fra en rude gennem længere tid løber ned i vinduesramme og -karm, kan det medføre vækst af skimmelsvampe og i værste fald rådskader på trævinduer. Det går dog sjældent så galt, men kondens på to-lags termoruder kan benyttes som en art hygrometer (fugtmåler), der viser, at den relative fugtighed er for høj i det rum, hvor kondens forekommer. Dvs. at luftskiftet er tilstrækkeligt, når duggen er væk. På energiruder forekommer kondens på den udvendige side – kun i korte perioder – som følge af rudernes gode isoleringsevne (lave U-værdi). Generne er dog oftest kun øget tilsmudsning og reduceret udsyn.

Dette er et uddrag. For at læse det fulde indhold, kan du tegne et abonnement eller købe adgang til dette erfaringsblad. Se vores abonnementer
Pris for digitalt erfaringsblad
160 kr.