Gå til hovedindhold

Erfaringsblade

Erfaringsbladene kan søges frem ved at anvende filtreringen bygningsdel, materiale og problem og dernæst indkredse emnet ved hjælp af drop down menuerne. Det er også muligt at fritekstsøge på eksempelvis enkeltord eller udgivelsesåret for et blad.
Filtrér og find erfaringsblade
Forsidefoto

Omfangsdræn – ved enfamiliehuse og småhuse

Fugtskader i vægge og kældre ses ofte i bygninger uden omfangsdræn med forkert projekterede eller dårligt udførte dræn – eller gode dræn, der ikke...
Publiceret
13. december 2019
ID
(50) 19 12 13
Forsidefoto

Skader på gulve med EPS-tilslag (EPS-beton)

I takt med øget brug af gulvkonstruktioner med EPS-tilslag/EPS-kugler i daglig tale ”EPS-beton” ses der markante sætningsskader, buler og revner...
Publiceret
31. oktober 2019
ID
(43) 19 10 31
Revner i hjørner ved skalmure

Revner i hjørner ved skalmure pga. temperatur- og fugtbevægelser

I udvendigt murværk kan der forekomme lodrette revner ved hjørner. Revnerne ses mest, hvor der er anvendt stærke mørtler, og hvor bagvæggen er af beton...
Publiceret
03. april 2019
ID
(21) 19 04 03
Revner i sokkelpuds

Revner i sokkelpuds på letklinkerblokke

I nybyggede huse viser der sig undertiden lodrette revner i pudsen på sokler muret i letklinkerblokke relativt kort tid efter, at de er opført...
Publiceret
09. december 2018
ID
(12) 18 12 09
Støbeskel, Korrosion, udfældning

Støbeskel i betonkonstruktioner – planlægning og udførelse

Når støbeskel i betonkonstruktioner med tæthedskrav ikke bliver tætte, udløser det ofte ekstraudgifter til afhjælpning. Udgifterne er meget større, end hvis støbeskellene var projekteret og udført tætte ved opførelsen. I dette erfaringsblad redegøres der for planlægning og udførelse af tætte støbeskel.
Publiceret
07. marts 2018
ID
(29) 18 03 07
revner i bunden af udkraget murværk

Murværk på konsoller – forebyggelse af revner og fugtproblemer

Konsoller i murværk er ofte placeret tæt ved hjørner, hvilket kan medføre revner i murværket. Erfaringsbladet illustrerer kompleksiteten ved anvendelse af murværk ophængt på konsoller. Det fremgår af bladet, at der ved projektering kræves en betydelig indsigt i både byggetekniske og statiske forhold.
Publiceret
14. december 2016
ID
(21) 16 12 14
påføring af curingmembran på et nyudstøbt terrændæk

Udtørringsbeskyttelse af nystøbt beton

Revnedannelser og porøse overflader på nye betonkonstruktioner skyldes blandt andet for hurtig udtørring. I bladet gennemgås forskellige metoder til udtørringsbeskyttelse af beton og årsager til revnedannelser.
Publiceret
13. december 2016
ID
(29) 16 12 13
Vindspærrer

Vindspærrer i facader – afdækning i byggeperioden

Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret.  I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed ved projektering og valg af vindspærremateriale. Desuden anbefales, at såkaldte „MgO-plader“ indtil videre ikke anvendes, da de tilsyneladende opsuger fugt fra udeluft.

Publiceret
29. maj 2015
ID
(21) 15 05 29
Fliser på vægge og gulv, vedhæftning, gulvvarme

Fliser på vægge og gulv – underlag, fliseklæber og fliser

Ved opsætning/lægning af fliser kan bevægelser i underlaget medføre skader – og især i vådrum også følgeskader på omgivende bygningsdele. Årsagen er ofte, at underlaget er uegnet eller klargjort forkert, herunder at flisearbejdet er udført inden svind og krybning er overstået. Skader kan også skyldes udførelsesfejl – ofte i kombination med ovennævnte.
Publiceret
06. oktober 2014
ID
(42) 14 10 06
Trænedbrydning og træbeskyttelse

Forebyggelse mod trænedbrydning – råd-, svampe- og insektskader

rækonstruktioner, der gennem længere tid har været udsat for fugtpåvirkning, angribes ofte af trænedbrydende svampe, insekter og bakterier. Skadelig opfugtning undgås ved at tage hensyn til dels træets særlige egenskaber dels trækonstruktionens placering i bygningen og udformningen af bygningsdetaljer samt at sørge for vedligehold af udendørs træværk.

I erfaringsbladet gennemgås principper for, hvordan træ beskyttes mod nedbrydning – dvs. forebyggende tiltag – i forbindelse med projektering, udførelse og vedligehold af trækonstruktioner.

Publiceret
30. december 2013
ID
(29) 13 12 30
Revne i murværk

Revnedannelser og dilatationsfuger i murværk

Mange revner i murværk skyldes forkert materialevalg, fx mørtel, samt utilstrækkelig hensyntagen til temperaturvariationer og nødvendige bevægelsesmuligheder. For at undgå revnedannelser frarådes valg af stærkere mørteltype end murværket behøver af hensyn til de statiske forhold. I erfaringsbladet gennemgås typiske revner ved murhjørner, sokkel og vinduesfals.

Publiceret
25. december 2012
ID
(29) 12 12 25
Metalsålbænk

Sålbænke i murværk

Uhensigtsmæssig udformning af sålbænke medfører ofte misfarvninger og skader på det underliggende murværk, fx udkrystalliserede salte, frostsprængte sten og fuger. I erfaringsbladet gennemgås typiske skader ved sålbænke udført af mursten (rulskifter), beton, klinker, skifer og metal samt hvor, der forudsættes opmærksomhed for at sikre funktion og holdbarhed.

Publiceret
19. juli 2012
ID
(31) 12 07 19
Lille muret skorsten med fugtskader

Små, murede skorstene – reparation og vedligehold

Skorstene er særligt udsatte for påvirkninger fra vind og vejr, hvilket fx kan medføre afskallede mursten, forvitrede pudsoverflader, nedbrudte fuger og revnedannelser – og deraf følgende fugtskader inde i bygningen. I erfaringsbladet gennemgås reparationsmetoder og -materialer, samt hvor der forudsættes opmærksomhed, fx ved inddækninger og udførelse af fugtspærre for at undgå vandindtrængen.

Publiceret
26. maj 2010
ID
(27) 10 05 26
En tagflade med tagpap og vandansamling

Afvandingsforhold på flade tage – lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning

En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.

Publiceret
10. august 2009
ID
(47) 09 08 10
Resultat af revneudbedring

Revner i bygninger – udbedring i beton og murværk

De fleste bygninger har revner. Nogle er harmløse skønhedsfejl, mens andre er tegn på alvorlige fejl i den bærende konstruktion - og dermed af betydning for sikkerheden. Inden udbedring af revner er det derfor vigtigt, at årsagerne til revnerne er identificeret og - hvis nødvendigt - afhjulpet. Dette erfaringsblad sigter på at bidrage til en hensigtsmæssig udbedring af revner.

Publiceret
28. april 2008
ID
(29) 08 04 28
Bæreevnesvigt ved opgravning af kælder

Revner i bygninger – eksempler, årsag og risiko

Der er mange forskelligartede årsager til revner i bygninger - og selv erfarne byggeteknisk sagkyndige kan fejlbedømme årsagen til revnedannelser. Som støtte ved udførelse af bygningssyn og fastsættelse af årsager til revnedannelse gennemgås i dette erfaringsblad en række typiske eksempler fra praksis.

Publiceret
28. december 2007
ID
(29) 07 12 28
Revne i gavl

Revner i bygninger – undersøgelse og analyse

De fleste bygninger har revner. Nogle har kun betydning for bygningens udseende, mens andre er tegn på alvorlige fejl, som vedrører sikkerheden. Selv erfarne byggeteknisk sagkyndige fejlvurderer ofte årsager til revnedannelser - som kunne være korrekt bedømt efter en grundig undersøgelse og systematisk analyse. I dette erfaringsblad påpeges, hvilke detaljer i revnebilledet, der kræver særlig opmærksomhed.

Publiceret
27. december 2007
ID
(29) 07 12 27
Betonkonstruktion med tydelige tegn på rusten armering

Betonskader – undersøgelse og reparation

Revner, afskalninger og større nedfaldne stykker fra en bygning med armerede betonkonstruktioner er tegn på, at der behov for udbedringer for at sikre bygningens funktionsduelighed.

Publiceret
28. december 2006
ID
(99) 06 12 28
Termorude med forringet isoleringsevne

Termo- og energiruder – dugdannelser, revner og udskiftning

Energiruder erstatter i stadigt større omfang almindelige termoruder i forbindelse med reparationer og bygningsfornyelse.

Med bygningsreglementernes nye energibestemmelser [1] skærpes kravene til energiforbrug og dermed energieffektivitet for de enkelte bygningsdele.

Publiceret
07. december 2005
ID
(31) 05 12 07
Knækket teglbjælke

Teglbjælker i murværk – over vindues- og døråbninger

Der ses ofte revner, afskalninger eller andre skader på murværk over vindues- og døråbninger. I mange tilfælde skyldes skaderne manglende forståelse for teglbjælkers funktion blandt såvel projekterende som udførende. I dette blad gennemgås både årsager til skaderne, og hvordan de undgås. Desuden beskrives metoder til udskiftning af skadede teglbjælker i eksisterende murværk.

Publiceret
17. december 2002
ID
(21) 02 12 17
Skade på klinkegulv / flisegulv lagt med cementmørtel

Keramiske fliser og klinker – lægning af gulve i cementmørtel

I dette blad gennemgås både årsager til skader og korrekte udførelsesmetoder ved fastholdelse af gulvbelægninger med traditionel cementmørtel. Der er desuden en kort omtale af brugen af fleksible eller kemikaliebestandige klæb samt gulvbelægninger i vådrum.
Publiceret
01. marts 2001
ID
(43) 01 03 01
Dæk over en parkeringskælder skadet af tøsalt

Forebyggelse af skader forårsaget af tøsalt

Betonoverflader og betonbelægninger (fliser, belægningssten og betonkantsten) samt betonkonstruktioner af utilstrækkelig betonkvalitet eller af en uhensigtsmæssig udformning kan nedbrydes, hvis der anvendes tøsalte til glatførebekæmpelse. I dette blad gennemgås, hvordan projekterende, udførende og driftsansvarlige kan bidrage til forebyggelse af skader.
Publiceret
08. august 2000
ID
(49) 00 08 08
Gulvkonstruktion med dellagsstyrke

Industrigulve. Funktionsanalyse som grundlag for projektering

Industrigulve projekteres ofte på grundlag af erfaringer fra tidligere projekter uden den fornødne vurdering og tilpasning til det aktuelle projekt. I dette BYG-ERFA blad anvises en generelt anvendelig metode til brug ved projektering af industrigulve, baseret på funktionsanalyse og opstilling af funktionskrav.
Publiceret
28. januar 2000
ID
(43) 00 01 28
Brud eller kohæsionsbrud i fugemasse

Brudskader i facadefuger med elastiske fugemasser

Billedet til venstre viser brud/kohæsionsbrud i fugemasse med større bevægelser, end fugemassen kunne optage. Billedet til højre viser fugeslip/adhæsionsbrud på grund af utilstrækkelig afrensning og primning af kontaktflader før udfugning. Dette BYG-ERFA blad beskriver, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af fugemassefuger i facader for at mindske risikoen for brudskader. Bladet omhandler alene elastiske fugemasser.

Publiceret
24. september 1999
ID
(41) 99 09 24
åbne fuger i trægulve

Åbne fuger i trægulve

Billedet viser store, åbne fuger i et svømmende trægulv, som er udlagt med for stort fugtindhold. Ved ibrugtagning er brædderne tørret ud og er derfor svundet. Da gulvfladen ikke har haft nogen bevægelsesmuligheder, har enkelte af fugerne mellem gulvbrædderne åbnet sig, hvorved gulvet har fået et uacceptabelt udseende. Dette BYG-ERFA blad beskriver, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af trægulve for at undgå problemer med store, uensartede fuger.

Publiceret
23. september 1999
ID
(43) 99 09 23
Ødelagt asfaltbelægning pga lodrette sider i udgravning

Retablering af vejbefæstelser efter ledningsarbejder

Når befæstede arealer retableres efter opgravning for ledningsarbejder, opstår der ofte kort tid efter skader i belægningen. Skaderne viser sig typisk som sætninger, revner og krakeleringer ved selve ledningsgraven eller dennes omgivelser. I dette blad redegøres der for de typiske skader og deres årsager, og der gives anvisning på, hvorledes skader undgås.

Publiceret
22. september 1999
ID
(40) 99 09 22
Bukke giver mulighed for ødelagt tagpap

Varme tage med mineraluld – beskyttelse mod mekanisk overlast ved arbejde på taget

På billedet ses to bukke - anvendt som skærebænk - opstillet på en tagpapdækning udlagt på trædefast mineraluld. Der er stor risiko for at benene gennembryder tagpappen, idet de er placeret uden for de udlagte gangplader. De afskårne kabelbakker falder ned på tagpappen i stedet for på et robust underlag med risiko for at tagpappen gennembrydes. Dette BYG-ERFA blad giver retningslinier som medvirker til at sikre, at isoleringsmaterialet ikke lider overlast under udlægningen.

Publiceret
23. juni 1999
ID
(47) 99 06 23
Stort træ der vokser i umiddelbar nærhed af bygning

Træer og bygninger

Af æstetiske grunde har det altid været ønskeligt, at der er træer i umiddelbar nærhed af bygninger.

Erfaringer har vist, at bygninger og træer udmærket kan trives sammen uden større problemer, når der blot sørges for, at eksisterende træer sikres mod skader i byggeperioden, og bygningerne efterfølgende sikres mod skader fra træer i driftsperioden.

Publiceret
23. april 1999
ID
(99) 99 04 23
betonplade i en terrændækkonstruktion

Fundering af terrændæk

Sætninger i jordlagene under et terrændæk kan forårsage alvorlige bygningsskader. Dette blad redegør for, hvilke forundersøgelser der bør gennemføres, og hvilke krav der må stilles til de underliggende jordlag og til terrændækkets opbygning.
Publiceret
19. april 1999
ID
(13) 99 04 19
Anvendelse af flydemørtler

Flydemørtelgulve – Beskrivelse, udfaldskrav og kontrol, forbehandling og arbejdsudførelse

Anvendelse af flydemørtler som slid- eller afretningslag på et underliggende betonlag bliver mere og mere almindeligt inden for industri- og institutionsbyggeri. Dette blad gennemgår på de to første der de punkter, der som minimum bør indgå i den projekterendes beskrivelse, herunder udfaldskrav og kontrolforanstaltninger. Sidst i bladet omtales i hver sit afsnit forbehandling af betonunderlaget og udførelse af selve afretningslaget.
Publiceret
30. november 1998
ID
(43) 98 11 30
Revner i vægge

Revner i vægge af etagehøje letbetonelementer

I meget af det småhusbyggeri, der er opført med indvendig bagmur og/eller skillevægge af etagehøje letbetonelementer, er der efter få års forløb konstateret mange og delvis systematisk placerede revner. Dette BYG-ERFA blad behandler disse forhold og den bygningsfysiske baggrund.

Publiceret
22. september 1998
ID
(22) 98 09 22
Korroderet armering i beton

Skader på og reparation af dæklag over armering i beton

Et hyppigt forekommende skadesymptom på armerede betonkonstruktioner er revner og dæklagsafsprængninger over armeringen. Årsagen hertil er, at armeringen korroderer som følge af, at betonen har mistet sin beskyttende evne på grund af, at betonen karbonatiserer, og/eller at chlorider er trængt ind til armeringen.

Publiceret
25. juni 1998
ID
(29) 98 06 25
Hævet gulv p.g.a. udvidede slagger

Slagger som kapillarbrydende lag i terrændæk

I de seneste 15 år er der i flere tilfælde konstateret alvorlige problemer med hævede gulve og udpressede fundamenter i bygninger, hvor der har været anvendt slagger som kapillarbrydende materiale. Årsagen hertil er, at vandtilførsel til et tørt slaggelag kan give anledning til kemiske reaktioner med volumenforøgelse til følge. I dette BYG-ERFA blad forklares årsagerne til at slaggerne udvider sig, og der gives retningslinier for, hvad der kan gøres, når skaderne viser sig.

Publiceret
23. juni 1997
ID
(13) 97 06 23
Forankring og stabilisering af småhuse

Forankring og stabilisering af småhuse med vægge af letbeton

Utilstrækkelig stabilitet i småhuse er ofte skyld i revnedannelse i væggene. Problemet opstår, når der ikke er tilstrækkelig mulighed for at føre de vandrette vindkræfter fra loft til fundament. Det er formålet i dette BYG-ERFA blad at få klarlagt problemerne og årsagerne samt at angive praktisk anvendelige løsninger for huse bygget med letbeton med lav egenvægt.
Publiceret
13. december 1996
ID
(29) 96 12 13
Vægrevner

Stabilisering af eksisterende småhuse

Vægrevner kan være et symptom på utilstrækkelig stabilitet. I forhold til tidligere byggepraksis er nutidens småhuse mindre robuste over for vindpåvirkning, idet bl.a. øgede isoleringskrav har fremmet anvendelsen af lette og spinkle konstruktioner. Dette BYG-ERFA blad redegør for, hvilke undersøgelser der bør foretages, inden man eventuelt iværksætter stabiliserende foranstaltninger, som bladet også bringer konkrete eksempler på.

Publiceret
12. december 1996
ID
(29) 96 12 12
Småhuse

Typiske svigt i småhuses stabilitet

I de senere år har eftersyn af småhuse påvist utilstrækkelig stabilitet i et stort antal huse. Den forringede stabilitet er sjældent så alvorlig, at personsikkerheden er direkte truet, men ved gentagen, hård vindpåvirkning kan der dog ske en skadeudvikling, der i værste fald kan medføre kollaps.

Publiceret
09. december 1996
ID
(29) 96 12 09
Fuge med revnedannelse

Fejlfinding og materialevalg ved udskiftning af fuger

Det er let at udpege dårligt udført fugearbejde i billedet til venstre som årsag til f.eks. trækgener, varmetab og indtrængende vand. Dette BYG-ERFA blad giver retningslinier for løsning af de problemer, der ofte er knyttet til renovering af fuger - med hovedvægten lagt på fugemassefuger.

Publiceret
27. juni 1995
ID
(41) 95 06 27
Revner i mur forårsaget af et træ

Sætningsskader forårsaget af træer

Træer og buske er hvert år medvirkende årsag til, at der opstår revner i en del huse, der er funderet på ler. Fænomenet er observeret i alle dele af Danmark, men mest hyppigt i de egne, der er præget af meget fedt ler fra tertiærtiden. I Østjylland og på Vestfyn er således 30 - 40% af alle opståede revneskader på parcelhuse forårsaget af nærtstående træer og buske.

Publiceret
13. september 1994
ID
(12) 94 09 13
Dæk i parkeringskælder med saltudfældninger og revner med rust

Forebyggelse og vurdering af chloridbelastning af beton

Skader som følge af chloridangreb på armeringsjern er stadig et af de alvorligste problemer på armerede betonkonstruktioner. Allerede inden der er synlige symptomer, kan chloridangrebet - i form af armeringskorrosion - være langt fremskredent. Ved reparation eller vedligehold af et betonbygningsværk er det nødvendigt at bestemme chloridindholdet i forbindelse med tilstandsvurderingen.
Publiceret
30. juni 1994
ID
(29) 94 06 30
Revnedannelse i industrigulv

Industrigulve – revnedannelser i cementbaserede slidlag

Cementbaserede slidlag udlagt på og sammenstøbt med betonunderlag er en meget anvendt og indarbejdet gulvkonstruktion ved udførelse af industrigulve. Skader på sådanne gulve i form af blandt andet revnedannelser er et ofte forekommende problem. Revnedannelserne medfører både æstetiske og holdbarhedsmæssige ulemper for brugerne af disse gulve og, hvor der må foretages en omlægning af gulvene, tillige en økonomisk belastning.
Publiceret
29. juni 1994
ID
(43) 94 06 29
Vedhæftningssvigt i et vandret støbeskel

Betonreparationer – Vedhæftningssvigt

I forbindelse med betonrenovering består en stor del af arbejdet i at afhugge det skadede område og udfylde det med en reparationsmørtel. Imidlertid må flere af disse reparationer laves om pga. manglende vedhæftning mellem reparations- og underlagsbetonen.

Publiceret
31. august 1992
ID
(29) 92 08 31
Afskalning og buledannelse på malet betongulv

Overfladebehandling af betongulve

Undertiden ses det, at en tilsyneladende korrekt udført overfladebehandling på et betongulv efter kortere eller længere tids forløb, ved normal anvendelse, revner, buler eller skaller af. Det betyder, at en reparation af en skadet overfladebehandling, udover reparationsudgifter, belastes med ekstra omkostninger i form af produktionsforstyrrelser og udgifter til nedtagning og genopstilling af udstyr og inventar.

Publiceret
30. marts 1992
ID
(43) 92 03 30