Er dit hus indbrudssikret?

Pinseferien er en af højsæsonerne for indbrudstyve – og i mange boliger skal der blot flækkes en dørkarm for at komme ind gennem en hoved-, bag- eller terrassedør. Blandt de tusindvis af indbrud i lejligheder, helårs- og sommerhuse, der finder sted hvert år i Danmark, sker langt de fleste på denne simple måde.

De mest udsatte boliger har mindst et af følgende kendetegn:

  • Tæt bevoksning omkring boligen
  • Ingen – eller langt fra naboer
  • Gode flugtmuligheder
  • Døre eller vinduer på klem
  • Ingen hund
  • Fyldt postkasse – eller tilsvarende tegn på at ingen beboere hjemme

Nogle af disse forhold er vanskelige eller umulige at ændre, men der er nogle forholdsvis enkle former for ”indbygget tyverisikring”, som ofte kan bidrage til at indbrudstyven ”dropper projektet”. I BYG-ERFA's erfaringsbladet ”Sikring mod indbrud i boliger” gennemgås en række forholdsregler og foranstaltninger, der beskriver hvordan den enkelte boligejer kan sikre vinduer, døre, ovenlys og låseanordninger for at undgå at komme hjem til et raseret hjem efter en dejlig ferie.

Ud over en grundig gennemgang af hvordan de forskellige bygningsdele og udendørs arealer kan sikres, indeholder erfaringsbladet også en del nyttige links.

På byg-erfa.dk kan ses resumeer af mange andre byggetekniske erfaringsblade med gode, enkle råd, som kan forebygge uheldige oplevelser for boligejere, fx ”Drift og vedligehold af afløbsanlæg i parcelhuse”, der indgår i BYG-ERFA temaet om ”Kloak- og afløbsinstallationer”.


Alle temaets erfaringsblade kan bestilles samlet i en temamappe - digitalt eller som papirudgave - til kr. 350 kr. pr. stk. inkl. moms.

Billedtekst: Det er forholdsvis enkelt at opbryde yderdøre uden korrekt monteret låseanordning.

 
Copyright
Gengivelse er tilladt med tydelig kildeangivelse (© Fonden BYG-ERFA) i umiddelbar nærhed af den anvendte illustration.
Ved brug af illustrationsmateriale i digitale medier skal der desuden linkes til: byg-erfa.dk
Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte sekretariatet på nedenstående telefonnummer eller mail.
 
Yderligere oplysninger
Fonden BYG-ERFA har som formål, at medvirke til øget teknisk kvalitet i byggeriet gennem indsamling, bearbejdning og formidling af byggetekniske erfaringer til brug for alle, der beskæftiger sig med projektering, udførelse og bygningsdrift.
BYG-ERFA bladene redegør for konstaterede byggetekniske problemer i praksis og forklarer, hvordan disse kan udbedres i eksisterende bygninger og undgås ved fremtidigt byggeri.
På byg-erfa.dk findes en oversigt over alle BYG-ERFA blade samt priser for abonnement og løssalg.