Gå til hovedindhold

Erfaringsblade

Erfaringsbladene kan søges frem ved at anvende filtreringen bygningsdel, materiale og problem og dernæst indkredse emnet ved hjælp af drop down menuerne. Det er også muligt at fritekstsøge på eksempelvis enkeltord eller udgivelsesåret for et blad.
Filtrér og find erfaringsblade

Mappen indeholder erfaringsblade om specielle forhold ved fundament, sokler og kælder, herunder fugt- og varmeisolering, niveaufri adgang og trævækst tæt ved bygninger.

inkl. moms 330 kr.
To dampspærrer

To dampspærrer – ved nybyggeri og renovering

To dampspærrer (af og til betegnet dobbelt dampspærre) kan forekomme i lagdelte konstruktioner ved både renovering og nybyggeri. Erfaringsbladet beskriver, hvorfor det ved renovering i langt de fleste tilfælde er unødvendigt at punktere eller fjerne den ene dampspærre
Publiceret
12. december 2018
ID
(39) 18 12 12
Tagterrasse

Tagterrasser – opbygning, membraner og materialer

I dette blad redegøres for principper ved opbygning af tagterrasser, fx konstruktionsopbygning, membrantyper og valg af isoleringsmaterialer.
Publiceret
11. december 2018
ID
(23) 18 12 11
Tagterrasser

Tagterrasser – inddækningshøjde, niveaufri adgang, isolering, afvanding, opbygning af gulve

Ved tagterrasser konstateres der ofte vandindtrængen fordi inddækningshøjden mod dør- og facadepartier er for lav. I dette blad redegøres for nødvendigheden af at projektere en øget højde på etageadskillelse og gulvopbygning for at opnå tilstrækkelig inddækningshøjde.
Publiceret
10. december 2018
ID
(23) 18 12 10
Krybekælder

Krybekældre – ombygning til terrændæk

Ønsket om energibesparelser har medført, at der igennem de senere år er efterisoleret mange træbjælkelag over udeluftventilerede krybekældre. I bladet advares der mod efterisolering af træbjælkelag over en velfungerende krybekælder, og ombygning til terrændæk beskrives som alternativ.
Publiceret
08. december 2018
ID
(22) 18 12 08
Betondæk med taghaver

Betondæk med taghaver og opholdsarealer over uopvarmede kældre

Det er igennem de senere år blevet almindeligt i navnlig større bebyggelser at anlægge opholdsarealer (fx taghaver og legepladser) på betondæk over uopvarmede kældre – ofte parkeringskældre. I flere tilfælde er det konstateret, at der er trængt vand igennem konstruktionen. I bladet omtales de vigtigste forhold for at undgå vandgennemtrængning.
Publiceret
25. juni 2018
ID
(23) 18 06 25
regnskærm af skærmtegl

Vindspærrer af uorganiske pladematerialer i lette ventilerede ydervægge

I lette ventilerede ydervægge konstateres det undertiden, at regnvand passerer igennem regnskærmens spalter og trænger ind til – og også ofte gennem – vindspærren. Bladet beskriver, hvordan en vurdering af forskellige typer regnskærmes grad af åbenhed kan hjælpe med til at vælge den rigtige vindspærre i den aktuelle situation.
Publiceret
27. november 2017
ID
(21) 17 11 27
Stråtag med lille hældning

Stråtage – taghældning, opbygning og afstandskrav

Hvis et stråtag skal have en lang levetid, er det en forudsætning, at det er tækket på den rigtige måde med sunde, tørre materialer, og at det har en hældning på minimum 45°. Hvis hældningen er for lav, vil taget få en kortere levetid, fordi fugten trænger ind i stråtaget, og er det først opfugtet, vil det efter en periode falde sammen og rådne op på ganske kort tid.
Publiceret
24. november 2017
ID
(47) 17 11 24
tagterrasse

Skimmelvækst – på kolde loftflader under ældre tagterrasser

Tagterrasser i ældre ejendomme har ofte et pladsstøbt betondæk med et vandtætnende lag af fx støbeasfalt. Under dækket er der ofte ingen eller kun ringe isolering med eller uden dampspærre. Konstruktionen vil om vinteren give anledning til et højt fugtniveau på undersiden og dermed risiko for skimmelvækst. I dette erfaringsblad behandles problemstillingen, og der gives forslag til løsninger.
Publiceret
01. juni 2017
ID
(23) 17 06 01
revner i bunden af udkraget murværk

Murværk på konsoller – forebyggelse af revner og fugtproblemer

Konsoller i murværk er ofte placeret tæt ved hjørner, hvilket kan medføre revner i murværket. Erfaringsbladet illustrerer kompleksiteten ved anvendelse af murværk ophængt på konsoller. Det fremgår af bladet, at der ved projektering kræves en betydelig indsigt i både byggetekniske og statiske forhold.
Publiceret
14. december 2016
ID
(21) 16 12 14
Fundament hvor fugtspærren ikke er ført under bagmur

Fugtspærrer – udførelsesdetaljer ved nybyggeri

Dette blad beskriver udførelse af bygningsdetaljer ved en bygnings fundament for at modvirke fugtopstigning i vægge.
Publiceret
02. september 2016
ID
(21) 16 09 02
Rulskifte udsat for vejrlig

Rulskifte – afdækning af fritstående mur

Oversiden af murværk skal beskyttes mod nedbør, og som afslutning – fx af sålbænke og fritstående mure – anvendes blandt andet et rulskifte. Rulskifte udsat for vejrlig er en sårbar konstruktion, og der ses ofte skader som følge af fejl ved projektering og udførelse. I bladet beskrives, hvordan rulskiftet sikres længst mulig levetid ved anvendelse af glidelag, fugtstandsende lag i muren og indlagte metalløskanter under fugtspærren.
Publiceret
29. august 2016
ID
(20) 16 08 29
Vandbelastet sokkel

Vandbelastede sokler – tæthed og bortledning af overfladevand

Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang kan medvirke til beskadigelse af terrændæk – ofte med fugtfølsomme gulve på strøer – når vand er trængt gennem en utæt sokkel ved kraftig nedbør. I det følgende er erfaringsbladene om „Niveaufri adgang og terrændæk“ og „Vandbelastede sokler med terrændæk“ suppleret med forslag til udførelse af tætte sokler.
Publiceret
20. juni 2016
ID
(13) 16 06 20
Skimmelvækst i utilstrækkeligt ventileret tagrum

Efterisolering af vandrette lofter – ventilerede tagrum

Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer kan opstå og om nødvendigheden af en lufttæt dampspærre i loftkonstruktionen.

Publiceret
30. december 2015
ID
(37) 15 12 30
Dampspærre - monteringsdetaljer

Dampspærrer – monteringsdetaljer

Dette erfaringsblad beskriver gennem eksempler, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte detaljer i dampspærrer.

Publiceret
29. december 2015
ID
(39) 15 12 29
Dampspærre - materialer og fugttransport - væg- og loftkonstruktioner

Dampspærrematerialer og fugttransport – væg- og loftkonstruktioner

I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer.

Publiceret
28. december 2015
ID
(39) 15 12 28
kældergulve fugtsikring og varmeisolering

Kældervægge og -gulve – fugtsikring og varmeisolering

Ved isolering af kældervægge og -gulve opnås ikke altid det ønskede resultat. Årsagen er i nogle tilfælde uensartede retningslinjer fra leverandørerne af isoleringsmaterialer og grundmursplader, fx med hensyn til tilbagefyldningsmateriale, brug af geotekstil, fugtisolering af fundamentsklods og kældervæg samt udførelse af dræn. I dette erfaringsblad beskrives fugtpåvirkninger, -mekanismer og materialer samt forskellige metoders anvendelse i bygninger med kældervægge udført af beton, letklinkerbeton og fundamentsblokke.
Publiceret
14. november 2015
ID
(19) 15 11 14
tag

Korrosion af zinktagdækning

Gennem de seneste par årtier er anvendelse af zinkbeklædte tage atter blevet almindeligt. Zinkbeklædninger kan anvendes på både varme og kolde tagkonstruktioner. Undertiden konstateres utætheder som følge af korrosion fra bagsiden.  I erfaringsbladet beskrives årsager til utætheder som følge af denne korrosion fra bagsiden. 
Publiceret
31. maj 2015
ID
(47) 15 05 31
Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger

Uopvarmede og kortvarigt opvarmede bygninger – dampspærre i klimaskærmen?

Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?

Publiceret
30. maj 2015
ID
(29) 15 05 30
Vindspærrer

Vindspærrer i facader – afdækning i byggeperioden

Utilstrækkelig beskyttelse af vindspærrer under opførelsen har medført fugtproblemer og skimmelvækst. Hvis en vindspærre gennem længere tid udsættes for fugtbelastning, skal den kunne modstå nedbør indtil facadebeklædningen er monteret.  I erfaringsbladet beskrives, hvor der kræves opmærksomhed ved projektering og valg af vindspærremateriale. Desuden anbefales, at såkaldte „MgO-plader“ indtil videre ikke anvendes, da de tilsyneladende opsuger fugt fra udeluft.

Publiceret
29. maj 2015
ID
(21) 15 05 29
sokkel og afstandsliste bag facadebeklædning, som er opfugtet af udsivende vand fra „MgO-plader“ i konstruktionen

Fugtsugende vindspærreplader

Byggeplader med magnesium – ofte betegnet „MgO-plader“ – har formodentlig siden 2010 vundet indpas som vindtæt afdækning på et meget stort antal m2 i dansk byggeri. Pladerne har i en række tilfælde vist sig at blive så kraftigt opfugtede af fx udeluft, at der på pladernes overflade udskilles frit saltholdigt vand. Derfor anbefales, disse plader ikke anvendes før problemerne er klarlagt.
Publiceret
05. maj 2015
ID
(21) 15 05 05
Forside

Trækonstruktioner – udbedring efter svampe- og insektangreb

Efter længere tids opfugtning af trækonstruktioner konstateres ofte angreb af trænedbrydende svampe og insekter.

I erfaringsbladet gennemgås, hvor der forudsættes opmærksomhed ved forundersøgelser inden udbedring af træværk efter svampe- og insektskader.

Desuden beskrives såvel typiske skader i bygningsdele med trækonstruktioner som forskellige metoder til efterimprægnering af træværk.

Publiceret
13. december 2014
ID
(99) 14 12 13
Hindring af fugtopstigning fra underliggende jordlag

Opfugtet betonplade i terrændæk – undersøgelse og renovering

Helt frem til begyndelsen af 1970’erne er der udført mange terrændæk opbygget uden – eller med et ofte ikke-virkende – kapillarbrydende grus- eller slaggelag til hindring af fugtopsugning fra underliggende jordlag.Herved er konstateret fugtproblemer.I erfaringsbladet beskrives undersøgelser, som kan bidrage til beslutningsgrundlaget for valg af effektive og holdbare løsninger samt forslag til udbedring af skader.

Publiceret
12. december 2014
ID
(13) 14 12 12
loft med indbyggede belysningsspots

Halogen- og LED-spots – undgå gennembrydning af dampspærre ved montering

Ved indbygning af halogen- og LED-spots i lette, isolerede tagkonstruktioner er det vanskeligt at opnå den fornødne lufttæthed, hvis armaturet gennemtrænger dampspærren. I erfaringsbladet omtales brand- og fugttekniske forhold ved indbygning af såvel halogen- som LED-armaturer.
Publiceret
11. december 2014
ID
(39) 14 12 11
Vindspærrer og brandteknik

Vindspærrer og brandteknik – lette ydervægge

I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab. I erfaringsbladet beskrives brandtekniske krav til vindspærrer i dels småhuse dels andre bygninger med forskellige bygningshøjder. 

Publiceret
07. oktober 2014
ID
(21) 14 10 07
Fliser på vægge og gulv, vedhæftning, gulvvarme

Fliser på vægge og gulv – underlag, fliseklæber og fliser

Ved opsætning/lægning af fliser kan bevægelser i underlaget medføre skader – og især i vådrum også følgeskader på omgivende bygningsdele. Årsagen er ofte, at underlaget er uegnet eller klargjort forkert, herunder at flisearbejdet er udført inden svind og krybning er overstået. Skader kan også skyldes udførelsesfejl – ofte i kombination med ovennævnte.
Publiceret
06. oktober 2014
ID
(42) 14 10 06
Langtidsmålinger udføres med sensorer

Langtidsmåling af fugtforhold – i bygninger og bygningskonstruktioner

Fugtgener og fx skimmelvækst medfører ofte interesse for – gennem en længere periode – at registrere temperatur og relativ luftfugtighed (RF) i en bygning eller fugtindholdet i et materiale i en bygningskonstruktion. I erfaringsbladet beskrives metoder og udstyr til langtidsmåling af dels bygningers indeklima, dels fugtindhold i træ og beton.
Publiceret
05. oktober 2014
ID
(99) 14 10 05
Fugtmåling

Fugtindhold i træ – måleudstyr, metoder og vurdering

Dette erfaringsblad beskriver forskellige typer fugtmålere til brug i træ og træmaterialer samt retningslinjer for at undgå fejlmålinger og dermed risiko for forkerte beslutninger. I bladet gennemgås elektriske stikbensmålere (indledningsfoto) og kapacitive målere til hurtig måling af træfugtighed.
Publiceret
04. oktober 2014
ID
(99) 14 10 04
Niveaufri adgang

Niveaufri adgang og terrændæk

Bygningsreglementets krav om niveaufri adgang ved alle udvendige adgange til en bygning medfører ofte, at bygningen„ trykkes så langt ned i terrænet“, at der må træffes særlige fugtmæssige foranstaltninger for at undgå vandindtrængning i terrændækkonstruktionen.I erfaringsbladet omtales muligheder for at etablere fugtteknisk forsvarlig niveaufri adgang.

Publiceret
31. december 2013
ID
(19) 13 12 31
Trænedbrydning og træbeskyttelse

Forebyggelse mod trænedbrydning – råd-, svampe- og insektskader

rækonstruktioner, der gennem længere tid har været udsat for fugtpåvirkning, angribes ofte af trænedbrydende svampe, insekter og bakterier. Skadelig opfugtning undgås ved at tage hensyn til dels træets særlige egenskaber dels trækonstruktionens placering i bygningen og udformningen af bygningsdetaljer samt at sørge for vedligehold af udendørs træværk.

I erfaringsbladet gennemgås principper for, hvordan træ beskyttes mod nedbrydning – dvs. forebyggende tiltag – i forbindelse med projektering, udførelse og vedligehold af trækonstruktioner.

Publiceret
30. december 2013
ID
(29) 13 12 30
Ventilationsspalte ved tagfod

Tagkonstruktioner med stor hældning – ventilation af tagrum, hanebåndslofter og skunkrum

I dette erfaringsblad beskrives udformning af ventilation i sadel- og pulttage med stor hældning – dvs. mere end 10 grader – udført med gitter-, bjælke eller hanebåndsspær.

Publiceret
05. november 2013
ID
(27) 13 11 05
utæt vindue

Fugtspærrer og vandindtrængning i murværk

I mangelfuldt fugtisolerede ydervægge i nyt byggeri – udført som skalmure eller hulmure med formur af mursten – ses ofte vandgennemtrængning i perioder med slagregn. I dette erfaringsblad gennemgås krav til murværk samt fugtisolering af dør-, vindues- og dilatationsfuger.
Publiceret
04. november 2013
ID
(21) 13 11 04
Tagkonstruktion med kraftigt rådangreb

Tagkonstruktioner med lille hældning – ventilation og fugtforhold

Selv om bygningsreglementet stiller store krav til bygningers lufttæthed – og dermed også lofters – opstår der stadig fugtproblemer i ventilerede trætagkonstruktioner med lille hældning. Dette blad handler om tagpap- eller foliedækkede træbaserede tage med en- eller dobbeltsidig hældning på op til 10 grader, dvs. også „næsten vandrette tage“-, ofte benævnt flade tage.

Publiceret
05. juni 2013
ID
(27) 13 06 05
Totaloverdækning, fugtkriterier og risikovurdering

Fugtkriterier og risikovurdering – ved nybyggeri og renovering

I de senere år er der i mange tilfælde konstateret skimmelvækst – ved både nybyggeri og bygningsrenovering – såvel inden som umiddelbart efter ibrugtagning. Problemet kan oftest henføres til utilstrækkelig udtørring af materialer og bygningsdele i byggeperioden. I erfaringsbladet redegøres for, hvordan fugtproblemer håndteres i byggeriets forskellige faser – herunder udarbejdelse af en fugtstrategiplan og anvendelse af særligt fugtsagkyndige i forbindelse med udførelsen.
Publiceret
28. december 2012
ID
(99) 12 12 28
Skimmelvækst på pladebeklædning efter oversvømmelse

Udtørring efter vandskade

Der skal hurtigt igangsættes udtørrende foranstaltninger, hvis en bygning eller bygningsdel har været udsat for vandskade. Dette er nødvendigt for at reducere direkte skader og følgeskader, fx skimmelvækst, korrosion og angreb fra trænedbrydende svampe. I erfaringsbladet præsenteres fordele og ulemper ved forskellige udtørringsmetoder.

Publiceret
23. juli 2012
ID
(99) 12 07 23
Byens tage

Inddækninger af metal – mellem tag og murværk

Utætte inddækninger er ofte årsag til omfattende vandskader. I erfaringsbladet beskrives væsentlige detaljer ved en korrekt udført metalinddækning mellem tagflade og lodret væg, herunder anvendelse af henholdsvis mørtelfugning og plastisk fugemasse.
Publiceret
20. juli 2012
ID
(37) 12 07 20
Metalsålbænk

Sålbænke i murværk

Uhensigtsmæssig udformning af sålbænke medfører ofte misfarvninger og skader på det underliggende murværk, fx udkrystalliserede salte, frostsprængte sten og fuger. I erfaringsbladet gennemgås typiske skader ved sålbænke udført af mursten (rulskifter), beton, klinker, skifer og metal samt hvor, der forudsættes opmærksomhed for at sikre funktion og holdbarhed.

Publiceret
19. juli 2012
ID
(31) 12 07 19
Termografi af kuldebro (sort)

Termografiske undersøgelser – kuldebroer, isoleringsevne og fugt i bygningskonstruktioner

Varmetabet gennem kuldebroer, dårlig isolering og utætheder i samlinger mellem bygningsdele er ofte stort. En forbedring af disse forhold kan resultere i væsentlige energibesparelser og øget komfort.

Publiceret
30. december 2011
ID
(99) 11 12 30
Nødafløb etableret som udspyere i murkronen

Afledning af vand fra flade tage ved skybrud – udspyer, nødafløb og anden overløbssikring

De senere års mange tilfælde af kortvarig, kraftig regn (skybrud) har medført mange vandskader som følge af utilstrækkelig effektiv afledning af tagvand.

Publiceret
29. december 2011
ID
(47) 11 12 29
Opfugtning af mur

Terrændæk i ældre bygninger – fugtopstigning i ydermure efter renovering

Efter renovering af uisolerede terrændæk eller lave krybekælderdæk i ældre bygninger ses undertiden – ikke tidligere konstateret – fugtopstigning i ydervægge.

Publiceret
28. december 2011
ID
(19) 11 12 28
Anvendelse af endoskop

Efterisolering af hulmur – forundersøgelser og forudsætninger

Hulmursisolering er normalt en rentabel energibesparende foranstaltning, og der er mange års erfaringer for, at det oftest går godt. I erfaringsbladet gennemgås, dels hvor der kræves opmærksomhed ved de indledende undersøgelser og vurderinger af murværkets tilstand, dels hvordan en række typiske fejl og skader kan undgås.

Publiceret
27. december 2011
ID
(21) 11 12 27
Utæt gennemhærdet fugemassetætning

Dampspærresamlinger og tætningsmidler

Utætte samlinger mellem dampspærrer og med andre materialer kan medføre fugtskader, trækgener og øget varmetab. I erfaringsbladet redegøres for årsager til svigt i samlinger med fugemasse, folieklæber, fugebånd og tape, samt hvordan disse svigt kan undgås.

Publiceret
22. november 2011
ID
(39) 11 11 22
Forgæves forsøg på tætning med PUR-skum

PUR-skum i tagkonstruktioner – understrygning, tilstandsvurdering, skadeudbedring

Fra omkring 1970 er PUR-skum i vid udstrækning anvendt til understrygning af tagsten, men tætningsmetodens anvendelse ophørte omkring 20 år senere efter mange dårlige erfaringer med skummets funktion og langtidsegenskaber.I mange tilfælde trængte vand ind gennem tagdækningen efter blot 10 år og forårsagede råd eller svampeangreb i tagets trædele.

Publiceret
21. november 2011
ID
(47) 11 11 21
Opbuling af trægulve

Trægulves opbuling – fugt fra rumluft eller underlag

Trægulve, som udsættes for fugtpåvirkning, vil optage fugt og udvide sig.

Ved kraftig opfugtning, fx fra underlag eller rumluft, er der risiko for, at gulvet udvider sig vandret og støder mod omgivende bygningsdele.

Publiceret
22. oktober 2011
ID
(43) 11 10 22
 Muret trempel med rem

Indmuret træ i ældre bygninger – nedbrydning, reparation, skadeforebyggelse

Nedbrydning af træværk forekommer ofte i ældre bygninger opført i en periode, hvor det var gængs byggepraksis – helt eller delvis – at indmure uimprægneret træ. Nedbrydningen forekommer som følge af fugt fra utætte tage og facader, kondens indefra eller som opstigende grundfugt. I erfaringsbladet gennemgås såvel årsager til nedbrydning som forebyggelse og reparationsmetoder.
Publiceret
21. oktober 2011
ID
(29) 11 10 21
Ventilation, indeklima og fugtgener i boligen

Ventilation, indeklima og fugtgener – i eksisterende enfamilieboliger

Dårlig lugt, dug på ruderne og skimmelvækst i boliger skyldes ofte utilstrækkelig ventilation. Årsagen kan være et dårligt virkende ventilationssystem – mekanisk eller naturligt – eller uhensigtsmæssig brug af ventilationssystemet. For både ældre og nyere enfamilieboliger anbefales, at ventilationsforholdene bringes op til dagens standard, som angivet i BR10.

Publiceret
21. juli 2011
ID
(99) 11 07 21
Kondens på tagplade

Kondens på tagplader – af metal, plast og malede træmaterialer

Ved dryp fra fritstående, pladeoverdækkede tage – fx af parkeringsanlæg, oplagringspladser, carporte og terrasser – rettes undersøgelserne ofte mod utætheder i tagdækningen. Problemerne kan dog også skyldes kondensdannelse på undersiden af tagpladematerialer, fx af stål, aluminium, plast og malede træplader. Erfaringsbladet redegør for såvel årsager til kondensdannelsen som udbedring af eksisterende overdækninger og forebyggelse gennem hensigtsmæssig projektering, materialevalg og udførelse.
Publiceret
20. juli 2011
ID
(47) 11 07 20
Tagunderlag af krydsfiner med skimmelvækst

Tagunderlag af krydsfiner – misfarvning efter skimmelvækst

I erfaringsbladet gennemgås årsager til skimmelvækst på krydsfinerplader i ventilerede tagkonstruktioner. Endvidere omtales misfarvninger forårsaget af skimmelvækst på undersiden af tagudhæng og carporttage.

Publiceret
19. juli 2011
ID
(47) 11 07 19
Misfarvet loft som følge af kondensdryp

Dryp fra tagkonstruktioner – under og lige efter byggeprocessen

Dette erfaringsblad omtaler forhold under byggeprocessen, som medfører risiko for dannelse af kondensvand i tagkonstruktioner og heraf følgende skader.

Publiceret
18. juli 2011
ID
(42) 11 07 18
Altan med opfugtet murværk

Altaner ophængt i bærebeslag – fugtgener og afvandingsforhold

Altaner ophængt fri af facaden betragtes normalt som en byggeteknisk hensigtsmæssig løsning med gode muligheder for vandafledning af slagregn. Der er dog konstateret fugtproblemer, fx fordi der ikke er taget tilstrækkeligt hensyn til faldforhold og afvisning af vand, der rammer bærebeslag.

Publiceret
28. februar 2011
ID
(23) 11 02 28
Omfangsdræn

Omfangsdræn – ved enfamiliehuse og småhuse

Fugtskader i vægge og kældre ses ofte i bygninger uden omfangsdræn, med forkert projekterede eller dårligt udførte dræn – eller gode dræn, der ikke fungerer på grund af manglende vedligehold. I erfaringsbladet gennemgås retningslinjer for dræning ved enfamiliehuse og andre mindre bygninger samt udførelse og vedligehold af drænsystemet.

Publiceret
25. februar 2011
ID
(50) 11 02 25
Fugtskadet vindueslysning

Fugtspærrer og plastprofilrender over vinduer og døre i murværk

Da slagregn altid kan trænge gennem murværk, skal der sørges for afledning af vand fra murværket over muråbninger for fx vinduer og døre. Hvis der er en effektivt virkende fugtspærre (vandafledende lag) over murhullet, hindres vandet i at trænge ind i bygningen og opfugte fx vindueslysninger. I erfaringsbladet gennemgås korrekt placering af fugtspærrer over teglbjælker (tegloverliggere) samt muligheder for udbedring ved vandindtrængning.
Publiceret
24. februar 2011
ID
(21) 11 02 24
Skimmelvækst omkring et vindue

Energibesparelser og fugtgener

Efter udførelse af energibesparende foranstaltninger, fx vinduesudskiftning og -tætning samt udskiftning af et ældre fyringsanlæg (i småhuse) konstateres undertiden fugtgener. I erfaringsbladet redegøres for hvor og hvorfor fugtgenerne opstår, samt hvordan de forebygges og afhjælpes.

Publiceret
17. november 2010
ID
(29) 10 11 17
Kolde gulve og fugtgener ved udkragede betonaltandæk

Udkragede betonaltandæk – kolde gulve og fugtgener

Ved udkragede betonaltandæk konstateres ofte kolde loft- og gulvoverflader, hvilket har indflydelse på såvel indeklima som energiforbrug. I erfaringsbladet gennemgås temperatur-, fugtforhold og kuldebroer i altankonstruktioner af beton.

Publiceret
19. august 2010
ID
(23) 10 08 19
Forside af visualiseringsværktøjet byg-erfa.dk/udtoerring

Udtørring af byggematerialer – forenklet metode til vurdering af udtørringstid

Det er ofte vanskeligt at bedømme hvor lang udtørringstid byggematerialer har behov for inden ibrugtagning, hvis efterfølgende fugtgener skal undgås.

Publiceret
27. maj 2010
ID
(99) 10 05 27
Lille muret skorsten med fugtskader

Små, murede skorstene – reparation og vedligehold

Skorstene er særligt udsatte for påvirkninger fra vind og vejr, hvilket fx kan medføre afskallede mursten, forvitrede pudsoverflader, nedbrudte fuger og revnedannelser – og deraf følgende fugtskader inde i bygningen. I erfaringsbladet gennemgås reparationsmetoder og -materialer, samt hvor der forudsættes opmærksomhed, fx ved inddækninger og udførelse af fugtspærre for at undgå vandindtrængen.

Publiceret
26. maj 2010
ID
(27) 10 05 26
Lille muret skorsten

Små, murede skorstene – naturgas- og oliefyringsanlæg

I de seneste årtier er anvendelsen af mange skorstene ændret væsentligt. Udviklingen af de varmeproducerende anlægs teknik og effektivitet har fx reduceret varmetabet, så mange skorstene er blevet „kolde“. I erfaringsbladet beskrives krav til skorstenens funktion og anvendelse samt driftsforhold og renoveringsmuligheder.

Publiceret
25. maj 2010
ID
(27) 10 05 25
Deformerede marmorsten på en facadebeklædning

Natursten på facader – risiko, styrke, holdbarhed

Kvaliteten af natursten anvendt til facadebeklædninger, fx marmor, kalksten, skifer eller sandsten, er meget varierende. I dette erfaringsblad gennemgås materiale-, styrke og stivhedsegenskaber for natursten med henblik på et materialevalg, der passer til anvendelsen. Desuden beskrives nogle af de forhold, hvor projekterende og udførende skal være særligt opmærksomme i forbindelse med anvendelse af natursten til beklædning af facader.

Publiceret
17. maj 2010
ID
(41) 10 05 17
Fugtmåling i underlag for tagpap og tagfolie

Fugtmåling i underlag for tagpap og tagfolie – instrumenter, metoder og fejlkilder

For højt fugtindhold i tagisoleringsmateriale reducerer varmeisoleringsevnen i varme tage og nedbryder træmaterialer i kolde tage. Fugtindholdet i isoleringsmaterialet i et varmt tag eller i et træbaseret underlag i et koldt tag kan bestemmes ved måling med forskellige instrumenttyper. I erfaringsbladet omtales de hyppigst anvendte målemetoder og instrumenter – samt deres fordele og ulemper.
Publiceret
23. marts 2010
ID
(27) 10 03 23
Hul i tag efter udskæring af prøvetag

Varme tage – efterisolering og fugtforhold

En utæt tagdækning på et varmt tag kan medføre opsamling af store vandmængder i isoleringen mellem tagdækning og underliggende dampspærre. Herved reduceres varmeisoleringsevnen væsentligt, og der er risiko for skimmelvækst i isoleringsmaterialet og vandindtrængen ved mekaniske fastgørelser. I erfaringsbladet redegøres for, at udvendig efterisolering af et varmt tag forudsætter en fugtundersøgelse, som viser, at den eksisterende isolering er tilstrækkelig tør.

Publiceret
22. marts 2010
ID
(27) 10 03 22
Byggematerialer dækket af sne

Begrænsning af byggefugt – forebyggelse af skimmelvækst

Utilstrækkelig udtørring og utilsigtet opfugtning af byggematerialer kan medføre skimmelvækst.

Publiceret
31. december 2009
ID
(99) 09 12 31
Opfugtet træloft ved uisoleret aftrækskanal

Kondens-, fugt- og lugtgener – aftrækskanaler og faldstammeudluftninger

Fugtskjolder på loftet omkring gennemføringer af aftrækskanaler og faldstammeudluftning antages ofte forårsaget af utætte inddækninger ved gennemføring i tagfladen. Generne kan dog ofte henføres til kondens i aftrækskanalen, i aftrækshætten over tagfladen eller til faldstammeafslutninger over tag med såkaldte teleskophætter (skydestykker). I erfaringsbladet omtales fugtgener i forbindelse med udluftningskanaler og -hætter.
Publiceret
05. november 2009
ID
(37) 09 11 05
En tagflade med tagpap og vandansamling

Afvandingsforhold på flade tage – lunkeudfyldning, nye afløb og øget hældning

En tagflade med tagpap eller -folie og utilstrækkeligt fald mod afløb kan medføre vandansamlinger – og dermed risiko for revner i tagdækningen, gennemsivning, frostskader på bestrøningen, sætninger i tagkonstruktionen og på længere sigt nedbrydning af og utætheder i tagdækningsmaterialet.

Publiceret
10. august 2009
ID
(47) 09 08 10
Dampbule på tagpapdækning

Dampbuler på tagpaptage – forebyggelse og udbedring

I forbindelse med tagdækningsarbejde kan der blive lukket fugt inde i en lille luftlomme mellem to tagpaplag. Dette erfaringsblad beskriver, under hvilke omstændigheder dampbulerne opstår samt hvordan de udbedres og forebygges.

Publiceret
08. august 2009
ID
(47) 09 08 08
Energirenovering af vinduesparti og vægge

Energi- og indeklimaforbedring – ældre etageboliger

Mange ældre etageejendomme er dårligt isolerede, utætte og har stort varmetab. I dette oversigtsblad præsenteres en række muligheder for – og risici ved – at reducere energiforbruget samt forbedre indeklima og komfort i ældre etageejendomme, fx ved efterisolering af ydervægge, tage og lofter samt energiforbedring af vinduer, yderdøre og installationer.

Publiceret
28. december 2008
ID
(99) 08 12 28
Græstørvstag

Græstørvstage – opbygning og vedligehold

Græstørvstage anvendes ofte på bygninger, der skal indpasses i særlige naturområder. Tagets udførelse har lange traditioner, og ved korrekt udførelse er levetiden lang. I erfaringsbladet gennemgås, hvor der kræves særlig opmærksomhed ved projektering og udførelse af underlaget for græstørvstaget.
Publiceret
09. december 2008
ID
(27) 08 12 09
Let facade med glasbeklædte facadepartier ud for etageadskillelsen

Glas-/metalbeklædning ud for etageadskillelser – udformning og fugtforhold i lette facader

Der er i de senere år konstateret adskillige glas- eller metalbeklædte facadepartier med skader efter vandindtrængen og kondens i den del, som ligger ud for etageadskillelsen. I erfaringsbladet beskrives problemet, og der opfordres til udførelse af detaljeret projektering i nært samarbejde med facadeleverandøren.
Publiceret
08. december 2008
ID
(31) 08 12 08
zinkkvist

Zinkbeklædte kviste

Ved både nyt byggeri og bygningsrenovering beklædes mange nye kviste med zink på tag og lodrette sider (flunker). Forkert udførelse af zinkarbejdet og mangelfuld ventilation af kvistkonstruktionen har medført vandindtrængen, fugtophobning og -skader.  I erfaringsbladet omtales skadesårsager, principper for konstruktionsopbygning samt de særlige fugttekniske forhold som knytter sig til såvel brædde- og pladebeklædning som underlag for zinktagdækningen.

Publiceret
26. juni 2008
ID
(37) 08 06 26
Hus på punktfundament

Ældre fritidshuse af træ på punktfundamenter – skadedyr, fugt, komfort, energirenovering

Mange ældre fritidshuse af træ er opstillet på punktfundamenter. Konstruktionen kan medføre, at ræve, rotter, mus og tilsvarende skadedyr trænger ind under huset. Herudover generes mange beboere af fodkulde ved brug af huset i vinterperioden. I dette erfaringsblad redegøres for, hvordan åbningerne mellem punktfundamenterne kan lukkes forsvarligt, så begge hensyn tilgodeses.

Publiceret
29. april 2008
ID
(12) 08 04 29
Nyopført bygning med frit vand på det omgivende terræn

Vandbelastede sokler ved terrændæk – terrænforhold og niveaufri adgang

Kraftige byger kombineret med øget bebyggelse i lavtliggende områder og uhensigtsmæssige faldforhold på omgivende terræn har bevirket, at sokler i terrændæk i større omfang end tidligere udsættes for vandtryk. Bygningsreglementernes krav om niveaufri adgang ved adgangsdøre har desuden medført, at terrændækket ofte er "presset ned i terrænet" - og dermed øges risikoen for fugtskader efter vandindtrængning gennem soklen.

Publiceret
30. oktober 2007
ID
(13) 07 10 30
Undertag med utilstrækkelig rivstyrke

Undertage – diffusionstætte og diffusionsåbne

Undertage under tagdækninger anvendes for at beskytte de underliggende konstruktioner dels mod indtrængende regn og sne dels mod kondensdryp.

Publiceret
29. juni 2007
ID
(27) 07 06 29
Pumpebrønd for drænvand

Drænvand – pumpebrønde

Dårligt fungerende pumpebrønde for drænvand kan medføre både fugt- og lugtgener. I dette erfaringsblad gennemgås, hvordan pumpebrønde for drænvand skal projekteres, udføres og vedligeholdes, så det sikres, at vand fra drænledninger kan fjernes uden risiko for oversvømmelser.

Publiceret
27. december 2006
ID
(50) 06 12 27
Ekstraordinært stort frugtlegeme af Ægte Hussvamp

Ægte Hussvamp – identifikation og reparation af skader

Ægte Hussvamp er den alvorligste trænedbrydende svamp i byggeriet. Den både vokser og nedbryder træ hurtigt og kan brede sig ind i porøse, uorganiske materialer, fx murværk. I erfaringsbladet beskrives Ægte Hussvamps temperatur- og fugtmæssige vækstbetingelser samt typiske skader og forskellige reparationsmetoder.

Publiceret
22. december 2006
ID
(99) 06 12 22
Afdækkede og opklodsede tagelementer

Træbaserede tagelementer – styring af fugtforhold fra fabrik til færdigt byggeri

Træbaserede tagelementer skal have et passende lavt fugtindhold for at undgå vækst af skimmelsvampe og angreb af trænedbrydende svampe.

Et lavt fugtindhold forudsætter, at der i hele byggeprocessen - fra fabrik til færdigt byggeri - træffes foranstaltninger, som forhindrer, at elementerne udsættes for unødvendig opfugtning.

Publiceret
30. juni 2006
ID
(27) 06 06 30
Krydsfiner efter opskæring af tagpapinddækning

Høje sternkonstruktioner på ydervægge af stålkassetter – risiko for fugtskader ved kuldebroisolering

Der er i de senere år konstateret fugtskader i høje sternkonstruktioner, hvor krydsfiner på et trælægtesystem er lukket inde mellem en stålkassettevæg og tagpapbeklædning. Fugtskaderne skyldes blandt andet fugt i indbyggede træmaterialer - og i visse tilfælde også en utæt dampspærre i samlingen mellem tag og ydervæg. I bladet foreslås, hvordan sternen repareres, så kuldebroen afbrydes uden anvendelse af organiske materialer.
Publiceret
29. juni 2006
ID
(27) 06 06 29
Opfugtet, mosbegroet og nedbrudt fugebånd

Forkomprimerede fugebånd i ydervægge

I bygningsfacader ses ofte ældre løstsiddende, forvredne, misfarvede eller nedbrudte fugebånd, der kan medføre såvel opfugtning, vandskader, trækgener som risiko for råd og vækst af skimmelsvampe. I dette erfaringsblad gennemgås de hyppigste årsager til problemer ved anvendelse af forkomprimerede fugebånd samt hvordan de kan undgås og eventuelle skader udbedres.
Publiceret
28. juni 2006
ID
(41) 06 06 28
Taginddækning

Taginddækninger af zink, aluminium, kompositter og bly

Bly er et giftigt tungmetal, der ophobes i miljøet og medfører sundhedsmæssige skader. Siden 2002 har det – med få undtagelser – været forbudt at anvende bly til inddækninger på nye bygninger, fordi blyet afvaskes med regnvandet.

Publiceret
06. april 2006
ID
(37) 06 04 06
Nedbrudt tagkonstruktion

Uventilerede paralleltage med dampbremse af Hygrodiode

Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en effektiv ventilation af tagkonstruktionen.  Erfaringer har vist, at Hygrodiode ikke er egnet til alle tagtyper og kun fungerer fugtteknisk tilfredsstillende, hvis dels en række generelle og dels en række byggetekniske forudsætninger opfyldes.

Publiceret
29. december 2005
ID
(27) 05 12 29
Termorude med forringet isoleringsevne

Termo- og energiruder – dugdannelser, revner og udskiftning

Energiruder erstatter i stadigt større omfang almindelige termoruder i forbindelse med reparationer og bygningsfornyelse.

Med bygningsreglementernes nye energibestemmelser [1] skærpes kravene til energiforbrug og dermed energieffektivitet for de enkelte bygningsdele.

Publiceret
07. december 2005
ID
(31) 05 12 07
Vindgipsplade med skimmel

Vindgips i lette ydervægge – risiko for fugtskader

Imprægnerede gipsplader (vindgips) er i de senere år blevet stadig mere almindeligt anvendt som vindtæt afdækning af isolering i lette pladebeklædte ydervægge, fordi pladerne er diffusionsåbne og har tilfredsstillende brandtekniske egenskaber. Da gipsplader er fugtfølsomme, kan de blive nedbrudt, og der kan opstå skimmelsvamp ved forkert anvendelse, fx hvis pladerne udsættes for vandpåvirkninger.

Publiceret
28. september 2005
ID
(21) 05 09 28
bygningsundersøgelse

Fugtundersøgelse af bygninger

Formålet med en bygningsundersøgelse er at registrere og vurdere bygningens tilstand - herunder at afdække eventuelle skader, som skal udbedres samt at identificere mindre hensigtsmæssigt udførte konstruktioner, som bør ændres, så nye skader forebygges. I dette erfaringsblad omtales, hvilke forhold opmærksomheden især skal rettes mod ved en undersøgelse af en række (sårbare) bygningsdele.
Publiceret
26. juni 2005
ID
(99) 05 06 26
Fugtmålinger i beton

Fugtindhold i beton og murværk – måling og fejlkilder

Fugt skader sjældent uorganiske materialer, men hvis de er opfugtede, er der risiko for skader på fugtfølsomme belægninger og behandlinger samt tilstødende trækonstruktioner. Derfor anvendes fugtmålinger i beton og murværk til at klarlægge skadeårsager, afsløre og bedømme risiko for fugt- og svampeskader samt vurdere udtørring efter vandskader. I dette erfaringsblad beskrives forskellige typer fugtmåleres muligheder og begrænsninger, fx fugtfølere, kapacitive målere og dataloggere.
Publiceret
05. maj 2005
ID
(99) 05 05 05
Misfarvede, cementbaserede fuger mellem fliser

Misfarvning af fuger i vådrum – årsager, forebyggelse og udbedring

I toilet- og baderum konstateres ofte misfarvede fuger ved vaske, brusenicher, badekar og langs flisekanter. . I dette blad beskrives årsager til misfarvning, samt hvordan problemerne kan undgås og udbedres.
Publiceret
11. april 2005
ID
(42) 05 04 11
Opsætning af grundmursplader

Fugtskader i ældre kældre – udbedring og forebyggelse

I mange ældre ejendomme er fugt i kældrene almindeligt forekommende, men hvis opfugtningen bliver for kraftig, kan det fx medføre afskallende puds og maling fra væggene, råd og svampeskader på træbjælker, gulve, paneler samt fugtskader på opbevarede genstande og vækst af skimmelsvampe. I dette erfaringsblad beskrives en række muligheder for udbedring eller forebyggelse af fugtproblemer som et supplement til erfaringsbladet "Fugtskader i ældre kældre - undersøgelser".
Publiceret
29. december 2004
ID
(19) 04 12 29
Fugt i kældre

Fugtskader i ældre kældre – undersøgelser

Fugt i kældre er almindeligt forekommende i mange ældre ejendomme, og kraftig opfugtning kan fx medføre: afskallende puds og maling fra væggene, skader på træbjælkelag, gulve, paneler mv., skader på opbevarede genstande, vækst af skimmelsvampe. I dette erfaringsblad beskrives almindelige kælderkonstruktioner, normalt forekommende fugtproblemer og årsager samt en række forhold som indgår i fugtundersøgelser af kældre.
Publiceret
28. december 2004
ID
(19) 04 12 28
deformeret trægulv

Fugtspærrer i trægulve og andre fugtfølsomme gulve

Dette erfaringsblad beskriver, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af fugtspærrer i gulvkonstruktioner. Desuden gennemgås konkrete eksempler på en række almindeligt anvendte udførelsesdetaljer.
Publiceret
02. august 2004
ID
(13) 04 08 02
Begroninger på tegltag

Begroninger – alger, lav og mos på tagsten, facader og udendørs gangarealer

Udvendige bygningsoverflader beliggende i områder med lokalt fugtigt klima er ofte begroet med alger, lav eller mos. Begroningerne forekommer især på tagsten, facader og sokler.

Publiceret
28. maj 2004
ID
(49) 04 05 28
Skimmel på spær af fyrretræ

Misfarvende svampe og bakterier på træ

I dette erfaringsblad beskrives såvel vækstforhold som problemer med svampe og bakterier, samt hvordan eventuelle misfarvninger forebygges og fjernes.
Publiceret
27. maj 2004
ID
(29) 04 05 27
Pavillonbyggeri

Dæk over terræn i pavillonbyggeri

I 1980'erne og 90'erne blev der bygget mange pavillonbygninger til institutioner, midlertidige kontorer og indkvartering af flygtninge - og der opføres stadig mange af disse bygninger. I dette blad redegøres for hidtidige erfaringer med fugtproblemer.

Publiceret
29. december 2003
ID
(19) 03 12 29
Imprægneret træ - træbeskyttelse

Imprægneret træ

Hvis træ udsættes for fugt gennem længere tid, vil træet blive nedbrudt af svampe eller insekter. Såfremt træværket ikke kan sikres mod nedbrydning ved hensigtsmæssig udformning af konstruktionerne - såkaldt konstruktiv beskyttelse - skal der anvendes imprægneret træ. I dette erfaringsblad gennemgås forskellige imprægneringsmetoder, deres egenskaber og hvor der kræves særlig opmærksomhed af hensyn til holdbarhed, risiko for korrosion og miljøforhold.
Publiceret
18. december 2003
ID
(29) 03 12 18
Vandskadet gulv

Vand- og fugtskader på trægulve

Gulvbelægninger af træ, som udsættes for vand- og fugtpåvirkninger medfører stor risiko for skader. I dette erfaringsblad behandles en række - såvel pludseligt opståede som langsomt udviklende - skader, deres årsager og nogle forslag til hvordan de kan udbedres.

Publiceret
28. november 2003
ID
(43) 03 11 28
fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse

Fugtforhold og dampspærrer i fryse- og kølehuse, skøjtehaller og andre afkølede rum

I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne. I dette erfaringsblad redegøres for de fugttekniske principper ved opbygning af vægge og tage i bygninger med afkølede rum.
Publiceret
26. november 2003
ID
(29) 03 11 26
Svampe tabel

Svampevækst i trækonstruktioner

I Danmark udbedres der hvert år skader for mange millioner kroner som følge af råd- og svampeangreb i bygninger. Dette erfaringsblad beskriver svampenes livscyklus, generelle vækstbetingelser, nedbrydningsformer og vækstforhold med henblik på at øge forståelsen for, hvordan man undgår svampeangreb i træværk.

Publiceret
24. juli 2003
ID
(29) 03 07 24
Dug og kondens på vindue

Kondens på glasflader – termoruder og energiruder

Længerevarende kondens på ruder i trævinduer kan give anledning til både vækst af skimmelsvampe og nedbrydning af træværk. På termoruder forekommer kondens på den indvendige side - ofte i længere perioder om vinteren - fx hvis indeklimaet er for fugtigt. På energiruder ses kondens på den udvendige side af vinduerne - dog kun i korte perioder - men generne er oftest kun at udsynet gennem ruden reduceres. I erfaringsblade forklares begge typer kondens, hvor og hvornår de forekommer, samt hvordan projekterende og bygningsbrugere kan bidrage til at undgå problemerne.
Publiceret
08. maj 2003
ID
(31) 03 05 08
Parkeringsdæk med betonsten

Parkeringsdæk med betonsten – vandtæthed og forskydning i belægning

I de senere år har tage over butikscentre og tilsvarende bygninger i stort omfang været udnyttet til parkering. I sådanne dæk observeres undertiden, at der i belægningerne opstår forskydninger, som kan forplante sig til membranen og give anledning til utætheder. I dette erfaringsblad beskrives en række forhold, der skal tages hensyn til ved projekteringen, samt de særlige hensyn der skal tages ved vedligeholdelse af denne form for belægning.

Publiceret
16. december 2002
ID
(23) 02 12 16
Afdækning i forbindelse med renoveringsarbejde af let byggeri

Let byggeri – husk afdækning i byggeperioden

I dette erfaringsblad omtales de vigtigste omstændigheder, hvor der er risiko for ødelæggelse af materialer og indtrængning af nedbør samt efterfølgende vækst af skimmelsvampe. Desuden angives forholdsregler, der kan modvirke problemerne.
Publiceret
29. november 2002
ID
(99) 02 11 29
Mug og skimmelvækst på malebehandlet vådrumsvæg

Malebehandling af vægge i vådrums "fugtige zone"

Anvendelse af malebehandling i vådrum kan medføre problemer i form af misfarvninger, skimmelvækst og muggen lugt, hvis projektering, udførelse og vedligehold ikke er i orden. Dette blad anviser, hvordan lette vægge og vægge med organiske materialer kan sikres vandtæthed.
Publiceret
16. oktober 2002
ID
(42) 02 10 16
opfugtet vægbeklædning af porøse træfiberplader med angreb af Ægte Hussvamp

Ydervægge efterisoleret med porøse træfiberplader

I 1950'erne og 60'erne var det almindeligt at beklæde uisolerede lofter, ydervægge og tagetager i enfamiliehuse og sommerhuse med porøse træfiberplader - såkaldte "bløde masoniteplader" - for at forbedre husets varmeisolering. Disse beklædninger er ikke lovlige at opsætte i dag, da materialerne ikke opfylder brandkravene til beklædningsplader. Herudover har det vist sig, at denne type beklædning af kolde ydervægge øger risikoen for fugtskader og deraf følgende vækst af svampe. Derfor anbefales pladerne fjernet.

Publiceret
27. juni 2002
ID
(42) 02 06 27
vådrumsvæg med kraftigt svampeangreb

Gennemføring af rør i vådrumsgulve og -vægge

Billedet viser en vådrumsvæg med kraftigt svampeangreb forårsaget af en utæt rørgennemføring udført efter regler fra før 1979. Dette erfaringsblad gennemgår hvordan brug af montagekoblinger, koblingsdåser og afløbskoblinger - hvis de monteres korrekt - kan sikre tætte rørgennemføringer i vådrumsgulve og -vægge.
Publiceret
28. september 2001
ID
(53) 01 09 28
Bjælkehus

Bjælkehuse – tilstandsvurdering og vedligehold

Bjælkehuse stiller særlige krav ved opførelse og vedligehold. I dette erfaringsblad gennemgås en række områder, hvor såvel bygningsejere, håndværkere som projekterende skal være særligt opmærksomme.

Publiceret
02. april 2001
ID
(21) 01 04 02
Nedbrydning af træ i bygninger - biologiske skader

Nedbrydning af træ i bygninger

I Danmark udbedres der på årsbasis skader alene hidrørende fra råd og svamp for mange millioner kroner. Ved anvendelse af de senere års forskningsresultater skønnes det, at det er muligt at reducere de økonomiske konsekvenser af de årlige skader væsentligt. Dette blad beskriver i mere generel form træ som materiale, vækstbetingelserne for de biologiske skader samt hovedretningslinier for, hvorledes angreb forebygges.

Publiceret
21. april 1999
ID
(29) 99 04 21
Kapillarbrydende lag

Kapillarbrydende lag i terrændæk

I terrændækkonstruktioner anvendes kapillarbrydende lag, der skal sikre, at der ikke sker en kapillær opsugning af vand fra terrænet. I dette blad gennemgås principperne bag den kapillære opsugning og hvilke forhold, der skal tages i betragtning, hvis kapillær opsugning skal forhindres.
Publiceret
01. december 1998
ID
(13) 98 12 01
Fugt skade på gulv

Terrændæk med trægulve på strøer og varmerør

Indledningsbilledet viser et fugtskadet gulv. Skaden er opstået, fordi dårligt isolerede varmerør er placeret på betonpladen uden en fugtspærre oven på denne. Gulvfladen er misfarvet og opbulet og endvidere er der kraftige rustangreb på varmerørene.

Publiceret
24. september 1998
ID
(13) 98 09 24
Opstigende grundfugt på murværk

Udførelse af fugtspærre mellem fundament og vægge i ældre, murede bygninger

I ældre, murede bygninger, der er opført inden byggelovgivningen krævede foranstaltninger mod opsugning af grundfugt i yder- og indervægge, forekommer det ofte, at fugt i jorden på grund af kapillarvirkningen bliver suget højt op i murværket.

Publiceret
16. december 1997
ID
(29) 97 12 16
Ventileret undertag

Undertage – Opbygning, materialer og projektering

Eksempel på ventileret undertag udført af et materiale, som ikke er tilstrækkelig dimensionsstabilt. På grund af materialets udvidelse under brug hænger undertaget så meget, at ventilationen af tagkonstruktionen reduceres kraftigt, hvilket medfører, at der sker fugtophobning i taget.

Publiceret
24. november 1997
ID
(27) 97 11 24
Beskeden varmeisolering i terrændæk og ydervægge

Varmetab fra og fugtskader i ældre huse med terrændæk

Ældre huse med ingen eller beskeden varmeisolering i terrændæk og ydervægge frembyder ofte en række indeklimaproblemer, der tilmed kan være allergifremkaldende. Den utilstrækkelige varmeisolering i gulvkonstruktion og ydervægge medfører dels et betydeligt varmetab til omgivelserne, dels stor temperaturforskel mellem rumluften og bygningsdelenes overflader. Dette BYG-ERFA blad giver forslag til, hvordan ulemperne i indeklimaet kan afhjælpes samtidig med at varmetabet fra huset reduceres.

Publiceret
24. april 1997
ID
(13) 97 04 24
Kondensdannelse i fryserumskonstruktion

Kondensdannelser i fryserumskonstruktioner

Dette BYG-ERFA blad behandler det grundlæggende problem: kondensdannelsen - og anviser dels hvordan den kan begrænses i eksisterende fryserum, dels hvordan nogle af ulemperne kan undgås ved projektering og udførelse af nye fryserumskonstruktioner.
Publiceret
27. juni 1996
ID
(39) 96 06 27
Træ angrebet af en borebillen små flyvehuller

Angreb af almindelig borebille

Borebillens små flyvehuller (til højre i billedet) kan rumme store overraskelser under overfladen (til venstre), idet larvegange på kryds og tværs kan ændre træstrukturen væsentligt.

Publiceret
05. september 1995
ID
(29) 95 09 05
Fuge med revnedannelse

Fejlfinding og materialevalg ved udskiftning af fuger

Det er let at udpege dårligt udført fugearbejde i billedet til venstre som årsag til f.eks. trækgener, varmetab og indtrængende vand. Dette BYG-ERFA blad giver retningslinier for løsning af de problemer, der ofte er knyttet til renovering af fuger - med hovedvægten lagt på fugemassefuger.

Publiceret
27. juni 1995
ID
(41) 95 06 27
Krympet skumgummiisolering og rustdannelse på rør

Kondens i køleisolering

I løbet af de sidste par år er det konstateret, at køleisoleringen nogle steder er kollapset og at der er forekommet kondensvand i isoleringen og på rørene. På store rørsystemer med lange transportveje fra kølecentralen til de enkelte brugssteder, vil kondensvand i isoleringen medføre store energitab. Desuden vil kølemediet blive opvarmet adskillige grader undervejs.
Publiceret
19. januar 1994
ID
(55) 94 01 19
utæt skifertag

Utætte skifertage af fiberarmerede cementplader

Oplægning/montering af skifertag af fiberarmerede cementplader har igennem en lang årrække været betragtet som et specialistarbejde, ofte udført af blikkenslagere. Efterhånden som grænserne imellem de enkelte fagområder mere eller mindre er blevet brudt, er regelsættet for oplagring, underlaget (tagkonstruktionen), forarbejdningen, montagen samt kitningen - ligeledes blevet brudt. Følgen har været, at mange tage er blevet utætte.

Publiceret
17. februar 1993
ID
(47) 93 02 17