Tagkonstruktioner

Byggetekniske erfaringsblade - videoklip - byggeanvisninger - organisationer

Erfaringsblade

Manglende tværafstivning af spærene i store tagkonstruktioner, særligt ved anvendelse af spær med løs top som vist i figur 3, har de senere år resulteret i flere tilfælde, hvor tage på både supermarkeder og staldbygninger er kollapset, eller har fået store deformationer. Omkostningerne til…
Brande i bygninger spreder sig sjældent længere end til den brandmæssige enhed, hvori den er startet – fx en lejlighed, et kontor eller en butik – og her er det muligt at standse og slukke branden uden at den nødvendigvis er altødelæggende for bygningen.
Dette erfaringsblad beskriver gennem eksempler, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte detaljer i dampspærrer. Gennem „trin-for-trin-illustrationer“ vises 27 bygningsdetaljers udførelse i praksis. Beskrivelserne supplerer BYG-ERFA bladet „Dampspærrer –…
De fleste undertagsproblemer skyldes erfaringsmæssigt uhensigtsmæssige detaljer i forbindelse med udførelsen. I erfaringsbladet gennemgås de vigtigste konstruktive forhold for de mest almindelige detaljer.
Efter længere tids opfugtning af trækonstruktioner konstateres ofte angreb af trænedbrydende svampe og insekter. I erfaringsbladet gennemgås, hvor der forudsættes opmærksomhed ved forundersøgelser inden udbedring af træværk efter svampe- og insektskader. Desuden beskrives såvel typiske skader i…
I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.
Selv om bygningsreglementet stiller store krav til bygningers lufttæthed – og dermed også lofters – opstår der stadig fugtproblemer i ventilerede trætagkonstruktioner med lille hældning.
I de senere år er der i mange tilfælde konstateret skimmelvækst – ved både nybyggeri og bygningsrenovering – såvel inden som umiddelbart efter ibrugtagning. Problemet kan oftest henføres til utilstrækkelig udtørring af materialer og bygningsdele i byggeperioden.
Utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vandskader. I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mørtelfugning og plastisk fugemasse.
Fra omkring 1970 er PUR-skum i vid udstrækning anvendt til understrygning af tagsten, men tætningsmetodens anvendelse ophørte omkring 20 år senere efter mange dårlige erfaringer med skummets funktion og langtidsegenskaber. I mange tilfælde trængte vand ind gennem tagdækningen efter blot 10 år og …
Ved dryp fra fritstående, pladeoverdækkede tage – fx af parkeringsanlæg, oplagringspladser, carporte og terrasser – rettes undersøgelserne ofte mod utætheder i tagdækningen.
I erfaringsbladet gennemgås årsager til skimmelvækst på krydsfinerplader i ventilerede tagkonstruktioner. Endvidere omtales misfarvninger forårsaget af skimmelvækst på undersiden af tagudhæng og carporttage.
Dette erfaringsblad omtaler forhold under byggeprocessen, som medfører risiko for dannelse af kondensvand i tagkonstruktioner og heraf følgende skader.
Forkert montage af undertage udført af banevarer kan i blæsevejr medføre så kraftig blafring, at det medfører betydelige støjgener for husets beboere.
Forkert bedømmelse af vindforhold kan få alvorlige følger for et byggeri, fx fugtskader, manglende komfort og eventuelt kollaps. Der er regler for bedømmelse af vindens påvirkninger ved statiske beregninger. Bedømmelse af bygningsfysiske løsninger er mindre veldefineret. Her benyttes "udsat…
Fugtskjolder på loftet omkring gennemføringer af aftrækskanaler og faldstammeudluftning antages ofte forårsaget af utætte inddækninger ved gennemføring i tagfladen.
Undertage under tagdækninger anvendes for at beskytte de underliggende konstruktioner dels mod indtrængende regn og sne dels mod kondensdryp.
Bly er et giftigt tungmetal, der ophobes i miljøet og medfører sundhedsmæssige skader. Siden 2002 har det – med få undtagelser – været forbudt at anvende bly til inddækninger på nye bygninger, fordi blyet afvaskes med regnvandet.
I de senere år har der været øget interesse for anvendelse af såkaldte alternative isoleringsmaterialer - navnlig i form af papir- og hørisolering.
Et traditionelt, fast undertag i form af tagpap på et underlag af brædder blev før i tiden blot kaldt for 'brædder og pap'. I dag anvendes denne betegnelse ofte for både brædder, krydsfiner eller OSB-plader som underlag for tagpap.

 

Videoklip

 

Brandsikring af tage. DBI. Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut, 2014
Efterisolering af koldt skunkrum - fra skunkrumVidencenter for energibesparelser i bygninger
Efterisolering af skråloft - indefra. Videncenter for energibesparelser i bygninger
Efterisolering af vandret loft fra tagrum. Videncenter for energibesparelser i bygninger
Etablering af nyt indskudslag. Videncenter for energibesparelser i bygninger

Forskelling af tagryg. Klik et håndværk
 

Godetage.dk. BvB - GI
Kviste - blikkenslager. Klik et håndværk
Kviste - tømrer. Klik et håndværk
Montering af dampspærre mellem bjælker. Videncenter for energibesparelser i bygninger
Montering af fast underlag ved skunkvæg. Videncenter for energibesparelser i bygninger
Montering af vindplader. Videncenter for energibesparelser i bygninger

Træbjælker, app, 2016

Tætning mod gavlVidencenter for energibesparelser i bygninger
Udvendig efterisolering af skråvæg. Videncenter for energibesparelser i bygninger

 

 

Byggeanvisninger

Billedfrise

Branche Arbejdsmiljø Rådet - BAR

Byggeskadefonden - BSF

Byggeskadefonden vedrørende Bygningsfornyelse  - BvB

    ​Dansk Brand- og sikringsteknisk Institut - DBI

    Dansk Standard - DS

    Dampspærre og Undertagsklassifikationsordning ApS - DUKO

    ​Ministerier og styrelser

    Murerfagets Oplysningsråd - MURO

    ​Statens Byggeforskningsinstitut - SBi

    ​Tagpapbranchens Oplysningsråd  - TOR

    ​Teknologisk Institut - TI

    Træinformation

    Øvrige forlag

    Organisationer mv.

     

    Annullerede blade