Membraner

Byggetekniske erfaringsblade - videoklip - byggeanvisninger - organisationer

Erfaringsblade

Efterisolering af lofter mod et uudnyttet tagrum er ofte rentabelt – men ved efterisoleringen „berøves“ tagrummet imidlertid varme, så den relative luftfugtighed i tagrummet stiger under vinterforhold. Det medfører risiko for skimmelvækst på overflader i tagrummet.
Dette erfaringsblad beskriver gennem eksempler, hvad der skal tages hensyn til ved projektering og udførelse af almindeligt anvendte detaljer i dampspærrer. Gennem „trin-for-trin-illustrationer“ vises 27 bygningsdetaljers udførelse i praksis. Beskrivelserne supplerer BYG-ERFA bladet „Dampspærrer –…
I erfaringsbladet gennemgås fugt-transport i væg- og tagkonstruktioner samt deraf følgende krav til dampspærrer. Desuden omtales forskellige typer dampspærrer og deres egenskaber - som supplement til erfaringsbladet ”Dampspærrer – monteringsdetaljer”. Billedet viser samling af dampspærremembran…
Ved isolering af kældervægge og -gulve opnås ikke altid det ønskede resultat. Årsagen er i nogle tilfælde uensartede retningslinjer fra leverandørerne af isoleringsmaterialer og grundmursplader, fx med hensyn til tilbagefyldningsmateriale, brug af geotekstil, fugtisolering af fundamentsklods og…
Skal der være dampspærre i vægge og lofter i uopvarmede eller periodevis opvarmede bygninger, fx sommerhuse?
Landsdækkende undersøgelser viser, at cirka 350.000 bygninger i Danmark har for højt radonniveau i indeklimaet – de fleste er enfamilie-, række- eller kædehuse.
Helt frem til begyndelsen af 1970’erne er der udført mange terrændæk opbygget uden – eller med et ofte ikke-virkende – kapillarbrydende grus- eller slaggelag til hindring af fugtopsugning fra underliggende jordlag. Herved er konstateret fugtproblemer. Terrændækkets betonplade udsættes også ofte for…
Ved indbygning af halogen- og LED-spots i lette, isolerede tagkonstruktioner er det vanskeligt at opnå den fornødne lufttæthed, hvis armaturet gennemtrænger dampspærren. 
I lette ydervægge er en vindspærres primære funktion at beskytte væggens isoleringsmateriale mod luftindtrængning og dermed hindre unødigt varmetab.
Siden 2006 har der i bygningsreglementet været krav til nye bygningers lufttæthed. Ved nybyggeri, hvor der arbejdes systematisk med tætheden, kan de fleste opfylde det nugældende krav i BR10. I 2015 og 2020 skærpes tæthedskravet væsentligt og dermed også kravene til projektering og udførelse. De…
I mangelfuldt fugtisolerede ydervægge i nyt byggeri – udført som skalmure eller hulmure med formur af mursten – ses ofte vandgennemtrængning i perioder med slagregn.
Selv om bygningsreglementet stiller store krav til bygningers lufttæthed – og dermed også lofters – opstår der stadig fugtproblemer i ventilerede trætagkonstruktioner med lille hældning.
Utætte samlinger mellem dampspærrer og med andre materialer kan medføre fugtskader, trækgener og øget varmetab. Utætte samlinger skyldes ofte svigt i vedhæftning, fx uforenelighed mellem tætningsmiddel og kontaktflader eller brud i tætningsmidlet.
Da slagregn altid kan trænge gennem murværk, skal der sørges for afledning af vand fra murværket over muråbninger for fx vinduer og døre.  Hvis der er en effektivt virkende fugtspærre (vandafledende lag) over murhullet, hindres vandet i at trænge ind i bygningen og opfugte fx vindueslysninger.
Undertage under tagdækninger anvendes for at beskytte de underliggende konstruktioner dels mod indtrængende regn og sne dels mod kondensdryp.
Hygrodiode har gennem mere end 15 år været anvendt som dampbremse især i store, uventilerede paralleltagkonstruktioner af træ med lav hældning. Den er anvendt, dels fordi hele tagkonstruktionens højde kan udnyttes til placering af isolering, dels fordi det kan være vanskeligt at etablere en…
I de senere år er der konstateret en del fugtskader i ydervægge og tage i fryse- og kølehuse samt skøjtehaller. Årsagen er oftest utilstrækkelig kendskab til fugtbevægelser under de gældende temperaturforhold eller utilstrækkelig opmærksomhed ved udformning af detaljerne.
Eksempel på ventileret undertag udført af et materiale, som ikke er tilstrækkelig dimensionsstabilt. På grund af materialets udvidelse under brug hænger undertaget så meget, at ventilationen af tagkonstruktionen reduceres kraftigt, hvilket medfører, at der sker fugtophobning i taget.

Membran-erfa.dk

Download eller bestil folderen "Bygningers tæthed. Projekt MEMBRAN-ERFA 2013-2015".
Udarbejdet af BYG-ERFA med støtte fra GRUNDEJERNES INVESTERINGSFOND
ORIENTERING JANUAR 2016

Membran-erfa.dk er resultatet af "Projekt MEMBRANER".

På sitet har du gratis adgang til mere end 120 bygningsdetaljer der trin-for-trin viser opbygningen af en given konstruktion.

Sitet indeholder også systematiseret viden omkring hver enkelt membrantype og med links til relevante publikationer, videoer samt bygningsreglementets anvisninger, som giver et overskueligt overblik - både teoretisk og praktisk. 

Sitet udvikles løbende med flere "trin-for-trin" bygningsdetaljerer - fx om fugtspærrer ved fundamenter og kælderydervægge, indvendig efterisolering, vådrum på træbjælkelag, undertage ved kip, tagfod, skotrende og kvist - se mere på membran-erfa.dk


Videoklip

Lufttæthed. Træsektionen, Dansk Byggeri                        

Byggeanvisninger

Billedfrise

Alment teknisk fælleseje

Byggeskadefonden vedr. Byfornyelse - BvB

Danmarks Tekniske Universitet - DTU

Dansk Brand og Sikringsteknisk Institut - DBI

Dansk Standard - DS

Gulvbranchens Samarbejds- og Oplysningsråd  - GSO

Ministerier og styrelser

Murerfagets Oplysningsråd - MURO

Statens Byggeforskningsinstitut - SBi

Tagpapbranchens Oplysningsråd - TOR

Træinformation

Videncenter for energibesparelser i bygninger

Øvrige forlag

Organisationer mv.